Lina skriver: Vi tog toget fra Uyuni til Tupiza. Vi havde faaet at vide at det klart var den behageligste maade at komme dertil. Toget var overraskende billigt saa vi snuppede foerste klasses saeder. Turen tog 7 timer og vi sov naesten hele vejen. Vi ankom til Tupiza om morgenen og fandt frem til det hostel vi havde reserveret. Et udemaerket hostel med koekken. Det bedste af det hele var at vi kunne gaa hen til et hotel og bruge pool og internet, saa der blev der brugt rigtig meget tid. Det var super varmt hele tiden saa man orkede ikke at lave andet end at ligge ved poolen. Dagen efter tog vi paa endnu en ridetur. Tupiza er kendt for sine roede bjerge og derfor lidt westernstemning. Vi fik ogsaa nogle rigtig flotte boellehatte. Vi blev faktisk ret glade for dem, da de beskyttede mod solen. Naeste dag gik med at tage lidt mere sol og ligge lidt mere ved poolen. Om aftenen skulle vi med en bus til Tarija. Ikke en speciel lang bustur, men for mig en rigtig ubehagelig en. Vejen var af grus og det var altsaa et smalt bjerg vi koerte paa. Saa jeg fik ikke sovet saa meget i bussen. Vi ankom til Tarija tidligt om morgen og fandt frem til vores hostel. Super hyggeligt, men meget basic. I Tarija skulle vi moedes med èn Sara engang var paa udveksling med i USA. Vi moedtes med ham og hans ven om aftenen og de viste os lidt rundt i byen. Der er ikke specielt meget at se i Tarija, men det var en hyggelig by. Anden dagen skulle vi paa en tur rundt i Tarija. Som sagt ikke det helt vilde at se, men en hyggelig tur hvor vi fik smagt paa noget traditionelt boliviansk mad. Trejde dagen skulle vi med et fly til Sucre. Vi havde faaet at vide at vejen til Sucre var endnu vaerre end vejen fra Tupiza til Tarija, og saa lige 15 timer. Saa vi valgte at tage et fly i en halv time. Fra Sucre tog vi en bus direkte til Potosi, som er kendt for sine mange miner. En bustur paa 3 timer. Vi kom frem og fandt hen til vores hostel. Sara fik bestilt en tur til minen. Det var ikke lige noget for mig da jeg tror jeg lider af lidt klaustrofobi, saa jeg blev tilbage paa hostellet og fik vasket toej og ordnet en masse ting. Sara havde en super fed oplevelse og var rigtig glad for at hun var taget afsted. Man skulle have gaver med til minearbejderne. En pose cocablade, en flaske 96 % alkohol, juice og arbejdshandsker. Gennemsnitsminearbejdere lever i 40 aar. Det er et soelle job som de ikke bliver betalt saerlig meget for og i sidste ende doer de rigtig unge. En meget anderledes verden end den vi har i Danmark. Dagen efter var vi ude i nogle hotsprings. Ikke den vilde oplevelse og vi havde forventet at det ville vaere lidt stoerre end det var. Men vi fik os da en lille tur ud af det. Om aftenen tog vi til Sucre, men det kommer der mere om senere.