Så er jeg ved at være settled her i Newark, mangler efterhånden kun en hovedpude i mit delte værelse.. Har lejet i værelse i en lejlighed med 3 amerikanske tøser. Det er kun studerende der bor her i komplekset, hvor der er et kæmpe fitness center, en lille biograf og et spillerum i kælderen.

Bygningen er utrolig sikret, jeg skal bruge min chip 3 gange og min nøgle 2 for at komme til mit værelse; 1. chip for at komme ind i gården med kæmpe jernhegn rundt om; 2. chip ved de 2 securitymennesker, der er på vagt døgnet rundt (!), som checker med et digitalt billede om jeg er den rette ejer af chippen; 3. chip for at bruge elevatoren; 1. nøgle for at komme ind i lejligheden og 2. nøgle for at komme ind på værelset (det er dog sjældent vi låser værelset).

Mht. sikkerhed har skolen deres eget politikorps! Med 30-40 ansat! Man kan blive eskorteret om aftenen, hvis man ikke føler sig tryg og der er alarmer flere steder på skolen. Snakkede med mine lejlighedskammerater om det, og det er åbenbart meget normalt. Men Newark er nok ikke den mest sikre by i verden. Jeg tror man skal lytte til folk, når de siger man ikke skal gå ud om aftenen, især ikke alene.

Byen er fuldstændigt opdelt, den ene gade er der kun sorte folk på og den næste kun hvide og latinamerikanere. Det er lidt skræmmende.. Pigerne fra lejligheden siger er det er sådan alle steder, at racerne stadig er meget opdelte. De eneste steder der er et mix af folk er i New York City og på steder med højtuddannede (Business områder og universiteter).

Min værelseskammerat Jerrica er en 20-årig pige fra midten af Amerika, som studere journalisme og har en praktik plads på et modemagasin i NY. Min lejlighedskammerat Jesse studerer internationale relationer og er 23-24 år. Hun kommer fra NY. Den sidste lejlighedskammerat er Pauli, 25 år og studerer til kiropraktor/fysioterapeut eller noget lign, dog en længere uddannelse end herhjemme. Jeg lavede middag for dem i går (det var de meget imponerede over, vidst ikke så normalt at kunne begå sig i et køkken). Hyggeligt lige at få hilst ordentligt på dem.

Jeg begynder uni på fredag, så det bliver spændende! Der er ikke mange internationale bachelor studerende, de fleste er master studerende og skal være her i to år eller mere - de fleste er kinesere og indere. Mange håber på at kunne få et job herovre når de er færdige. Har mødt rigtig mange flinke mennesker, så det er super.

Nu har jeg snakket om størrelser på mennesker før, men altså bare størrelsen på alting herovre er utroligt; løgene seriøst de er gigantiske, ved ikke hvad de propper i dem (?), og deres madportioner er jo helt ude af proportioner.. Sengene er store. Byerne er kæmpe og højhusene høje. Afstandene er jo vanvittige (Jerrica har 17 timer fra hendes hjemby til NY!). Bilerne ! Fuldstændigt unødvendigt store. Men det eneste der er modsat, er deres toiletpapir, seriøst det er nogle små stykker :o)

(Billedet er fra det hotel jeg boede på de første par dage, med solopgang over NY)