Her kommer den længe ventede efterfølger til bind et. :)

Dato 18. januar, dag 7

"WAAAAAUUUW-effekten er der stadig"

Hej med jer hjemme i lille Danmark.

Vi fik en rigtig lækker morgenmad lavet af ikke mindre end fire sydafrikanske kvinder. Der var bl.a. varme vafler, røræg, frisk frugt og flere forskellige mere eller mindre kendte produkter. Ja, vi bliver lidt forkælet..

Da vi var på vej ind i lastbilen mødte vi, som vi stort set gør hver morgen, tyskeren Chris, som hver dag siger til os: "Nice backpacks." Han har flere gange spurgt, om vi ikke ville bytte med hans militærhat, da han synes, at det virker som en meget fair deal. Vi er dog IKKE enige, heller ikke selvom han har været i militæret.

I dag gik turen til Kruger National Park, hvor vi brugte hele dagen fra halv ni til kl. 18 på at se dyr. Og det skal vi lige love for, at vi fik gjort! Derfor kommer der her en laaaaang opremsning af de mange forskellige arter, som vi fik set: zebraer, elefanter, giraffer, gnuer, et løvepar, antiloper, flodheste i et vandhul, bøfler, aber, kuduer (dem som er i familie med antilopen), edderkop (som har verdens stærkeste net, så stærkt at det kan fange en fugl), big ground horn bull (en fugl), vortesvin, en masse fugle/sommerfugle i mange flotte farver og en slangeabe.

Waaaauw alle de dyr vi fik set.

Dvs. nu mangler vi kun at se leoparder og næsehorn ud af the Big Five. Dog har vi set friske fodspor fra et næsehorn og deres offentlige toilet. For ja næsehorn er langt mere som os mennesker, end først antaget, da de vender tilbage for at bruge det samme sted som toilet - Kan i ikke også se ligheden?

Så i dag har været en lang køretur, da Kruger National Park dækker et område på over 2 mio. hektar og ja i læste skam rigtigt. Parken er nemlig lige så stor som Israel.. Wooow og et matchende ansigtsudtryk var vores reaktion på det. Utroligt at det er muligt at en national park kan være så stor.

Trods den lange køretur har det været endnu en oplevelsesrig dag fyldt med en masse dyreliv, så det har været spændende hele vejen igennem.

Lige nu sidder vi i vores lille private hytte midt i Kruger National Park og skal snart spise aftensmad.

Forresten så er vi omgivet af fem mere eller mindre umulige tyskere, som ikke forstår så meget engelsk, derfor sker det tit, at de misforstår noget som f.eks. mødetider, gruppefordeling, rokering af pladser i bussen og sidst men ikke mindst, at det intet reserve vindue er med, så nu kører vi i bus med et konstant åbent vindue i både regn og sol, fordi en af de tyske kvinder kom til at smadre ruden totalt, da hun ville åbne det. Vi eeelsker bare vores naboer til tider...

Det regnede meget og tordnede, mens vi spiste aftensmad. Efter maden havde Rebekka og Bernard en lille fight med hviskestykker, som vi alle var godt underholdt af, indtil vi gav op og løb ud i regnen for at finde vores hytte.

Dato 19. januar, dag 8

"Forhindringer på vejen, "isvinter" og nyt land i sigte."

Vi skulle afsted med trucken kl. 6, så vi tog et hurtigt bad efterfulgt af et rindende fodbad i regnvandet. Der er bogstaveligt talt indbygget små "afløb," så vandet kan løbe væk, pga. de enorme mængder regn. Rene fødder til os. Ude foran vores lille hytte mødte vi en hel flok af impalaer, som bestemt ikke var bange for os.

Efter morgenmaden gik turen ud af Kruger, men pga. den enorme mængde regn måtte vi vende om efter ca. en halv time, fordi hele vejen var blevet til en flod. Vi troede et kort sek., at Bernard ville køre over, men så meget bushmand var der dog alligevel ikke over ham. Hvilket måske var meget godt.

Vi vidste på forhånd, at dagen i dag ville blive én lang køretur, så vi forsøgte at sætte os godt til rette, men måtte hurtigt give op, da det for første gang føles koldt, især da det ene vindue var konstant åbent. Derfor måtte vi ty til andre metoder, nemlig at finde vores soveposer frem.

Faktisk er det eneste, som vi har brugt dagen i dag på bare at køre. Det eneste lidt interessante var, da vi kom til Swaziland, som er et land i selve Sydafrika. for her skulle vi igennem paskontrol både for at komme ind og ud igen, så vi fik hele fire stempler i vores pas.

På vores vej, mens vi kørte, så vi lidt forskellige dyr, endnu mere af den fantastiske smukke natur (heriblandt sukkerrør,sukkerrør og sukkerrør), prøvede at spise frokost midt i ingenting og ellers så vi en masse søde mennesker, der vinkede til os.

Sent på eftermiddagen ankom vi til stedet, hvor vi skulle overnatte de næste to nætter. Det er endnu et flot sted, og vi har fået en hel "lejlighed," som vi deler med pigen fra Holland. Vi befinder os rigtig godt, får dejlig mad og hygger sammen med de andre, så selvom vi kun har været afsted en uge, så føles det som meget længere grundet de mange store oplevelser!

Dato 20. januar, dag 9

"Scoretrick og helte på vejen"

Vi startede dagen lidt senere end de andre dage, så det var dejligt at kunne sove "helt" til kl 6.40.

Efter morgenmaden tog vi ud på en vandretur på ca. tre timer igennem en skov og nede ved en sø. Det var en hyggelig tur, hvor man virkelig kunne høre alle dyrelydene, og vi fik da også set nogle dyr, som er i familie med antiloperne bare meget mindre og mere sjælne at se.

Ude over de lidt større dyr var der en helt masse græshopper, kæmpe edderkopper og en hel masse andre kæmpe flyvende insekter. Her fik Lea da også set dem på helt tæt hold, da en af dem valgte at stikke hende. Det føltes, som om man blev stukket af en bi tre gange oveni hinanden, så det var ikke sjovt.

Da vi kom hjem, fik vi frokost og under denne fik vi lige lært en sydafrikansk scorereplik (Bedøm selv kvaliteten...) Bernard siger nemlig pludselig til tyskeren Chris, at han har en scorereplik til næste gang Chris skal i byen, og han siger derefter følgende: "Pres en ølkapsel hårdt ind i panden, så den sidder godt fast og gå så hen til en pige og spørg om det er hende, der lige har kastet den i hovedet på dig." (Se foto i albummet.) Så drenge gå bare amok - og piger pas på for scorereplikker er tilsyneladende taget til en hel ny level. ;)

Efter frokost gik turen til Hluhluwe national park i to jeeps. Igen kørte vi med Bernard, og denne gang lavede vi en ungdomsbil, hvor alle os "unge" var med. Det indebærer os fire danske piger, den hollandske pige, Isabel, og tyskeren Chris. Så vi hyggede os rigtigt, især da vi fandt ud af, at vi skulle køre i jeepen med 80km/t på en landevej. Det beskrives nok bedst som en rutsjebanetur, men bare på vej. Sjovt var det i hvert fald.

I parken fik vi endelig set næsehorn, som er en af de Big Five, endda både det hvide og sorte, men ingen af dem var dog særlig fotogene. Derfor mangler vi nu bare at se en leopard og så har vi set alle af the Big Five. Ellers fik vi set flere giraffer, zebraer, elefanter, en masse forskellige fugle, her i blandt hammerfuglen, og så en hel masse kæmpe edderkopper.

Bernard var igen en fantastisk god underholdning, da han på et tidspunkt endte ved en blind vej og måtte vende om. Isabel var lidt bekymret for tilbagevejen og sagde derfor: "Du er min helt, hvis vi kommer tilbage igen." Dette blev efterfulgt af sang fra Bernard, som allerede var på vej over et hop, da han sang: "I'd be Your hero, babyyyyy." Hvilket fik alle til at grine meget højt ikke mindst pga. hans sydafrikanske accent, og han blev dagens helt nok engang.

På vej hjem regnede det helt vildt, og da det var en åben jeep blev vi lidt våde, men hjemme fik vi noget tørt tøj på og en kop kakao og så var vi glade igen.

Her til aften sover vi igen på drifters lodge i Zululand og i morgen går turen videre til Dolphine Coast igennem en landsby, hvor vi skal besøge en skole.

Dato 21. januar, dag 10

"Fra livet i fremtiden til ingen delfiner i havet."

Vi startede dagen med morgenmad i Zululand og så gik turen mod en lokal landsby skole. Denne skole, Isifundani, lever meget på donation fra besøgende turister.

Før vi skulle møde skolebørnene, gik vi en tur ned i landsbyen, hvor vi skulle møde den lokale spåkone, som hedder Sangoma. Da vi sad inden i hendes hytte/hus, som er et lille rundt lerhus, kunne vi stille hende spørgsmål, angående fremtiden, som hun så ville tyde med en bunke af forskellige ting, som hun havde kastet foran sig. Lea stillede hende spørgsmålet om, hvorvidt hun ville blive optaget på hendes drømmestudie til sommer og spåkonen sagde heldigvis ja, så nu håber vi bare, at det passer!

Efter denne specielle oplevelse gik vi tilbage til skolen, hvor vi mødte en 11. klasse, som skulle optræde med traditionel dans og sang. Især en af pigerne sang fantastisk godt. Endnu en stor oplevelse, selvom de først for alvor blev rigtig livlige og dansede, da der kom slik frem. Masser af rytme som ingen i Danmark bare ville kunne leve halvt op til. Det var så i dette øjeblik, at Bernard gik fra en helt til antihelt, fordi han ikke havde fortalt os, at turisterne plejede at medbringe slik til børnene. Not cool! Da børnene var færdige med optræde, var de meget opsatte på at give os kram, så det fik vi også lige med på vejen.

Tilbage i trucken, nu alle 5 cm højere pga. 5 cm mudder under skoene, gik turen videre mod Dolphine coast, hvor vi skulle bo i drifters lodge, som ligger lige på stranden.

Da vi havde fået eftermiddagen fri, valgte os 4 danske piger at gå en tur på stranden. Vejret var desværre ikke det bedste, da det blæste meget og regnede en gang i mellem, men det var en hyggelig gåtur med sjove billeder. Vi fik samlet en masse muslinger i flotte flote farver og så samtidig, at krabberne hernede er alt andet end harmløse, da de har lange spidse pigge.

Nu sidder vi oppe i lodgen med udsigt over stranden og havet, hvor vi hygger med snak og blogskrivning. Vi håber, at spotte et par delfiner eller en hval, da området er kendt for det. Derudover sejler der mindst 10 kæmpe fragtskibe forbi i timen, da de er på vej ned for at runde Afrikas Horn, så det er også noget af en syn, specielt om aftenen med alt lyset på skibene, da de kommer til at ligne glimtende perler på en snor.

Overraskende nok er her en masse aber, selvom vi er så tæt på vandet. Det er iøvrigt i dag, at vi for første gang har fået mulighed for at få vasket tøj - Vi glæder os til at få rent tøj på igen!

Behøver vi at sige, at vi faldt i søvn til lyden af bølger, som rullede op på stranden, nej vel?

En masse varme hilsner hernede fra det fantastiske Sydafrika. Dette var slut på bind to. Vi håber i nød det.