Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 4 dage på 4000 Islands er min tid i Laos ved at være slut. Startede med at tage til Don Khong, som er en lidt større og mindre populær ø. Vi (Joy fra Kina og jeg) lejede cykler og cyklede de ca 40 km rundt på hullede veje og cykler der blev ved med at gå i stykker. Men nu kan jeg sætte en kæde på i løbet af ingen tid ! Efter to dage i træk med cykling blev vi enige om at vi havde brug for en afslapningsdag, så vi tog en båd til Don Det som er en af de to populære øer. Vi bookede os ind i en lille bungalow med en terrasse med hængekøjer og udsigt over Mekong River. Resten af dagen brugt vi på at slappe af i hængekøjerne og gik en meget kort tur rundt på øen. I går var vi på en heldags kajaktur rundt omkring øerne. Vi startede med at padle til et vandfald på Don Khon, den anden populære ø, hvorefter vi padlede ud i det område hvor der er få delfiner. Efter en del tids venten så vi et par delfinrygge, men vi vi kunne høre når de kom op for at ånde. Vi fik lidt simpel frokost inden vi padlede længere ned af floden iden vi blev samlet op af ladvogne for at komme hen til det største vandfald i sydøst Asien, Khon Phapheng vandfald. Det var rigtig fint og larmede enormt meget på grund den stærke strøm og mængden af vand. Vi blev kørt hen til havnenen og padlede derfra tværs over floden tilbage til Don Det. Det var en rigtig god tur med en masse søde mennesker. I dag lejede vi cykler og cyklede til Don Khon, og så endnu et vandfald. Nu skal der slappes af i hængekøjerne resten af dagen inden turen går mod Cambodia i morgen.
- comments