Jeg har to ting at tilføje til i går. 1) KBH'S natteliv kan godt pakke sammen. Det kan slet ikke måle sig med Vegas by night. 2) Vi bliver nødt til at starte en tøjindsamling. De stakkels piger her i Las Vegas har ikke noget tøj! De har i hvert fald ingenting på. Det var lige før Rikke og jeg bare skulle have taget undertøj på i byen. Så havde vi nok passet bedre ind.. Vegas er sgu en spøjs by!

I dag forlod vi det forunderlige cirkus bedre kendt som Las Vegas. Dagens destination - Grand Canyon. Grand Canyon national park er en af USA's første nationalparker. Det er, som navnet nok antyder, her man kan finde Grand Canyon som er en 1,86km dyb kløft. Vi havde en lang køretur foran os (4,5 timer), og det blev ikke bedre af at vi kun havde fået 3 timers søvn. Sådan går det når man skal have den ultimative Las Vegas-oplevelse. Las Vegas er magisk og fortryllende, men jeg er nu glad for at vi kunne skulle være der en enkelt dag. Turen til Grand Canyon var meeeget lang. Endnu en gang var vi omgivet af bjerge og ørken så langt øjet kunne se. Man føler sig meget lille når man er omgivet af kilometerhøje bjerge..

Efter en lang køretur kunne vi endelig køre ind i Grand Canyon National Park. En nationalpark som virkelig ligger ude i midten af ingenting. På denne tid af året er det vinter i Grand Canyon. Så det var lidt ligesom at være i DK - en masse sne og minusgrader. Hele vejen gennem parken er der udkigsposter hvorfra man kan se udover en del af Grand Canyon. Vi startede med at gå til Mather Point. Derefter kørte vi til de næste udkigspost. Vi fulgte "Hermits Rest"-ruten som tager dig op af sydsiden. Hold nu op hvor kan man let farevild i den park. Når du først har fundet Hermits Rest så går det fint, men vejene i landsbyen kan være lidt kringlede.

Grand Canyon er jo monster stor hvis nogen skulle være i tvivl. Den er 446km lang og op til 26 km bred. Når man står ved en udkigspost og kigger ned kan man godt blive lidt nervøs. Der er godt nok langt ned. Det ville være det perfekte sted til et bungyjump. Det var helt utroligt smukt at stå og kigge udover dalen. Det blev kun bedre af at der var sne over der hele. Det er ikke så mange turister der kommer på denne tid af året. Så vores billeder er lidt unikke i forhold til så mange andres. Vi nåede også lige at se solnedgangen, som skabte nogle smukke farvekombinationer. Hvid sne, brun dal, grønne træer og orange/blå himmel.

Da det blev mørkt var det tid til at tage hjem. Når jeg siger mørkt så mener jeg sort. Du kan ikke se andet end det stykke vej der er lige foran dig. Du føler lidt du svæver rundt i midten af ingenting. På vej ud af parken stoppede vi for at kigge på stjerner. Fordi der var så mørkt var stjernerne meget gerne klare. Når man stod og kiggede op fik man fornemmelsen af at være lukket inde i en kuppel hvor på der var malet stjerne. Det var så smukt og føltes på en eller anden måde ikke helt virkeligt.

Da vi var færdige med at beundre de smukke stjerner kørte vi videre. Da vi ramte motorvejen sagde GPS'en at vi skulle køre lige ud de næste 514 km. Det er langt. Det er meget langt. Specielt når man kører i mørke. Jeg tror vi kørte i 3 timer før vi kom forbi den første lille by. Så ved man at man har været ude i midten af ingenting. Hele turen hjem tog 8 timer. Vi holdte inde på nogle tankstationer undervejs, som sagtens kunne have været kulisse til en gyserfilm. Trucks, blinkende lamper og ingen mennesker. Ikke ligefrem de hyggeligste steder. Høj musik, kold luft og cola var det der holdte os kørende. Klokken er lidt i 2 nu og vi er næsten lige trådt ind af døren. Det er godt at være hjemme og endnu bedre at vi kan sove længe imorgen!

Jeg har lært 2 ting af denne tur. Vegas er smuk på sin egen måde. Grand Canyon er dog meget mere mig. Hvis du får muligheden så skal du besøge den. Det er den lange køretur værd! Nu vil jeg smutte i seng. Jeg skal have indhentet noget søvn.