Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par gode dage i Luang Prabang hvor den stod på afslapning ved en pool, gåture rundt i byen og osen ved night market. Det var en hyggelig lille by uden det helt store, men fyldt med hygge, bowling og rare mennesker. Vi var en gruppe fra slowboaten, på 8 personer, som var sammen i Luang Prabang og som alle tog videre til Vang Vieng sammen.
I Vang Vieng var vi ude at tube, hvor man lejer en stor badering og så flyder man ned af floden og holder nogle stop på barer hvor man kan nyde lækre drinks. Det var vildt hyggeligt og vi bruge næsten en hel dag på det. Dagen efter lejede vi cykler og kørte hen til blue lagoon og poukham cave. Det var lidt af en oplevelse at cykle på de veje, eller nærmere grusstier, men vi kom da frem. Grotten var spændende, for der var ikke noget lys eller nogle stier, så man skulle klatre for at komme rundt. Skægt, men også en smule farligt! Den sidste dag tog mig, den hollandske pige, den amerikanske dreng og den engelske dreng på en kajak/grotte tur. Vi startede med at tube i en grotte, hvilket var ret fedt og specielt. Herefter sejlede vi 8 km ned af floden. Jeg sejlede i kajak med den engelske dreng som aldrig havde være i en kajak før. Så den første forhindring der var på vejen sejlede vi ind i med fuld fart og kæntrede selvfølgelig. Vi kom hurtigt op igen, men mistede begge en klipklap i alt kaosset. Det lykkedes at komme resten af vejen uden at vælte yderligere men det var tæt på mange gange. Næste dag tog vi med bussen til Vientiane men inden nåede jeg lige en Lao massage for at gøre op for kajakturen. Vi havde booket en minibus til Vientiane men da vi kom til busstationer var det kun en VIP bus der kørte den dag. Umildbart lyder en VIP bus lækkert, men det er værre end de lokale busser i Thailand. Busserne er gamle, nogle sæder kan ikke holde sig oprejst når man sidder i dem, armlænene er i stykker, udluftningen virker ikke og de lugter noget så grusomt. Men vi kommer da frem, bare ikke helt så behageligt som man kunne håbe.
Vientiane er hovedstaden men på trods af det er der ikke rigtig noget at lave her. Det har været vores sidste dag sammen som gruppe inden alle tager forskellige veje, så har brugt dagen på at hygge, gå rundt i byen og se Phra That Luang tempel. Det største tempel i Vientiane.
For mit vedkommende går turen nu til Kong Lo Caves som skulle være helt fantasisk. Så håber det lever op til mine nu ret høje forventninger!
- comments