Efter en laaang flyvetur er jeg nu tilbage i DK. I går (16/1) forlod jeg L.A. efter 2 helt fantastiske uger. Rikke og jeg stod tidligt op som sædvanlig. Jeg fik sagt farvel til Ray. Vi 3 har haft det så hyggeligt. Specielt om aftenen når vi alle har stået og lavet mad. Jeg er så glad for at Rikke bor hos ham. Han er virkelig en af de sødeste mennesker jeg længe har mødt.

Inden vi forlod San Pedro, var jeg lige inde på værelset og arrangere en lille overraskelse til Rikke. I 2 uger nu har vi sagt hej til Fluffy (en lyserød tøjelefant) hver gang vi har været i Vons. Jeg kunne ikke bare efterlade ham i Vons. Så han har nu fået et nyt hjem hos Rikke. Han blev sat på sengen sammen med noget chokolade og en masse flagkonfetti (rester fra fødselsdagen).

Da overraskelsen var klar kunne vi drage mod lufthavnen. Allerede på vejen begyndte tårerne så småt at komme. Vi fik dem dog hurtigt tørret væk. Tårerne måtte vente, lige nu skulle vi koncentrere os om at køre bil. LAX kan godt være forvirrende for os rejsende, men man skulle tro at de ansatte havde styr på det. Det var ikke helt tilfældet. Første sted vi prøvede at tjekke ind sendte os videre. Vi skulle bare lige gå 100m og så tage den skranke. Så det gjorde vi. Der kunne jeg heller ikke tjekke ind. De fortalte os så at vi skulle gå 10min før vi kom til den rigtige skranke. Forvirringen var komplet. Vi måtte tage den lange gå tur og så håbe på at vi havnede ved den rette skranke. ENDELIG fandt vi den rigtige skranke og fik tjekket ind.

Rikke gik med så langt hun kunne. Ideelt så var hun taget med mig hjem, men sådan skulle det desværre ikke være. Vi fik sagt farvel, og vi fik da også begge fældet en tåre til trods for at vi ser hinanden allerede om 3 uger. Sikke et kønt par vi er.

Da Rikke skulle aflevere bilen kl.12.00. var jeg allerede i lufthavnen kl.11.00. Så jeg havde en masse tid der skulle slås ihjel inden mit fly afgik kl.15.10. Jeg fik spist lidt og læst en masse. Som sædvanlig når jeg er ude og rejse blev mit fly forsinket. Godt nok kun 35min denne gang. Kl.15.45. kom vi endelig afsted. Jeg sad ved siden af en som nok bedst kan beskrives som "Old school hiphop"-wannabe. Med sit velourtræningssæt og sin hue, så manglede han kun guldkæden før outfittet var fuldendt. Jeg kan fortælle jer at han hed Marcel og var fransk. Businessman by day, gangster by night ;)

Efter 10 timer landede vi London. Søvn fik jeg ikke meget af, hvilket nok et skyld i at jeg er så træt nu. I London blev vi transporteret ud til et mineatur fly. Hold nu hvor var det lille. Vi var da også kun lige kommet ombord, da der i højtalerne blev annonceret at der ikke var plads til al håndbagagen. Det siger vist det hele. Det fly var også forsinket. Jeg tiltrækker åbenbart forsinkelser. Kl.15.00. kunne jeg endelig (sammen med Joachim Boldsen) gå ud i ankomsthallen, hvor mor, far og moffe ventede.

Nu sidder jeg her i min seng og kan ikke sove. Længe leve jetlag. Jeg har haft en helt utrolig ferie sammen med søde Rikke. Det var uden tvivl den helt rigtige måde at starte året på. 2 uger med kusinehygge, sjove oplevelser og gode minder. Så bliver det vist ikke meget bedre.

Godnat og tak for denne gang!