Profile
Blog
Photos
Videos
Australian Open!!!!!
Perfekt timing at jeg er i Melbourne mens der er Australian Open i Tennis, det kunne jeg selvfølgelig ikke gå glip af. I onsdags tog jeg derfor toget ind til byen og købte en billet til hisense Arena, hvor Wozniacki skulle spille. Den billet gav også adgang til alle andre arenaer, med undtagelse af Rod Laver Arena. Jeg var på plads i god til til at se Caro spille, omgivet af en masse andre danskere. Det var en meget hurtig kamp som hun vandt på ca en time. Jeg begav mig herefter ud i det store område, med i alt 22 baner og masser af boder der soglte mad, samt et område hvor forskellige sponsorer delte gratis ting ud. På nogle af de mindre baner så jeg to dobbelt-kampe, en med to svenske piger og en med nogle mænd som vist var tyskere. Det går vildt hurtigt når de spiller dobbelt! Efter lidt frokost vendte jeg tilbage til Hisense Arena hvor jeg så sidste sæt af Verdasco's 4-timers kamp. Så var det tid til at Sharapova skulle spille, men efter 15 minutter blev jeg nødt til at gå. Hun stønner som var hun Meg Ryan i 'Da Harry mødte Sally' og selvom det var lidt sjovt i starten hvor publikum gjorde grin med hende, så var det træls i længden. I stedet gik jeg lidt rundt i området, og jeg så Venus Williams træne på en af de små baner før hendes kamp. I et af sponsor-teltene fik jeg en 3-minutters massage som var god, men alt alt for kort når man har rejst med rygsæk i 6 uger :-) Jeg så noget af Williams' kamp på storskærm og gik tilbage til Hisense for at se afslutningen på Sharapova-Razzano og gøre klar til kampen mellem Djokovic og Dodig. På grund af den lange kamp mellem Verdasco og Tipsarevic, startede denne kamp noget senere end jeg havde troet og da jeg på trods af gentagne påsmøringer af solcreme, havde fået for meget sol og var ret træt gik jeg efter 1. sæt og tog toget tilbage til Sam og Claire.
Det var virkelig fedt at opleve Australian Open og se det hele tæt på. Kan klart anbefales!!!!
- comments