Her kl. 6 søndag morgen, har jeg bevæget mig ud af vores campervan efter første overståede nat. Jeg har vågnet en del gange, både fordi sengen ikke er fantastisk stor, men også fordi mine ørepropper ikke overdøver alt støj fra bilen, som f.eks. når Mikkel og Mor må på toilettet midt om natten. Generelt virker vanen dog til at være glimrende til formålet og vi skal nok få en god tid i den de næste par uger…

Efter at have sagt farvel til Melbourne og dermed også til Thomas, rejste Anne og jeg til Sydney hvor vi havde lejet et hotel værelse. Vi var noget spændte på kvaliteten, men det viste sig at være et ganske stort rum. Hotellet ligger ikke så langt fra Chinatown og det kunne man tydeligt se på befolkningen i området - aldrig har jeg set så mange Kinesere. Der var dog heller ikke langttil Darling Harbour, hvor vi gik ud første aften og spiste en god middag. Anne blev introduceret til kænguro og jeg fik en lækker bøf. Dagen efter stod den på en morgenløbetur igennem botanisk have op til Operahuset. Anne havde set det før og jeg var ganske sikker på at det skulle jeg nok få set med mine forældre så vi løb bare forbi og hjem igen. Om eftermiddagen gik vi ud og shoppede og afsluttede på spansk restaurant. Onsdag var så det store farvel og velkomst dag. Vi tog i lufthavnen allerede klokken et, så der var udsigt til en lang dag, da mine forældre først var planlagt til at lande kvart i ni. Efter at have sagt farvel, hvilket ikke var så let da vi efterhånden er kommet ret tæt på hinanden efter sådan en lang tur og derudover var Anne sidste garde fra hele mit ophold hernede, gik jeg ud og fandt en græsplæne hvor jeg kunne sole mig. Pludselig dukker to politibetjente op og spurgte hvorfor jeg lå der, da en person havde ringet da vedkommende fandt det mystisk. Jeg fik dog lov at blive liggende, hvilket jeg benyttede mig af et par timer. Den sidste time inden mine famlies ankomst blev brugt foran en computer stander-med gratis internet - hvorfor nævner jeg det - jo det er fordi at jeg stod i træk og derfor har fået pådraget mig en halsinfektion, så mine første dage med mine forældre har været præget af sygdom. Det tog dog ikke glæden fra at se dem, og at dømme ud fra deres smil var de også meget glade for at se mig (eller for at komme ud af flyet). De tre første dage i Sydney er nu overstået og præget af jetlack og sygdom blev dagene lidt kortere end normale storbydage med vandren hele dagen. Vi fik dog taget en rundvisning i Operahuset, set byen oppe fra Sydney Tower, gået i den botaniske have og sejlet til samt solet os på stranden i Manly. Vi blev alle enige om at man tydeligt kunne mærke at Sydney er en rigtig storby, med alt hvad det indebærer, stressede folk, mange biler, liv i gaden og alarmkøretøjer. Den adskiller sig dog fra de europæiske byer ved ikke at være så gammel og dermed ikke at have så mange historiske bygninger. Lørdag blev brugt på at hente vores van, hvorefter vi begav os op mod Blue Mountains. Her så vi de tre søstre fra Echo-point, et meget smukt syn, og man så straks hvorfor det bliver kaldt Blue Mountains, hvilket skyldes at eukalyptus træerne afgiver blå dampe som giver bjergene det blålige skær. Da dagen efterhånden var gået besluttede vi os for at finde en campingplads tæt på Sydney, og her sidder jeg så nu. Far er lige kommet ud af vanen og solen er stået op, så mon ikke snart der skal gøres klar til en ny dag, hvor vi vil begive tilbage mod kysten og så nordligt som tiden tillader...