Ja, her ligger jeg saa. Spiste en medium stegt boef, saa nu faar jeg som fortjent. Har vaeret syg siden i gaar eftermiddags og har rendt frem og tilbage fra toillettet siden. Kl. 06 i nat beslyttede jeg, at nu maatte galskaben stoppe og tog nogle piller jeg havde med hjemmefra. Saa sluttede kvalmen heldigvis, men maven rumler altsaa videre. Jeg har absolut ingen foede i maven laengere og maa blive hjemme fra marked i dag - OEV !! Jeg har faaet noget vaeske fra apoteket, som skulle hjaelpe mig med at faa maven paa rette koel igen. Electrolit eller Pedialyte alt efter hvor paa flasken man laeser. Jeg kan nemlig ikke "bare" indtage normal foede igen efter saa mange haarde timer uden noget i maven. Saa jeg oever mig paa at blive god igen herhjemme. Det er super kedeligt, men det bliver ikke til den store blog i dag heller, for jeg er baade svimmel og soevnig efter i nat :-(

Oensk mig god bedring.

Der kommer snart noget mere om livet hernede :-)

Og det kom der! Jeg er bedre nu!

Lad mig lige catche up, hvad vi har at goere med:

5/4:
Vi var nogle stykker som tog ud at spise i det lokale. Vi fik blaeksprutte sandwich med blaek ganske vist. Skoen smag. Og det var heldigvis ikke staerkt som saa meget andet man kan faa hernede.

Saa kommer vi til dagens adventure. Vi havde meldt os til dykkercertifikat ved Eco Divers (de taenker paa miljoet). Omkring kl. 14 sad vi 6 stk. ved Paradise Reef, hvor vi skulle moede Socrates (ja, det hed han sgu), vores dykkerinstruktoer. Da klokken blev kvart over 2, blev Eddie utaalmodig og ringede ham op - han var paa vej, men Mexicanske aftaler er meget loose - saa det kunne man naesten kun forvente.

Vi fik et par instrukser i hvordan vi skulle baere os ad, naar vi kom under vand. Vi sad og lyttede flittigt og den vigtigste lektie, var saadan set bare at traekke vejret stille og roligt. Saa fik vi vores udstyr paa - det var ikke saa simpelt igen, men det var alt i alt noget virkelig cool equipment! Vi laa og spraellede lidt i vandkanten og oevede os i nogle faa oevelser, hvor efter turen gik ud paa 10 meters dybde. Jeg havde noget kun boevl med at udligne trykket i mit hoejre oere, saa jeg var lidt langsommere end alle de andre til at komme ned til bunden. Jeg gik i panik og gav tegn til at svoemme op til overfladen. Saa foerste rigtige dyk var ingen succes. Jeg laa og dykkede i overfladen, hvor jeg kunne foelge de andre nede paa de mange meters dybde. Saa tog jeg fanden ved hornene og besluttede mig for at proeve igen. Jeg pustede og pustede med fingrene om naesen for at faa udlignet det (satans) tryk i hoejre oere - og endelig fik jeg has paa teknikken - YES YES YES !! It feelt so good.

Vi var dog kun to som besluttede os for at fortsaette, saa vi skulle saa dykke med flaske nummer 2 samme eftermiddag - denne gang med flere oevelser. Det var vildt! Vi skulle laere alle tegnene under vand - og det var lidt svaert at vende sig til at "ok-tegnet" ikke er thumps-up under vand, men et signal om at man svoemmer op til overfladen. Saa det skulle man lige vende sig til. Vi laerte oevelser, fx at toemme dykkerbrillen for vand under vand, at skifte fra primaer luftmaske til sekundaer noedilt og ikke mindst, hvad vi skulle goere, hvis vi tabte vaegtbaeltet, iltbeholderen eller iltbeholderen sprang i luften. Det var alt sammen virkelig spaendende. Gid al laerdom var saa spaendende.

Som I nok kunne forstaa brugte jeg rigtig lang tid paa at faa mit udstyr og ikke mindst mine oerer til at virke under vand, da vi dykkede foerste gang. Faktisk saa meget at jeg ikke noed udsigten under havet. Det gjorde jeg anden gang - der var nemlig overskud og lidt stoerre rutine i faget. Det var virkelig smukt og fordi vi kun var Mari-Louise, Socrates, spansk dykkerfotograf og jeg, kunne de vise os de mest fantastiske ting under vandet.

Da vi ikke havde mere ilt tilbage og dykkede mod overfladen, kom det bedste af det hele. Ja nu bliver det rigtig romantisk. Vi kom op til overfladen og solnedgang - himlen var helt orange af solens sidste straaler. Wow.

Romantikken skulle altsaa ikke vare ved... Selvfoelgelig ikke. Aah. Da vi kom til til stranden og skulle til at laase cykler op, saa jeg at min cykel var flad. Fedt fedt fedt! Heldigvis havde Socrates lidt ilt tilbage i sin beholder og kunne paa en eller anden handy vis faa det over i mit flade daek. Yes!

6/4:
Saa var det tid til den store test - scuba diving 20 meter under havoverfladen. 2*45 minutters dykning 20 meter under havet er ikke noget man bare lige saetter sig op til :-) Saa jeg sprang ud i det. Vi sejlede langt ud og vejret var perfekt. Vandet var mere blaat end noget jeg foer har set. Wow det var godt nok flot. Vi saa en havskildpadde og en nurseshark. Det var helt fantastisk. Uheldigvis rev jeg mig paa koralrevet - 3 fingre. Blodet var helt groent under vand - det saa godt nok uhyggeligt ud, men jeg overlevede og der var ingen koedaedende dyr i naerheden ud over mine dykkerkammerater. Det var en leg at vaere under vand. Jeg havde samme problem i starten, som dagen forinden - trykket var svaert at udligne i hoejre oere, men saa laenge jeg tog mig god tid, og ikke hastede efter de andre, gik alting som det skulle!

Dykkertegn under vand (de vigtigste):

Thumps up - jeg svoemmer op til overfladen.
Thumps ned - jeg svoemmer laengere ned.
Stiv haand foran naesen - fare forude.
Nul - jeg er OK!
Vippende haand - jeg har problemer.

Denne gang skulle jeg proeve at skifte mundstykke 20 meter under vandet. Vi skulle altsaa stole paa dykkerinstruktoeren, da han slukkede for min ilt. Jeg skulle tage mit mundstykke ud og erstatte det med hans reserve. Uha. Men det var ikke noget jeg taenkte over foer senere. Jeg holdt en undervandsedderkop i haanden og spottede en slange paa bunden af koralrevet - hvis med brune pletter - AD. Og en havaal !! Da jeg havde set alt det, fik jeg lyst til at lege lidt i vandet, saa jeg begyndte at slaa kolboetter. Fantastisk underholdning :-D

Saa var der frokost. Vi havde handlet ind til sandwiches, saa vi kunne mikse lidt laekkert sammen i vores koekken. Det var en stor succes; stort, groft broed med paalaeg, tomat, smelteost som vi kender hjemmefra, mayo og salat. Aah al den madsnak faar mig til at savne mors mad derhjemme (appetitten er saa smaat vendt tilbage).

Om aftenen efter aftensmad, tog vi ned paa Eco Divers bette kontor (ja, saa bette, at jeg fik det daarligt pga. manglende ilt - har slet ikke geller nok til det sted, ha ha). Vi skulle have lidt forklaring paa en tabel, som var med i vores afsluttende skriftlige proeve. Efter godt halvanden times forklaring, kunne vi nu loese opgaven. Ja, der var ingen matematikgenier i blandt os. Saa fra da af, kunne jeg kalde mig selv for Scuba Diver.

Om aftenen gik turen paa natklub. Tiki Tok hedder stedet - vaeldig charmerende sted med strandsand som underlag i baren og ved bordene. Dansegulvet var dog stoebt gulv. Det var en vildt fed aften med masser af dans. Vi havde nemlig lokket resten af flokken fra hostlet med os. Der var naesten kun unge mennesker. 2 fyre fra Sydafrika, 2 fyre fra Irland, en kvinde fra Sydkorea, en fyr fra New Zealand, 2 fyre fra Sverige. Naesten alle sammen good looking people, saa sikke en fest det blev til! :-D

7/4:
Vi lejede 3 VW - alle tre Beatle. Lilla, groen og gul. Jeg koerte den groenne. Det var nogle fantastiske slaeder og de var alle sammen uden tag. Vi koerte til den nordlige del af Cozumel og fandt en laekker strand. Der fik jeg endnu et kropssvits - hvornaar laerer jeg, at jeg ikke kan holde til al den sol? Det gjorde ondt overalt ligefra inderlaar, mave, foedder og bryst. Jeg er nu saa heldig at jeg skaller paa begge arme, saa nu skal jeg passe endnu mere paa min hud. Aah, al det besvaer.

Det der man kalder toejvask - det er endnu ikke noget jeg har gjort saa meget i. Men det skal jeg i dag, naar jeg bevaeger mig ud af sengen.

Inden vi tog videre til Nuevo Durango, som I skal hoere en hel del om lige om lidt, tog vi paa museum. Mayamuseum. Det var ikke videre spaendende, udover faktum at Cozumel er blevet mere eller mindre oedelagt paa de sidste 40 aar med turisme og lignende. Paa museet fandt jeg et soelvsmykke, som jeg bare maatte have med hjem. Det er et vedhaeng til en halskaede, som forestiller den Aztekiske kalender og samtidig den mexicanske sol.

Turen mod Nuevo Durango var lang. Virkelig lang. Heldigvis har vi en god chauffoer, som vil saette diverse iPods paa anlaegget. Der er amerikanske lastbiler saa godt som overalt. De er godt nok store. Lige pludselig bliver vi vinket ind paa en tankstation midt i Intet Sted. Det er militaerfolk med store maskinpistoler haengende ned af siden. Endnu en gang var jeg skraemt, men ikke naer saa meget, for de var 0,5 meter lavere end mig. Vi blev alle bedt om at staa ud af vores minibus, saa de kunne tjekke vores bagage igennem for stoffer og andre ulovlige sager. Det var lidt skraemmende og de tog sig god tid. Eddie fulgte med ind i minibussen for at sikre sig, at de ikke tog nogle af vores vaerdier.

Endelig ankom til Nuevo Durango - en lille mayalandsby med 1.000 indbyggere. Primitivt, som jeg havde forventet. Vi skulle sove i hytter lavet af bambus eller noget lignende i hvert fald. Straatag, men ikke som vi kender det derhjemme fra. Vi blev med det samme efter vi havde laesset vores bagage af, inviteret hjem til en mand, som havde brugt de sidste 35 aar af hans liv paa at indsamle insekter. Imponerende samling maa jeg sige. Saa gik vi videre ud i junglen - selvom solen var gaaet ned. Det var noget af en bumpy road derud - haardt for foedderne. Vi kom ud til en cenote (grotte) med en masse formationer. Det var spaendende, men ikke naer saa spaendende, som en anden cenote vi skulle opleve dagen efter. Maden var spaendende, men ikke noget at skrive hjem om ;-)

Nok for nu - skriver igen paa samme indlaeg senere :-D De andre er nu kommet hjem.

:: Part 2 ::

8/4:
Saa kom dagen, hvor vi skulle rapelle ned i en cenote. Vi startede igen ud med at gaa en halv times tid i et terraen, hvor man kun kunne kigge ned, for ellers ville man falde over sten eller roedder. Varm tur. Vi fik hvide og roede hjelme med pandelamper paa, som vi glaedeligt tog paa hovederne. Saa kom al seleudstyret - ja, vi gaar skam op i sikkerhed, selvom vi bevaeger os i junglen. Efter faa instrukser kom vi igang. - og jeg skulle rapelle foerst. Det kom lidt som et chok, men jeg tog det selvfoelgelig med oprejst pande og mandede mig op. Der var jo kun 16 meter ned. Hah, som om det skulle vaere noget (shaky hands and legs). Jeg kastede mig udover hullet og kunne maerke hvordan baller og laar blev til meget opdelte kropsdele - det foeles ekstra godt at have former, naar de i den grad bliver fremvist. Heldigvis var der ingen der saa mig nedefra ;-) Selve rapellingdelen var jeg jo kanon til - intet besvaer der! Det var en fed oplevelse, men det maatte godt have varet laengere.

Efter alle var kommet sikkert ned i cenoten, skulle vi taende vores pandelamper og foelge med den spansk talende instruktoer (vi havde heldigvis vores engelsktalende guide med til at oversaette) laengere ned i cenoten. Saa blev det nemlig moerkt og taet. Den kan vel egentlig bedst beskrives som en drypstenshule, men den kaldes nu godt nok en toerlagt cenote. Men nede i denne cenote/drupstenshule maatte vi altsaa bruge kloer og hvad vi ellers var udstyret med for at kravle op og ned efter bedste abekundskaber. Det er utroligt hvad kroppen er i stand til. Hele tiden gik turen stejlt op eller stejlt ned. Nogen gange saa meget, at vi fik et reb og karabinhage til raadighed, for vi havde jo stadig vores sikkerhedsudstyr paa fra rapellingdelen. Det var som at opleve et paradis af klatrevaegge. Den eneste forskel var bare, at du ikke kun havde én klatrvaeg, men klatrevaegge til alle sider og med meget lidt plads at goere med. Klart et superfedt adrenalinkick !!! Vi var allesammen moegbeskidte paa arme og ben, t-shirts og shorts - vi havde bare moeget os til dernede. Yes en fed foelelse. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt det var - men jeg ved bare at man skulle have alle sanser med sig og samtidig nyde det - og det var helt vildt kanon. Jeg havde lyst til at tage hele turen igen og har stadig den lyst.

Mens vi boede primitivt ved mayaindianerne pakkede jeg naermest ikke ud. Det var kun deodorant, tandboerste, tandpasta, pandelampe, myggespray og lagenposen. Myggesprayen var isaer en noedvendighed, for de svaermede bare om os!

Lidt beskrivelse af omraadet vil nok ikke skade :-)
I landsbyens midte fandt man en "legeplads" med rustne og afskallede rutshebaner, gyngestativer og vipper og en basketballbane. Her og der laa / stod cykler - ingen af dem med stoettefod (det er lidt sjovt, at de ikke goer mere i det hernede - ingen af vores 11 lejede cykler har en) og de var ALLE sammen for store til de boern, der benyttede sig af dem. Jeg saa ingen katte, men derimod en masse loese hunde. Alle sammen tynde og usorinede. Hundene blev tydeligvis ikke betragtet som kaeledyr, for de blev jagtet rundt og var ikke til at komme i naerheden af - men de var ikke truende, bare allernederst i foedekaeden - sikke et hundeliv!
...Overfor spisestedet (den lokale restaurant, hvis man overhovedet kan kalde den det) fandt man en lille bitte kiosk. Den havde en overdaekket terasse med 3 gamle amerikanske spillemaskiner, som boernene igen og igen underholdt sig selv med.
Rundt omkring i deres smaa "haver" laa vandroer og kloakroer, kan jeg taenke mig, ovenover jorden - kun halvt gravet ned nogle steder. Det er man jo slet ikke vant til at se. Udenpaa husene, havde de skrevet nummeret og beboernes navne - ikke ligefrem saadan vi skilter derhjemme. Alt var hulter til bulter - men edr var ikke et eneste stykke skrald at se, saa jeg taenker at de soerger meget for miljoeet. Sikke en vild natur at bo i.

Som foer naevnt var maden ikke noget at raabe hurra for. Man begynder at forstaa hvordan baade mayaerne og mexicanerne bliver saa tykke - for det er daelme ikke sund foede der affodres med. Til gengaeld (!) var der altid laekker saft paa bordet. Det var tydeligvis hjemmelavet hver dag og ved hvert maaltid med ny frugt. Der var baade ananassaft, vandmelonsaft, honningmelonsaft osv - alt sammen med en masse bundfald, saa saften hele tiden skulle roeres rundt.

Faktisk overraskede det mig meget at uanset, hvor vi ankommer, serverer de Kellog´s All Bran til morgenmad - UFATTELIGT! Og dette var jo selvfoelgelig ogsaa tilfaeldet her i den ellers saa primitive by. Vi blev hver morgen vaekket af den lokale hane, som stod op foer en vis mand faar sko paa. Dette foregik saadan ca. som det goer i film med en kaempe maegtig kykelikyyh. Suppleret med graeshopper, men de larmede doegnet rundt.
Til morgenmad fik vi portionsanrettet frugt; papaya, melon og ananas - som i oevrigt er de bedste stykker ananas jeg nogensinde har sat taenderne i. Noej (droemmer mig helt tilbage). Derudover fik vi scrambled eggs, boennemos, smaa tortillapandekager (helt nylavede), naturalyoghurt og müsli.

Om natten blev det faktisk halvkoldt - slet ikke hvad jeg havde forventet, da jeg lagde mig til at sove i en top udenfor min lagenpose, som jeg har gjort alle de andre netter. Jeg vaagnede helt overrasket over at jeg froes og kravlede i lagenposen og ind under det blomstrede sengetaeppe. Aaah :-) Vi sov alle under myggenet.
- jeg har desuden fundet ud af, at jeg kan sove fra stort set alt andet end mavekramper. De andre sagde om morgenen, at de var blevet vaekket af to hunde i kamp - at de galbede og skreg paa skift - puha, godt jeg sov fra det!

Mens vi boede der, blev jeg ikke mere hygiejnisk anlagt, kan jeg lige saa godt sige nu. Vi havde konstant skidt under neglene, beskidte ben og filtret haar.

9/4:
Naeste cenote stod for tur, men foerst skulle vi koere godt en halv time for at komme der til. Ikke fordi der var langt, men fordi vejen vi koerte paa, var lige saa smal som en sti gennem skoven. Vi koerte (og jeg overdriver ikke) ikke mere end 5 km i timen. Jeg forstaar ikke, hvorfor vi ikke gik - men der er sikkert en god grund. Ruten var igen meget hullet og bumpy, saa man kunne ikke sidde stille i bussen.

Da vi endelig kom der til og saa cenoten, som var fyldt med 10 meter klart vand, sagde Eddie at vi sagtens kunne springe i. En lille detalje er saa bare, at der var 7 meter ned fra hvor vi stod ned til vandet. Jeg taenkte, at han da ikke kunne vaere rigtig klog. - det var lige indtil Emil sprang. FY FOR DEN LEDE HANKAT - og han overlevede !! Raabte bare op til os andre, at det bare var om at holde benene samlede og traede ud over kanten. Og taenk engang. Jeg sprang 7 meter ned i en cenote fyldt med vand. Jeg klemte om naesen, tog en dyb indaanding og tog doedsskridtet ud over kanten. Jeg havde lukkede oejne - men aabnede oejnene midtvejs, for jeg syntes jeg fjoej i flere minutter - men nej nej, der var stadig et par meter til ned til vandet. Sikke et sus i maven. Det eneste jeg gerne ville have gjort om, var en lille detalje, som smaellede i hele balleamaturet. Jeg havde ikke samlet mine ben nok, saa da jeg kom op og fik luft, var mine badebukser nok kravlet de foerste 10 km op. Men bikinioverdelen var sjovt nok ikke roeget nogen steder. Sjovt som man gang paa gang overraskes i livet ;-)
Nede i selve cenoten var vandet klart og fyldt med smaa nysgerrige fisk, som snusede og snusede (ja, eller ogsaa gjorde de ikke - det foeltes saadan) til ryg og laar og mave og jeg ved ikke hvad. I "loftet" paa cenoten floej flagermus rundt. Solens genskaer fra vandet og op i loftet afsloerede en flok flagermus og deres reder. De larmede og bevaegede sig som en masse rotter, mens de hang paa hovedet.

Omkring solnedgang gik vi hen til en gammel broend. Efter sigende skulle hundredevis af svaler flyve ned i broenden for at sove dernede om natten. - og det var virkelighed. Vi stod og beundrede dem i flere minutter og hver gang en svale floej ned i broenden, gav det et sus, for hvad nu hvis den ikke ramte hullet. Hullet var ikke saerlig stort og hver eneste svale kom i vaeddeloebsfart! Fik helt daarlige nerver af det, men det var bestemt et herligt syn.

10/4:
Ikke nogen rigtig fed dag - det meste af dagen gik nemlig med transport fra Nuevo Durango til den store, gamle handelsby Merida - og ikke mindst med mavekramper og toiletbesoeg.

I Merida bor ca. en million indbyggere.

11/4:
Som beskrevet oeverst: Mavekramper, opkast og andre udskillelser tog til, mens de andre var paa marked. Heldigvis kunne jeg komme lidt i poolen, da de andre kom hjem efter at have koebt alle byens haengekoejer.

12/4:
I dag er jeg noget mere paa toppen - indtager foede i smaa maengder og ikke mindst cola. Kom nu lige, mave. Vi plejer at vaere venner med god mad!
Vi var nogle stykker, som tog ud og saa paa haengekoejer - og hvor var jeg heldig. Der var 3 rigtig flotte mexicanske bomuldshaengekoejer, som jeg bare maatte have med hjem. One for me, one for my daddy and one for my moooommy :-D han var en smule pebberet og startede ud med at ville have 750 pesos pr. stk., men vi fik ham ned i 450 pesos (omkring 250 danske), fordi vi var flere og i alt koebte 6 stk. Jeg tror paa, at det var en rigtig god pris for den kvalitet, for det var daelme en flot butik med nogle flotte, flotte sager. - saa jeg er stolt af handlen og saadan skal det bare vaere. Nu er jeg bare spaendt paa, hvordan jeg skal faa dem ned i rygsaekken. Aah-aaaah!