Jeg er helt aerligt kommet til paradis. I skal ikke blive forundrede hvis jeg ender med at blive her.

Vi tog fra Tela for sidste gang forrig mandag morgen. Det er faktisk praecis en uge siden. Havde jeg ikke lige overvejet. Tiden gaar hurtigt hernede og man har ingen tidsfornemmelse. Paa staende for kan jeg ikke fortaelle datoen for idag. Ved bare jeg er et sted i febuar. Naa, men vi koerte til La Ceiba mandag morgen og fortsatte op i en national park kaldet Pico Bonito. Og her skulle vi noget jeg har glaedet mig OVERDREVET meget til. Riverrafting! Og det skuffede ikke. Havde den fedeste tur ned over det 7 km stykke vi skulle sejle paa. Midvejs stoppede vi og fik frugt og vand og kunne derefter hygge os med at hoppe i floden fra hoeje klipper. Utroligt som det altid gir et sug i maven naar man skal tage et spring. Men det var super fedt! Vi boede desuden endnu laenge oppe i bjergene paa det mest skoenne sted. Det laa fuldkommen gemt mellem traeerne og var bare laekkert!

Tirsdag skete det saa. UTILA. Dog skulle vi lige overstaa den mest forfaerdelige faergetur jeg nogensinde har proevet i hele mit liv. Jeg bliver generelt aldrig soesyg, men her var det ikke tale om soesyge. Vi kom op i den her katamaran som kunne rumme omkring 100 mennesker og saa gik det ellers over vandet. Jeg foelte serioest at jeg var fuld samtidig med at jeg var i det gale hus paa bakken. Det er godt nok laenge siden at jeg har haft det saa daarligt. Folk kastede op paa stribe. AD! Men vi overlevede og vi kom af faergen paa paradis. Stemningen her er HELT anderledes. Her er fyld med backpackere og glade mennesker. Den lidt nervoese foelse man godt kan faa inde paa fastlandet eksistere simpelthen bare ikke herude. Derimod er der bare en helt vildt aaben foelse og alle er her bare for at have det fedt og leve livet. Hvilket folk saa ogsaa goer. Der er altid gang i bylivet og folk gaar rund i bikini og dykkerudstyr og er fuldkomme ligeglade med alt andet end det faktum at de lige nu er paa Utila og bare skal leve livet. Saa ja, fuldkommen fantastisk.

Og dykningen. Jeg har aldrig, aldrig, aldrig provet noget lignende. Det er saa fedt. Man er fuldkommen vaegtloes og jeg kegler rundt. Kan slet ikke naa at se nok. De foerste to dage af open water certifikatet lavede vi bare oevelser paa 2-4 m. Det var i sig selv okay nok, og det er skide vigtigt at man kan nogle helt basis ting. Fx hvis ens regulator ryger ud - mundstykke - eller din maske gaar i stykker. Eller hvis du pludselig ikke har mere luft. Saadan nogle ting. Men da vi saa paa tredjedagen skulle ned paa 12 m. NOOEJ det var utroligt. Det er saa smukt og man taenker overhovedet ikke paa andet end paa det du laver lige i sekundet! Og da vi kom ned paa 18 meter var det endnu bedre. Masser af farvestraalende fisk og koraler og alt muligt andet. Ja, er bare fuldkommen oppe at koere over det. Tager derfor Advanced kurset med start fra i morgen. Det bliver jeg simpelthen noed til!

Haaber at alle har det godt i DK! Hasta luego!