Profile
Blog
Photos
Videos
Efter lang tids venten landende Ask endelig d. 9/10 i Adelaide. Det var så dejligt at se ham igen og der gik ikke lang tid før det var glemt, at vi ikke havde set hinanden i 3 måneder. De første par dage brugte vi i Adelaide, hvor Ask var med på uni og hvor vi så lidt af byen.
Efter vores første dage i Adelaide, rejste vi en tur til Melbourne. Her brugte vi dagene på at se byen, spise god mad og bare hygge os! Efter turen til Melbourne, fløj vi tilbage til Adelaide, hvor jeg havde en fremlæggelse, der lige skulle overstås. I vores dage i Adelaide fik vi hygget sammen med de andre, og vi var blandt ude i en wildlife park, hvor vi holdte koalaer og fodrede kænguruer.
Efter vores dage i Adelaide, fløj vi til Brisbane, hvorfra vi skulle på en tur til Fraser Island. Fraser Island er verdens største sandø og vi kørte rundt i en gammel militærbil - nærmest på størrelse med en lastbil! Fraser Island er et must see i Australien og det var super fedt. På Fraser Island så vi blandt andet Lake McKenzie, et gammelt skipsvrag og alt muligt andet virkelig flot. Efterfølgende havde vi nogle dage i Brisbane, hvor vi også bare var på sightseeing og hyggede os.
Efter nogle dage i Brisbane fløj vi til Sydney, hvor vi havde de sidste dage inden Ask skulle tilbage til Danmark. Har så vi både operahuset, broen og var ved stranden. Efter vores sidste dage i Sydney, skulle Ask flyve tilbage til Danmark og jeg skulle flyve tilbage til Adelaide. Det var lidt trist at skulle sige farvel til ham, men det hjalp lidt at vide, at vi kommer til at se hinanden igen indenfor 2 måneder.
Selvom det var hårdt at sige farvel til Ask, var det også dejligt at se alle dem i Adelaide igen. Nu går eksamener igang og snart er hele det her semester færdigt - det er skræmmende!
- comments