Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad har vi lært at sætte pris på i Thailand?
- badefaciliteter (der kan gå længe mellem badene, og ikke alle bade er lige gode - af og til foregår det i en flod eller under en kold og næsten ikke-eksisterende bruser - velkommen til det beskidte liv som backpacker)
- Toilet (som alle ved er Asien kendt for deres toiletter bestående af huller i jorden. Disse toiletter har forvoldt os en del problemer i form af tis på sko og ben - dejlig fornemmelse! Vi ønsker bedre beskrivelse af hvordan dette skal kunne lade sig gøre uden at ramme sig selv som kvinde)
- Toiletpapir!!!!! (Hvor mange gange vi har gået på toilet uden toiletpapir kan ikke tælles - toiletpapir bruges åbenbart heller ikke, så vi har hustlet toiletpapir hvorend vi kunne komme til det)
- håndsæbe (foruden manglen på toiletpapir, og derfor åbenbart ingen kontakt med de nedre dele, ejer de heller ikke håndsæbe - længe leve håndsprit!)
- Andet mad end ris (efter 6 dages umphang trek bliver ris lige pludselig ikke så spændende længe - vi tror aldrig de har set nogen blive så glade for pasta, som vi blev. Similian serverede dog udmærket ris - det handler om tilbehør og mængden af kylling dertil)
- ketchup (til at gøre risene bare en lille smule bedre måtte der ketchup til, og jeg tror ikke de havde forventet hvor meget.. Derudover var vi også lidt trætte af det ellers nærende lyse toastbrød vi fik serveret hver morgen - så intet toastbrød!)
- 7-eleven (Er GUD! Ikke mindst fordi den åbenbart er den billigeste butik i hele Thailand, og den butik der er flest af, men fordi den har reddet os udskillige morgener, hvor diverse hostels har brændt os af. 7-eleven servere nemlig fantastisk toast (med ost og skinke, ja), samt lækre 3kr yoghurt!!)
- ananas (Thailand bulmer af ananas og de smager fantastisk - det ville vi ikke være foruden)
- salt (pga varmen var det meste salt enten slet ikke at finde eller få ud af bøtten - og salt mangler de ret tit i maden)
- knive (knive ejes ikke! Nej nej her skal alt spises med ske og gaffel? Hvad skærer man lige med her - så det har været lidt af en opgave at fortære diverse retter)
- senge (selvom det er hyggeligt at sove i telt på liggeunderlag, på tynde madrasser på gulvet eller i bambushytter, så er senge bare det bedste!)
- silkelagner (vores silkelagner er en livsredder - altid dejligt af kunne kravle ned i sit eget)
- hovedpude og dyne (kun en gang har vi haft dyne, men den ene gang vi havde var lækker. Derudover har vi flere gange måtte se os til takke med vores håndklæde som hovedpude, så dem sætter vi også pris på)
- solcreme (solcreme er et must, og det har både Line og Katrine fået at føle! Brug det.. Ellers gør det avs)
- myggebalsam (uden den havde vi ikke overlevet - myggene elsker os og æder os på alle tidspunkter af døgnet!)
- ting der står på engelsk (diverse skilte i Thailand står på thai, hvilket gør det yderst nemt for turist at finde ud af hvad det helt nøjagtigt er man kigger på. Derudover er deres kvitteringer også på thai, så at bede om bonen er næsten nytteløst)
Den sidste og vigtigste ting må være:
- KLIPKLAPPER (vi har stort set levet i vores klipklapper en hel måned, og ville ikke være dem foruden. Det er nemt, rart og ikke for varmt - og tro det eller ej, faktisk yderst behagelige at gå i)
Men men men alt dette er ingenting i forhold til hvor meget Thailand har givet os igen - så selvom vi har manglet de ting, har vi også lært at leve uden, eller med dem. Og vi vender stærkt tilbage :-))
- comments