Profile
Blog
Photos
Videos
Så mange oplevelser på så få dage. Tiden går utrolig stærkt, men en masse får vi set.
Tirsdag eftermiddag den 28 maj 2013 ankommer vi til vores hostel (Dingo Hostel) ved Rainbow Beach. Efter vi havde tjekket ind i vores sovesal og fundet os selv tilrette, skulle vi mødes med en større gruppe i fællessalen. Her skulle vi have en kort briefing angående vores tur til Fraser Island på 3 dage og 2 nætter. Vi blev alle delt op i fire mindre grupper, eftersom der var fire biler. Vores gruppe, team D, bestod af to fyrer fra Schweiz, to piger fra Tyskland samt Julie og jeg.
Næste morgen kl. 7.30 forlod vi Rainbow Beach og kørte ned til færgen, som skulle transportere os over til Fraser. Efter vi ankom til øen kørte vi direkte hen til vores campingplads. Terrænet på øen er super ustabilt og svært, hvilket gjorde det rigtig svært at køre der, men bestemt også med til at gøre oplevelsen så meget federe. Vi sov alle i telt på campingpladsen, og havde udendørs køkken (hvert hold fik kasser med mad og drikkelse til hele turen) samt toiletter og bad, hvilket var utrolig lækkert. Herefter kørte vi hen til et område kaldet Lake Wabby. Det bestod af et større sand område med en mindre sø. Her fik vi mulighed for at bade og ellers nyde udsigten. Samme aften lavede vi mad og holdte en stor fest på vores plads.
Næste dag kørte vi ud til de berømte Champagne Pools. Det består af en række pools nede ved havet omringet af klipper, hvilket får vandet til at sprøjte op i de forskellige pools. Dette er bl.a. grunden til navnet. Det var ikke muligt at bade i havet pga. den stærke strøm og alle hajerne. Derefter fortsatte vi videre til et sted kaldet Indian Head. En udkigningspost på en klippe, som er rig på historier og meget hellig for de indfødte på øen. Her tilbragte vi en halv times tid og kørte videre til Eli Creek. En lille sø hvor vi kunne bade og tage sol resten af dagen.
Dagen efter og vores sidste dag på Fraser kørte vi ud til Lake Mckenzie. En stor og smuk sø hvor vi igen havde mulighed for at nyde solen samt bade. Herefter vendte vi tilbage til fastlandet og tilbage til vores hostel.
På så mange måder har denne mindre tur været utrolig fed. Ikke nok med at øen er rigtig smuk, men vi fik både prøvet kræfter med camping livet og fået nye venner. Denne tur til smukke Fraser Island kan helt sikkert anbefales. Imorgen går turen til Airlie Beach, hvor vi skal besøge Whitsunday Islands og vi glæder os!
- comments