Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst har jeg ziplinet på Thailands længste zipline på 900 m i Chiang Mai. Det var helt vildt fedt på trods af jeg rystede både 30 min før og efter! Jeg nåede en bus til Chaing Rai og ankom ret sent om aften. Jeg fik booket en to dags trekking tur som var rigtig godt. Det var hårdt, men havde mulighed for at køle ned i vandfald og floder undervejs så det var rigtig skønt. Fra Chiang Rai tog jeg videre til grænsen til Laos hvor jeg bookede plads på slowboat, som er en to dags tur på en båd til Luang Prabang i Laos. Det var en rigtig flot tur ned af Mekong river men efter 6 timer første dag var de 6 timer anden dag lidt lange. Det var dog rigtig hyggeligt og mødte en masse søde mennesker. I dag har jeg været ude ved Kuang Si vandfald sammen med nogle jeg mødte på slowboaten som alle bor på det guesthouse jeg også bor på. Vandfaldet var vildt flot men hunde koldt! Ude ved vandfaldet var der også små bjørne (der var et hegn!). Vildt mærkeligt sted at have bjørne men søde var de! Vi var oppe ved et tempel for at se udsigten over byen og solnedgangen. Det var rigtig flot - det er også det der er på billedet, men der var så lang en trappe der op at man var helt træt når man først nåede toppen.
Laos minder på mange måder om Thailand, men alt er bare mere dyrt. Øv, øv. Man føler det er dyrt at give 11 kr for aftensmad, Asien er skønt!
- comments