Profile
Blog
Photos
Videos
SUPER SKØNNE SYDNEY'S STRANDE, SIGHTSEEING, SOL OG SHOPPING
Efter 4 dage i Sydney er vi nu ved at gøre status og venter i øjeblikket på, at computeren lægger omkring 300 billeder ind - selv japanerne tager færre billeder end os, eller også er det bare fordi at Sydney er en hel fantastik by, med masser at tage billeder af.
Vi ankom søndag aften og tjekkede ind på Sydney Central Backpackers, dog i regn, men det var tydeligt at mærke, at vi ikke var på New Zealand længere, eftersom luftfugtigheden er utrolig høj. Derfor er de lange bukser og soft shell'en pakket helt ned i bunden af rygsækken.
Vores nye tilværelse som hostel beboere er noget helt andet end Cosmic. For første gang er vi gået i bad to dage i træk, vi har ikke fået pasta i en uge og den står på papvin i stedet for kiks til aften. Smække mekanismen er vi ikke blevet foruden, nu er det i stedet for myg blevet kakerlakker vi står efter! Vi lever et civiliseret liv og kjolerne bliver endda luftet for tiden, så det er great! Vi har også nydt glæde af Sydneys cafeer og nightclubs. Vi har flottet os lidt, men sådan er det at være backpacker i storby.
Efter at have shoppet lidt er vi nu blevet turister med et stort T. Vi har bl.a. set; Darling Harbour, China Town, Harbour Bridge, Operahuset og Botanisk Have, hvilket var helt fantastisk endelig at se i "levende live", og ikke på et postkort. Vi har selvfølgelig også besøgt den berømte strand Bondi Beach, som er en rigtig lækker sandstrand med blåt hav og store bølger propfyldt af mennesker (der var dog ikke lige så mange lækre livreddere som på TV). Vi formåede endda at blive en smule røde de steder på kroppen, der hidtil ikke havde fået sol! I går sluttede vi dagen af med at tage færgen til Manly (den anden populære strand), hvor vi spiste med udsigt til bølgerne, og tog derefter færgen hjem, da mørket var brudt frem. Sydney By Night var helt utrolig smuk med de glitrende skyskrabere og den store oplyste bro.
I dag har vi været på Paddy's marked, kæmpe stort med masser af slag tilbud og ragelse. Dernæst tog vi til Taronga Zoo, for at se dyr an'mas (eller hvordan det nu staves). Selvom nogle af dyrene var på ferie eller sov til middag, var det en rigtig sjov oplevelse. Især koalabjørnene, kænguruerne og nåh ja så var der jo chimpanser, som altid er grund for et stort grin.
Om et par timer går turen til Byron Bay med Greyhound. Vi er fremme i morgen formiddag kl. 11, så nu må vi se, hvordan den nat bliver!
- comments
Morfar og Mormor Hej Stine Tak for alle de gode oplevelser vi får del i. og vi ønsker jer alle en forsat dejlig tur. Kærlig hilsen mf & mm