I dag (3/3) har vi igen haft en tidlig start. Glæder mig til den dag hvor vi ikke behøver stå op før solen. Vi kørte med taxa til grænsen, og så var det farvel til smukke Belize og goddag til Guatemala.
Vi hoppede ind i vores private minibus, mens Andrea fik stemplet vores pas. Derefter blev kursen sat mod Tikal med et indlagt morgenmadsstop på vejen.

Tikal har i mange år været den største maya ruin. Man har dog fornylig fundet ruiner i nærheden, som skulle være en del større. Man er ikke færdig med at udforske området, så derfor måtte vi i dag "nøjes" med at besøge Tikal. Tikal er et Unesco's world heritage site, og byen blev brugt af mayaerne primært fra år 250 til ca. år 900. Ved indgangen kan man se en lille model af hele området. Nu siger jeg lille.... Men modellen var omkring 3 meter x 2 meter.

Tikal er omringet af jungle, hvilket faktisk er rigtig rart. Det betyder mere skygge, hvilket hjælper rigtig meget, når der er så varmt og fugtigt. Vores første stop var The Great Plaza, som er flankeret af to templer. Når man står med templer på hver side og The great plaza bag sig, så føler man sig meget lille og ubetydelig. Temple I er dedikeret til Jasaw Chan K'awil, som var konge. Templet er 47 meter højt. Jeg tør slet ikke tænk på hvor hårdt det har været at bygge uden vores moderne hjælpemidler. Lige overfor ligger Temple II, som er dedikeret til Jasaw's kone. Det er 38 meter højt, og man har mulighed for at komme næsten helt op på toppen. Man må dog ikke klatre derop, så man må nøjes med at tage trapperne. Hvilket også er hårdt nok i sig selv i den varme.

Næste stop var Temple IV. De har ikke været helt vildt kreative med de navne. Dem der har set Star Wars kender helt sikkert det her tempel. Det er 70 meter højt og dermed det højeste tempel i Tikal. Igen havde vi muligheden for at komme op til toppen. Når man sidder derop kan man se jungel så langt øjet rækker. Det ligner næsten en grøn mark, man lige kan træde ud på. Ind i mellem alle træerne kan man se toppen af de andre templer stikke op. Først der går det virkelig op for en hvor stor Tikal egentlig er. Tænk at jeg får lov til at sidde på toppen af et tempel fra det 8. århundrede. Næste stop var The Grand Pyramid, og endnu en bygning man kunne komme op på. Deroppe kunne man igen se jungel så langt øjet rækker. Hvordan i al verden har man nogensinde fundet dette sted?? Igen får man følelsen af at være med i en Indiana Jones film. Jeg ville elske at gå på opdagelse i templerne, og se hvad de gemmer på af fantastiske udsmykninger.

På tilbage vejen ville vores guide vise os et sidste tempel. Det viste sig at være en fantastisk idé. Vi så nemlig aber på vejen. De såkaldte Howler Monkeys. Det der er lidt specielt ved dem er at de host kan finde på at kaste med afføring og tisse på en, hvis de får muligheden. Så man kan skal huske at lukke munden når man kigger op, som vores guide så fint forklarede os. Det var rigtig fedt at vi fik set aber, men det gjorde også resten af turen tilbage gennem junglen lidt stressende. Vi nåede lige at få en sidste oplevelse med på vejen. Ved indgangen er der en stor sø med et tydeligt skilt der advarer om krokodiller. Hvis man kiggede godt efter kunne man på den ene bred se en krokodille gemme sig mellem planterne. Den lå nok og ventede på aftensmad.

Vi har virkelig haft heldet på vores side i dag. Vi nåede lige at komme ind i bussen før det begyndte at regne. Regnen stoppede i det sekund vi stoppede for at få frokost. Man skulle næsten tro det var os der styrede det. Frokosten bestod af bruger og fries. Man har brug for noget nærende efter en tur i junglen. Mens vi spiste kunne vi nyde udsigten udover søen med bjergene i baggrunden. Efter frokost og dessert (der er altid plads til is!) kørte vi videre til Flores. En lille ø i midten af ??. En hyggelig lille by med mange farverige huse og ikke mindst døre. Rundt om hvert et gadehjørne var der en ny vej fyldt med farver og butikker. Man kan altså kun blive i godt humør af alle de farver! De har nok også et af de flotteste fængsler jeg nogensinde har set. Med blomsterbed og flot håndskåret træskilt. Hele byen minder mig lidt om Trinidad på Cuba.

På vej tilbage fra vores lille rundtur begyndte det for alvor at regne, så Eefje og jeg søgte ly i en lille købmandsbutik. Det stilnede desværre ikke af, så vi måtte ud i en 100 meter sprint tilbage til hotellet. Det var næsten ligesom at være hjemme, hvis man altså ser bort fra at jeg gik rundt i shorts og top. Det er lidt ærgerligt at vi allerede skal videre i morgen. Ikke kun fordi det er en hyggelig by, men ligeså meget fordi vi har 2 mands værelser med balkon. Ikke flere køjesenge!! Til aftensmad skulle vi prøve rigtig streget food Guatemala style. Lige ved broen til fastlandet stod der en masse boder, hvor der blev lavet nøjagtig det samme mad. Tortillas, burritos og andre lækre ting. Der var næsten ingen da vi kom, men inden længe var stedet fyldt med folk. Vi skilte os lidt ud med vores meget hvide hud og lyse hår.

Vi er lige kommet tilbage fra Péten Itza Sky Bar. De laver rigtig gode drinks, hvis I nogensinde skulle komme til Flores. Imorgen er endnu en rejsedag. Vi skal videre til Rio Dulce. Indtil da vil jeg nyde mit store hotelværelse og min lækre dobbeltseng!