Profile
Blog
Photos
Videos
Så er mit udvekslingsophold i Adelaide ved at være ved vejs ende. Idag har jeg pakket hele mit værelse ned i min kuffert igen, hvilket både var mærkeligt og vemodigt Siden Ask tog hjem er tiden gået med eksamener, og jeg havde min sidste eksamen d. 10. november. Siden da har vi nydt det gode vejr i Adelaide med en masse strandture og set de ting, vi forsat manglede at se - blandt andet Harndorf, som er en lille tysk-inspireret by uden for Adelaide og en af de kendte lyserøde søer.
Idag har vi også sagt farvel til vores kære bil, Cameron, som desværre måtte en tur til skrot. Igår faldt bremseklodserne af, så selvom han har holdt godt, var det vidst også ved at være på tide at sige farvel til ham.
Det betyder, at mit udvekslingsophold for alvor slut og tiden er gået så stærkt. Det føles stadig som om, at vi ankom igår og det føles så underligt, at skulle pakke sit liv sammen igen og forlade det hus, som vi har boet i de sidste 4,5 måned. Men det har været en faktastisk oplevelse og vi har haft det så godt i vores hus. Nu står den på en måneds rejse, inden turen går tilbage til Danmark.
I morgen rejser Christina og jeg nemlig til Whitsundays (prøv at Google det - der skulle være så flot!) og på lørdag mødes vi så med Helene i Cairns, hvor vi skal være indtil d. 2/12. Her rejser vi til New Zealand, hvor vi skal mødes med Daniel og Alba, og hvor vi har lejet en autocamper, vi skal køre rundt i. Vi slutter tilbage i Adelaide, hvor vi har et par dage, inden vi flyver tilbage til Danmark. Det bliver så godt og jeg glæder mig rigtig meget!
Dette må være sidste indlæg for denne gang, så vi ses i Danmark til jul!
- comments