Profile
Blog
Photos
Videos
I går (4/3) var en kort rejsedag. Vi skulle først afsted kl.10.00. Så vi sov dejligt længe og fik lækker morgenmad på hotellets restaurant. Turen fra Flores til Rio Dulce bød på mere af det flotte grønne landskab. Nogle steder er det lige før jeg tror jeg er tilbage i DK. Flade marker fyldt med køer, men så man junglebeklædte bjerge i horisonten. Som jeg skrev tidligere, så er det lidt ligesom at være med i Jurassic Park. Man forventer næsten at se en dinosaur eller king kong stikke hovedet frem blandt palmerne.
Den nemmeste måde at komme til hoteller var med båd. Det tog længere tid at få alle rygsækkene ned i båden, end det tog at sejle fra havnen til hotellet. Vores hotel er et mygge paradis! Det ligger omringet af skov og sump og lige ud til vandet. Jeg kan godt fornemme at myggespray bliver min nye bedsteven de næste par dage. Ærgelsen over de mange mulige myggestik blev hurtigt erstattet af begejstring. Jeg fik et eneværelse! Når man har været sammen med mennesker 24/7 de sidste 10 dage, så er det virkelig dejlig med lidt tid alene. Efter en hurtig frokost tog Stine, Tomas, Gallen & jeg på vandring med en fra hotellet. Vi starter turen på toppen. I sumpen omkring hotellet ser vi en lille babykrokodille. Virkelig fedt, men også lidt foruroligende at den sover 4 meter fra hvor jeg sover.... På turen rundt fortalte vores guide os lidt om alle de planter og træer de har i området, og hvilke medicinske formål man kan bruge dem til. Vi kom forbi et lille museum om de planter og dyr vi kunne se i området. Vi fortsatte gennem skoven indtil vid nåede et til et udkigstårn. Hotellets ejer har selv bygget tårnet, så man kunne komme op med nyde panorama udsigten.
Efter en meget varm tur gennem skoven, var det dejligt at komme op på toppen og nyde vinden. Vi kunne se helt ud til begyndelse af Lake Izabal. På tilbagevejen gik vi over nogle hængebroer som hang og dinglede 20 meter over jorden. Det er aldrig helt beroligende når guiden siger at man skal gå ud på broen i hold. Ellers vil den svinge for meget. Vi kom alle over på den anden side uden at falde ned og uden at blive alt for søsyge. Sidste stop på turen var det samme lille museum vi kom for i starten. Her tilbød vores guide (som er efterkommer af mayaerne) at vi kunne få autentisk krigs maling i ansigtet, ligesom mayaerne gjorde det. Det tilbud kunne vi simpelthen ikke sige nej til. Så en efter en satte vi os ned, og fik malet alt fra streger til prikker i hovedet. Jeg er ikke helt sikker på den ansigtsmaling havde været et hit i Danmark.
Efter en lang og varm tur gennem skoven er der kun en ting at gøre - hoppe i poolen. Det var dejligt forfriskende. Det var på en måde helt afslappende at ligge der i vandet og kigge på de høje træer omkring en. Man føler sig meget langt væk fra alting, hvilket er helt befriende. Da vores hotel ligger lidt afsides spiste vi alle middag på hotellet. For mig blev det en kort aften. Jeg skulle tilbage og nyde freden på mit ene værelse.
I dag (5/3) har vi været i spa. Eller næsten. Jeg startede dagen med at gå en lille tur i området. Alle værelser på hotellet er egentlig små huse, som alle er forbundet via gangbroer. Min puls steg lige lidt da en øgle valgte at løbe henover min fod. Jeg har intet imod øgler, men jeg kan nu bedst lide når jeg ved hvor de er. Klokken 9 drog vi afsted mod Hot springs waterfall. Vi tog en lille omveje forbi et suoermarked først, så vi lige kunne gå fyldt snacksdepoterne op. Vejen gennem det lokale marked fik mig til at de tænke på markederne i Asien. En af boderne havde deres egen papegøje, som sad og holdt øje med at ingen tog deres sko. På vej til vandfaldet sejlede vi forbi Castillo de San Felipe. Det er et gammelt fort som blev bygget for at beskytte byen mod pirater.
Derefter var det fuldfart fremad tværs over Lake Izabal. Da vi stod af båden ventede vores næste karet. En ladvogntrukket af en traktor. Ingen siddepladser, så vi måtte pænt stå. Det var næsten ligesom at være med i Total Wipeout. Vi skulle konstant dukke os for ikke at blive slået ud af en gren. Traktoren kunne ikke køre os hele vejen, så vi måtte gå det sidste stykke. Efter en tur I junglen iført klipklappere ankom vi til den flotteste oase. En lille pool vi kunne bade i, og det flotteste vandfald. Vandet fra floden er koldt, mens vandet fra vandfaldet er varmt. Det var lidt ligesom at sidde i en jacuzzi, når man stod under de tykke stråler.
Det var ikke nok bare at svømme rundt. Vi skulle da også op opdagelse. Så i bare fødder klatrede vi op til toppen af vandfaldet. Ved siden af vandfaldet var der et træ hvis rødder vi kunne hive fat. På toppen kunne vi for alvor mærke hvor varmt vandet var. Lidt for varmt til at man kunne dyppe sine fødder. Tilgengæld kunne vi bruge mudderet til at lave vores egen ansigtsmaske og til exfoliere resten af kroppen. Det var næsten ligesom at være i wellness bare lidt mere primitivt. Vi tog den "nemme" vej ned, hvor vi endte på den modsatte sige af hvor vi klatrede op. Tror ikke helt vores guide har samme definition af nemt som resten af os. For nemt var det altså ikke, og slet ikke i bare fødder.
Mudderet blev skyllet af i flodens kolde vand, og så handlede det ellers bare om at nyde solen. Da vi kom op til vejen stod vores limousine og ventede. Endnu en gang "bumpy massage" og så var vi tilbage ved båden. Så var det pizzatid! Vores kaptajn sejlede os til Sundog Café, hvor de ifølge vores guide lavede verdens bedste pizza. Denne gang var hun ikke helt galt på den. Ved ikke om det var vores klatretur, men det var en virkelig virkelig god pizza! Da vi alle var mætte tig vi tilbage til hotellet og slappede af. Nu sidder jeg her på molen og nyder det sidst sol. I morgen tager vi den lange tur til Antigua. 8 timer i bus... Wuhuu...
- comments