Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en yderst underholdende nat i Phuket gik turen mod Koh phi phi d.17/2. Turen startede fantastisk, da vi måtte vente 45 min på vores minibus, der heldigvis kom i tide, så vi nåede færgen. Efter 1,5 time i selskab med selveste Mr. Bean, ankom vi til smukke og noget anderledes Koh Phi Phi. Fjernt fra storbyens larm, støj og bil-os , mødtes vi nemlig af små stenbelagte gader, med boder, restauranter, butikker, tatovører, diskoteker m.m på hver side. Flotte strande, søde mennesker og ingen livsfarlige biler (juhuuuuuu)! Vi fandt os hurtigt et hostel, og da alt foregik på gåben var vi glade, da vi var ved hotellet allerede efter 10 min. Varmen på Koh Phi Phi, var sin helt egen. Det var en helt anden varme end vi ellers har oplevet - men vildt lækkert. Heldigvis slap vi for at bære vores egen bagage, der blev hentet i små vogne, trukket af Thailands "stærke" mænd ;). Vores værelse var fint og lå på anden sal - eneste krav var Security boks og det var der.. Derudover havde vi eget bad og toiletpapir (vigtigt!!!). Desværre fulgte der også en del myrer med (ikke bedbugs vi har googlet). Stedet hed 'Garden Inn' hvis nogen skulle ville undersøge det :-)). Efter at have smidt bagagen, drog vi på eventyr i den lille, men super hyggelige by. Dagens første opgave stod på bamboo-tattoo til Katrine (undskyld mor, men den er rigtig flot og vi har styr på det... Så ingen kommentarer tak ;-)). Efter et par timer fandt vi med fælles hjælp frem til den rette (helt speciel designet). Efter lidt stikkeri drog vi atter videre gennem de snørklede og små gader. Vi gik på jagt efter en sten, rejst til minde om tsunamien, men vi måtte forgæves give op, da vi fik at vide, at vi skulle gå en time (hvilket vi ikke troede var muligt på denne lille ø, der dersuden hedder Phi Phi Don Pier). Vi drog derfor mod stranden i stedet, samt lagde planer for næste dag. Da vi skulle i seng mødtes vi af en lækker kakkerlak, og måtte søge hjælp hos et par svenskere. I går var vi så med privat 'long boat' til Maya Bay "The Beach". Det var vildt smukt - her havde vi tre timer til at få taget billeder og solet lidt - inden hele verdens turister ankom og fjerende alt det smukke fra stranden. Efter de tre timer, tog vi tilbage til Pier hvor vi fortsatte afslapningen på stranden, efter en super lækker tun sandwich (Grande PP, restaurant vi gerne vil anbefale). Efter stranden mødte vi igen en lille fin kakkerlak, denne gang fangede Katrine den selv i et glas, men endte alligevel med at søge hjælp til videre bortskaffelse ved svenskerne (vores redningsmænd). Da det var to uger siden vi ankom og da vi glemte Valentines Dag (tænk at det er muligt - vi var vilde med at slippe for den) skulle vi da ud og fejre det lidt. Vi blev dog fanget i en kæmpe regnbyge og måtte med fødderne i vand, til anklerne, trave tilbage til vores værelse.
I dag har vi så lært noget nyt. Nemlig at man ikke skal booke en masse i forvejen. Planen var nemlig til at starte med, at vi først skulle ankomme til Koh Tao i morgen aften, og derved komme for sent til første lektion i vores dykkerkursus. Vi opdagede heldigvis en nemmere løsning og vej til Koh Tao, der foregik med båd direkte fra Ko Phi Phi til Krabi, med efterfølgende bus og til slut med natfærge til Koh Tao. Morgenen gik derfor med at skaffe nye billetter - desværre blev de gamle ikke refunderet, men vi blev hurtigt enige om at den nye løsning var bedre - vi ankommer til tiden (misser ikke første lektion), sparer overnatning i 'superfede' Phuket, og skal ikke bruge hele dagen i morgen på transport.
Efter billetjagten gik vi på jagt efter morgenmad. Vi fandt her et bageri, men det var ingen succes. Resten af formiddagen/middag stod den igen på afslapning ved stranden. Kl.13 spiste vi igen på vores nye yndlingsrestaurant, forkælede os selv med frozen yoghurt, og drog mod færgen. Efter tre dage på Phi Phi er vi enige om, at vi ikke har fået nok og helt sikkert vender tilbage til denne meget charmerende og atypiske ø. Vi sidder nu i en by, vi ikke kender navnet på og venter på at vi skal med nat færgen til Koh Tao - vi har hver især fået en seng og sove i, så vi er super imponeret og glæder os allerede til, at overraske de andre med vores tidlige ankomst i morgen. (da de ikke ved vores planer er ændret).
Status er pt. at vi har det fremragende og aldrig kommer hjem igen (ej det pjat, men vi vender stærkt tilbage til Thailand)
Seeeeees
- comments