Profile
Blog
Photos
Videos
Ingen tvivl om at de sidste to nætter har været hårde.
Lørdag formiddag kl. 12 forlod vi Rainbow Beach og satte kursen mod Airlie Beach. Vi ankom først til byen søndag morgen kl. 7, så det var ikke meget søvn vi fik. Lige så snart vi ankom smuttede vi ned til havnen, hvor en står båd lå og ventede på os. Efter vi havde klædt om og fået bikini på, sejlede vi ud til de smukke øer der ligger i Whitsundays. En blanding af tropiske strande og smukke regnskove mødte os da vi kom nærmere øerne. Vi stoppede to forskellige steder, hvor vi fik udleveret snorkel udstyr og svømmefødder. Herefter hoppede vi i det turkis blå vand og udforskede de smukke koralrevs der lå under os.
Efter den fantastiske oplevelse sejlede vi videre over til den berømte Whitehaven Beach. Her fik vi vores lækre frokost og ellers mulighed for at nyde solen og den skønne udsigt. Efter nogle timers ophold her vendte vi tilbage til fastlandet.
Samme aften vi ankom skulle vi videre med bussen til næste destination. Efter en 10 timers bustur skulle vi gerne ende ved Cairns. Her har vi planlagt, at se verdens største koralrev the Great Barrier Reef samt udforske regnskovene i nærheden. Det skal uden tvivl nok blive rigtig spændende.
- comments