Saa er jeg her igen. Og nu maa vi se, hvor meget jeg kan naa. Har fri i dag, saa aftenen i gaar blev fejret med rom og cola for mit vedkomne og festlig stemning, for Maja er daelme kommet tilbage. Yes, det var hende jeg skrev var taget hjem i samraad med laege og Gouda Rejseforsikring, men hun er paa mystisk vis blevet god igen og er nu landet i gode gamle Mexico, saa hun vil alligevel faa det meste af turen med :-)

Jeg skal jo faktisk helt tilbage til den...

21/4:
Saa skal vi paa tur igen. Vi er i San Cristobal og bliver koert ca. 1000 meter ned af bjerget. Det foregaar paa motorvej meget af vejen. Sikke en lettelse. Ellers bliver man nemt koeresyg hernede.Vi skulle ud at sejle i en flod som foerer helt til Guatemala - saa den er altsaa paent lang! Der var et fantastisk dyreliv paa land, til vands og i luften! Vi saa tre krokodiller, en helt masse ulaekre gribbe og spidermonkeys - de hyggede sig med at svinge i traeerne, saa det var et fedt syn. Paa sejlturen blev haaret blaest godt igennem. Vi fik nogle ordentlige ture med hop og ondt i nummi pga. speedbaaden. Guiden i baaden fortalte en masse historier om mayaindianerne mens vi sejlede igennem det fantastiske landskab. Han fortalte blandt andet om dengang Spanien kom til Yucatan halvoeen og spolerede Mayalandsbyerne. For at tage skaebnen i egne haender, sprang rigtig mange mayaindianere ud fra en kilometer hoej klippe og gjorde en ende paa livet foer spanierne gjorde det for dem. Det var faktisk lidt uhyggeligt at sidde i baaden lige hvor saa mange mennesker engang har begaaet selvmord. Saa spiste jeg en medbragt mariekiks og saa var tankerne igen et andet sted - heldigvis.

Derefter gik turen til en zoologisk have med ene dyr fra Mexico. Det var fedt at se, hvor mange flotte dyr der rent faktisk lever i Mexico. Nogle af dyrene gik endda frit rundt, men det var saa ikke dyrehavens dyr, men "native" dyr, som kom og besoegte deres artsfaeller. Saa det var altsaa lidt sjovt! Til gengaeld har jeg indset hvor godt dyrene har det i Danmarks zoologiske haver. Jeg var daelme ikke saerlig imponeret af deres plads.

Vi har forresten faaet ny guide. Christopher Lopez. Cool fyr. Noget anderledes end Eddie, som fungerede meget som sikkerhedsnet for os og var lidt for bekymret og saadan. Chris lader os goere noejagtigt, hvad vi vil og er der som guide.

Det halter godt nok lidt med at komme igang igen med bloggen, men jeg fortsaetter senere. Har brug for lidt at spise, saa jeg kan komme mig over det frygtelige ved det man kalder "Dagen Derpaa".

I´m back.

Efter rundturen i den zoologiske have traengte vi altsaa til is. Saadan. Magnum !

Om aftenen gik vi paa restaurant i San Cristobal et lille stykke fra vores backpacker hostel - det hed det faktisk. Vi blev anbefalet en saerlig ret paa menukortet. Det skulle eftersigende vaere en rigtig specialitet fra omraadet. Det bestod af KOED, KOED og atter KOED. Hjemmelavet hamberryg, poelser med forskellig smag, kylling, lam, oksekoed og svin. Det var et ordentligt koedbjerg.

Beskrivelse af San Cristobal - eller saerheder herved. Ingen katte, hunde der jagter hinanden for alvor over parkeringspladser, politi med maskingevaer over alt. Sultne hjemloese hunde, aesler, koeer - hestene bundet med reb om halsen i vejsiden uden skygge, men heldigvis har de da graes.
Vores guider synger med paa "Sut den op fra slap", Kato og "Voksenbaby" fra Angoradrengene. Fedt fedt fedt!

San Cristobal har simpelthen oprettet deres egen regering, saa det var vaeldigt. Har taget billeder af nogle af de betydningsfulde "hoevdinger". Boesser er SLET ikke velkomne i San Cristobal! Igen - det kraever billedforklaring. Men de kommer.

22/4:
I bussen videre mod Nueva Allianza (hotellet), Frontera. Vi saa Anastacia (Disney) i bussen paa vejen - skoennest gensyn med Disneyverdenen. Under aftensmaden paa restauranten (hvor vi i oevrigt fik rigtig laekker mad) fandt vi ud af, at vi delte rum med en kaempe tusse! Det var soereme hyggeligt - saa krummede jeg bare taeer saa det gjorde en ting og soergede for at faa benene op under mig. Vi befandt os saa godt paa det laekre hotel i den mikrolille by og vi fik for foerste gang paa turen 2 mandsvaerelser. Det var virkelig luksus, men det var godt nok ogsaa nogle store myg, der fulgte med i pakken. Skoenne dyr! Altsaa myggene.

23/4:
RIVER RAFTING for the win !!
Foerst morgenmad - uden morgenmad fungerer vi jo slet ikke med al den aktivitet vi har hver dag (huha, det var maaske en overdrivelse). Jeg fik aeg og bacon, boennemos, guacemole, nachos, vandmelon, honningmelon, mango og ananas - jamen kan det blive meget bedre?

Hold op det var for fedt at rafte - det hedder White Water Rafting. Fint skal det vaere. Det lyder vaerre end det er. Det var helt kanon. Vi havde foerst brug for lidt anvisninger. Vi skulle laere at kommunikere i de forskellige baade, for vi vidste jo nul om river rafting, da vi kom til stedet. Vi skulle ogsaa lige skrive et halvt testamente i tilfaelde af doedsfald / ulykker paa stedet - betryggende foelelse! Men alting gik jo godt - jeg har i hvert fald hjerne og fingre til at udfoere bloggen stadig ;-) Efterfoelgende fik vi de omtalte instrukser - ganske vist paa spansk, hvilket jo oegede min forstaeelse af den vanvittige sport helt op til skyerne. Senere fik vi den saa heldigvis paa haltende engelsk, da instruktoeren efterhaanden bemaerkede at vi hverken forstod hat eller briller af forklaringerne. Vi fik 5 spanske gloser, som vi skulle kunne benytte os af under selve raftingen, men den blev ogsaa engelsk til sidst, hvilket nok egentlig var meget heldigt alligevel. Men noej, det var fedt. Det var en vaad omgang og vi kom ud for op til 4 meters fald. Det blev ekstra krydret, da vi blev bedt om at forlade baade under turen - der var for lavvandet til at kunne rafte hen over stenene, saa vi blev som sagt bedt om at forlade gummibaaden og springe fra et vandfald paa 3 meter og bare stole paa at der var dybt nok til at springe. Jeg var testkanin - ej, selvfoelgelig var der dybt nok, ellers havde vi aldrig faaet besked paa det - men jeg sprang foerst og vi havde alle sammen sko, shorts, top og redningsveste paa - saa jeg kom rigtig hurtigt op til vandoverfladen igen - dejligt med en rigtig dukkert i det laekre vand. Da turen var overstaaet kom den egentlige udfordring. Vi havde jo vaeret i gummibaaden i ca. 30 minutter, hvor det kun gik nedad "bakke", saa vi skulle vandre lidt over en times tid tilbage op langs floden. Yes mand! Kanon! Der var pitstop midt paa vejen, hvor der tilfaeldigvis laa et virkelig fedt vandfald, som vi badede i. All natural pools og boblebad. Jamen det var jo helt vildt. Vandfaldet var 4 meter hoejt og man kunne stille sig ind under og faa sig en haard omgang massage eller bare en temmelig tung skyller. Der var mange forskellige dybder i turkisnuancerede vand. Man skulle have vaeret der! Der var flere smaa vandfald og et stort (de 4 meter). Under det store var der boblebad i den ene side - eller det vil sige, at det foeltes og saa ud som et boblebad. Det var lidt spaendende at bevaege sig derned, for man kunne maerke at naturkrafterne trak en ned, hvis man ikke holdt fast i en sten eller lignende. Jeg kunne heller ikke naa bunden, saa jeg var temmelig bange for at blive trukket ned under en sten. Fy for pokker. Men jeg er som sagt stadig i fint behold og sidder og nyder at taenke tilbage paa det. Ved vandfaldet fik vi ogsaa masser af noedder og vandmelon. Jeg siger Jer, vandmelon hernede er bare fast sortiment ved et spisebord og det er herligt. Det smager meget meget soedere end derhjemme og det goer mig intet! Det smager skoent. Folk - heriblandt mig selv - var virkelig traette efter dagens udfordringer allerede paa gaaturen tilbage til startstedet, saa der var helt stille paa gaaturen hjem. Det var nu dejligt nok med lidt fred til at taenke alt sammen igennem. Jeg lagde mig med det samme, da jeg kom hjem til Frontera og sov naesten helt til vi skulle have aftensmad - ca. 3 timer. I kan tro at jeg sover som en sten om natten! Jeg falder i soevn et par minutter efter jeg har slukket pandelygten og saa er der bare ro i min krop helt til solen staar op og dyrene begynder at "synge", hvis man kan betegne deres skoensang saaledes. Lige foer aftensmaden og efter jeg var vaagnet, gik Nanna og jeg ned til en flod, som laa lige ved hotellet. Fra bredden kunne man se over paa den anden bred - floden var ikke mere end 30 meter bred ca., saa man kunne se direkte over til Guatemala. Jep, det var skillelinjen mellem Mexico og Guatemala. Surrealistisk. Efter aftensmaden var flere i gruppen issultne og vi blev straks fragtet til byens bedste (OG eneste) isbutik, som ogsaa solgte computerudstyr (?). Ja, det var fine forhold.

Ved hotellet kunne vi baade se og hoere broelaber. Jeg tror jeg har forklaret tidligere paa bloggen, hvad en broelabe er, men nu faar i altsaa lige historien engang til; en broelabe er en lille halvfarlig abe, som broeler som en stor hangorilla. En enkelt broelabe kan broele en hel jungle op og det lyder saa farligt. Men Sofie var aabenbart gaaet lidt taet paa med et kamera, saa aberne kastede kogler eller hvad det nu var ned efter hende fra traetoppene. Endnu mere surrealistisk.

God dag!

24/4:
Op boern - klokken er 07:45 og der skal pakkes tasker. Jeg plaskede lidt vand i hovedet og var nu klar paa endnu en dag. Desvaerre var jeg ikke helt klar alligevel. Endnu en omgang med stille og rolig mavekneb og mange toiletbesoeg - men det er snart rutine at i hvert fald 1 har noget med maven. Panodil, mavepille og maelkesyretablet - saa er det fikset igen. Og en pose Lays saltchips (miniudgaven), Haha. Efter den korte behandling bevaegede vi os over til byens minikontor, hvor man skulle stemples ud af Mexico. Man betaler faktisk ikke for at komme ind i et nyt land, men derimod betaler man for at forlade et land - maerkelig tankegang. 11:30 blev vi samlet op af gondolligenende baade, som sejlede os over til Guatemala fra samme spot, som Nanna og jeg bevaegede os ned til dagen forinden. Det tog et kvarter - jeg troede bare vi skulle over paa den anden side, men vi skulle et godt stykke op af floden for at komme til indkvarteringsstedet. Fra da af blev turen ubehagelig. Vi skulle koere i aandsvagt lang tid i minibus - og det var IKKE af samme standard som vi havde rejst med i Mexico - DESVAERRE. Saa vi hilste paa vores nye guide, Chris og vores nye gamle midlertidige bus. Turen tog 3 timer og det var 3 timer af bumlet grusvej uden en eneste vandret meter. My God! Vi gjorde stop ved haeveautomat og supermarked (uden aircon). I skyggen maalte vi 42,7 grader C i skyggen. Guatemala er super billigt at leve i, fandt vi hurtigt ud af. Dette gik op for os, da vi koebte ind til spaghetti og koedsovs (bare for at proeve noget nyt) og vi hver kom af med 7,5 DKK. Saadan skulle det ogsaa vaere i Danmark.

Jeg har lige set en mus loebe hen over gulvet. Den er for godt betalt den hund vi har boende her paa hostlet. Den er 17 aar gammel, doev og blind og hedder Kevin Costner.

Tilbage til aftensmaden. Uret skulle stilles en time tilbage for at foelge Guatemala-tid. Foer aftensmad gik de andre i soeen - kaempe soe som gik hele vejen ud til horisontlinjen. Fantastisk syn - der var vaskekoner og smaa boern i soeen, som vaskede alt deres farverige toej - pyt med miljoeet. Jeg gik ikke med i vandet, lysten manglede og jeg havde vaeret for lad til at skifte til badetoej, Men de andre sagde ogsaa at bunden var klam, selvom vandet var isblaat og helt klart. Der var skarpe og loese sten paa bunden, saa det var nok derfor de snakkede. Nanna var ved at blive bidt af en sur gammel hest ogsaa. Tragisk og dramatisk :-D hestene gaar loes i Guatemala og saa er det bare med at dytte hesten indtil siden eller vente til den er naaet over vejen.