Advarsel!! Mange lange blogindlæg forude. Vi har bare så meget, som vi gerne vil fortælle. I påbegynder nu trilogien over rejsen i Sydafrika, enjoy.

15. januar, dag 4

"Spændende "ting" på vejen og ukendte lyde."

Hej i Danmark
Så begyndte vores safaritur endelig. Vi startede med at spise morgenmad på Drifters lodge kl. 6, hvorefter vi mødte de sidste af de i alt 11 personer.
Vi er nu derfor: 6 tysker (5 voksne og 1 "ung" - 31 år) og til vores overraskelse var der to danske piger i midten af 20'erne (Katrine og Rebekka), og til sidst en pige på 22 fra Holland. Vores førstehåndsindtryk er, at det er en stille og rolig gruppe og alle virker flinke.

Vi startede med at køre mod nord i vores seje truck med vinduer helt ned til gulvet (rigtig fedt.) Vores første stop var ved Pilgrims Rest, som er en gammel bevaret guldgraver-by fra 1800-tallet. Der spiste vi frokost i pandekagehuset.

Da det desværre var en meget regnfuld dag, blev vores sidste stop udskudt til en af de næste dage. Derfor gik turen mod vores Bush Camp, som ligger meget langt inde i en national park lige op til Kruger national park.
Da vi var kommet et stykke ind i parken, blev der råbt "ELEFANTER", og lige foran vores truck kom en kæmpe folk elefanter på ca. 10 stk. gående hen over vejen. Her iblandt mange baby elefanter. En rigtig fed oplevelse som vi stadig lever højt på her til aften.

Nu bor vi så i vores telt/bygning med egen altan over savannen og bad.
Lige nu sidder vi i hovedbygningen sammen med de andre og venter på at vores guide laver aftensmaden.
Det bliver spændene at skulle sove med alle dyrelydene lige udenfor vores senge.

Ps. Vores manager på stedet fortalte os, at en aften var der en elefant, som var kommet for at drikke vand af vores pool, så man kan sige, at vi er lige midt i dyrenes verden. Fedt, og vi glæder os til at se dem!

PPS. Efter en virkelig god aftensmad og hygge var vi blevet ret trætte, så vi gik tilbage til vores telt. Her lærte vi (Lea gjorde i hvert fald) en vigtig lektie, når man er i vildmarken. Lektien er, at man på INGEN måder tænder en lygte, der lyser hvidt, mm. man kan lide at få en ekstremt stor bille på sig, som endda var flyvende! Det resulterede i en jakke og en iPad smidt uden foran døren på altanen og et skrig efterfulgt af en spurt ind gennem døren... Jeanet havde ret svært ved at tro på, at det skulle have været sådan et stort insekt, som Lea påstod, så hun åbnede døren og hentede Leas ting. Først her indså Lea, hvad hun havde smidt og ikke mindst hvor (tingene var nemlig kun en halv meter fra at ryge ned på savannen) Efter Lea var faldet lidt ned igen, hørte hun noget på gulvet og troede selvfølgelig straks, at det var Jeanet, som havde smidt noget efter hende, men nej! Det var billen fra før (som nu var blevet en stalker - Salli vi ved jo godt, at det er dig, som har sendt den efter os helt til Sydafrika. ;) ) Lea skreg igen. Derefter fik hun en idé, da den var for stor til at slå ihjel med en sko, så måtte den jo komme ned i madkassen. Hvordan så det? Jeanet gik i aktion. Få minutter efter lå den ude på altanen, men Jeanet som den gode dyreven hun er, åbnede hun låget og sendte stalker billen videre - hver parat Salli! Det skal lige siges, at billen faktisk var stor, nok omkring 10 cm lang.
Lea fyldt med paranoia lagde nu tæpper foran døren, da det var den eneste mulige indgang for større dyr. Begivenhedsrig aften vi havde midt på savannen.

16. januar, dag 5
"Bumby ride, forelskelse og VILD panik i bushen"

Efter en lang nat med lidt søvn vågnede vi til noget, der bedst kan beskrives, som at vågne med 40 i feber under en varm dyne og fornemmelsen af ikke have været i bad i 10 dage, samt være indsmurt i solcreme, sved og myggespray.. Vi følte os mildt sagt ret klamme.
Men så morgenfriske som vi nu er, gav vi solopgangen et forsøg, men pga. regn hele natten og mange sorte skyer, gik vi tilbage i seng efter at have stået 10 min i regn og nattøj, oppe på en udkigspost. Vi spiste morgenmad kl. 06.30 og fik af vide, at vi ikke kunne gennemføre Bush Walk pga. dårligt vejr, øv! Derfor fik vi hele dagen fri, hvor vi lå og slappede af og læste i vores bøger. Hvilket var fint nok, da vi havde haft svært ved at sove for de MANGE dyrelydene udenfor teltet.

Heldigvis, kunne vejret ikke stoppe vores safaritur, som begyndte 16.30 i to jeeps med en guide i hver. Vi kørte sammen med Bernard og Joe (som er en ansat) og 2 tyske mænd og Isabel (pigen fra Holland).
Turen gik gennem bushen og over en hel masse bump og huller. Så turen var meget hoppende.
Det første vi så lige efter, at vi havde forladt campen, var en stor flok zebraer.
Derefter gik turen videre mod vest igennem det kæmpe store reservat (vi var lykkelige over, at det ikke var os, der skulle finde vej, for så ville vi nok have været der endnu, da der ingen skilte var overhovedet.)
Efter et stykke tid, mødte vi vores første giraf. Vi var helt oppe og køre, fordi den stod mindre end 10 m væk fra jeepen. Og det var ikke den eneste, som vi så. Vi så omkring 8 giraffer på hele vores tur, så det var noget af et syn.
Udover girafferne så vi gnuer, water buck, flere zebraer og en masse impalaer (de er i familie med antiloperne.)

Da vi var på vej hen for at se solnedgangen, hvor vi skulle møde med den anden jeep, sprang der lige pludselig en stor han løve op på bilen. Vild panik!!! Hold op, hvor blev vi bange! Den gav et enkelt brøl, og man kunne se dens skarpe hvide tænder. Vi blev så bange, at vi kom til at skrige ret højt, af bare ren forskrækkelse samt choktilstanden, som vi befandt os i. Det var åbenbart nok til at gøre en løve forskrækket, så meget at den sprang over et ret lavt hegn ind til et andet reservat. Puha, vi trak vejret igen. Ej okay, måske var det ikke helt sådan det forgik, men vi så da en stor han løve, som lå lige inden på den anden side af et hegn og 5 m fra jeepen (på vores side) lå en stor hun løve (de så næsten helt forelsket ud.) Så vi fik da set nogle løver (i rolige omstændigheder), men vi håber på, at se endnu flere i Kruger national park.
Efter vores store løve oplevelse kørte vi op og så solnedgang hen over savannen med bjerge i baggrunden. Det var virkelig flot, fordi vejret var klaret meget op i løbet af dagen.

Nu gik turen tilbage mod campen, og det var nu blevet helt mørkt, som i sort. Derfor sad Joe og lyste med en lampe ud i siderne, hvis vi skulle se nogle spændene natdyr og også for at finde vej. Det var desværre mest edderkopper, som ramte lygtens lys, eller fløj ind i jeepen.

Under aftensmaden, som vi fik kl. 21 fortalte vores guide en masse sjove historier (Selvom vi gerne ville fortælle dem, så er de kun halvt så sjove, når de ikke er med sydafrikansk accent, desværre.) Efter en lang dag var det blevet sengetid og denne gang uden spændende nye "venner," hvilket vi var glade for.

Dato 17. januar, dag 6

"Sunrise, snake whisper and the jungle"

Vi startede igen dagen med at stå op kl. 4.40 for at se solopgangen. Denne gang fik vi da set lidt smuk himmel og nogle flotte farver hen over savannen, men det var ikke det store.
I dag kunne vi desværre ikke gå i seng igen, da vi skulle tidligere afsted, for at køre lidt tilbage for at nå to ting, som vi ikke fik nået i går, pga. vejret.
Vi spiste derfor morgenmad kl. 5.30 og kørte videre fra Bush Camp kl. 6.00.
Først gik turen mod Blyde River Canyon. Det er den tredje dybeste Canyon i verden og den mest bevoksede, så det var noget af et syn, vi fik set, da vi gik hen til kanten.
Efter 30 min stop ved Blyde River Canyon, kørte vi videre til Bourke's Luck Potholes. Det er et sted, hvor floden har boret sig ind i klipperne og på den måde lavet nogle flotte cirkler, så man kan se de mange forskellig farvede lag. Igen efter 30 min. gik turen videre, da vi havde en lidt stram tidsplan pga. de ekstra stop på vejen.
Næste stop var i en lille by, hvor vi enten kunne vælge at tage med til et shoppingcenter, hvor Bernard skulle handle ind til mad, eller vi kunne vælge at tage ind på et sted, hvor vi kunne se slanger og edderkopper andre forskellige krybdyr. Og "selvfølgelig" valgte vi krybdyr-stedet, da vi elsker slanger og edderkopper så meget !! I hvert fald Lea ;)
Men det var faktisk rigtig spændende. Vi fik først et lille foredrag af en guide, som har været med på national geografic og bliver kaldt "the snake whisper". Han lærte os lidt om, hvordan man skal håndtere slangerne, hvis man møder dem og så viste han os nogle af de farligste slanger i Sydafrika.
Efter fordraget gik vi rundt i parken og så på mange forskelllige slags krybdyr.

Kl. 13.00 mødtes vi alle igen, og denne gang gik turen til vores nye bosted. Her skulle vi bo næsten ude i junglen, eller det ligner og følelse det i hvert fald som. Vi har en flod ude i baghaven og vortesvin ude i forhaven. Og vores terrasse ligger smukt oppe under træerne med de små dyrs lyde i baggrunden.

Da vi er delt op i hold for at hjælpe til med mad og rengøring, var dagen i dag vores tur. Derfor da vi ankom til campen gik vi i gang med at lave frokost, som bestod af hamburger og tilbehør.

Efter frokost skulle vi ud på en jungle walk rund i området. Her gik vi igennem "junglen" for at se, om vi kunne få øje på forskellige dyr og træer/blomster.
Vi gik ca. en time, hvor vi faktisk ikke så så meget, men det var en hyggelig tur.

Efter turen satte vi os alle ude på terrassen, hvor vi fik snakket og grint samt ordnet lidt praktiske ting.

Her til aften fik vi lavet noget rigtig lækkert mad bestående af: steg, søde guleroder, bønner og en form for flødekartofler.
Mens vi skriver bloggen her, sidder vi rundt om spisebordet og snakker og griner endnu en gang.

Vi håber, at alle har det godt hjemme i Danmark. Husk at tjek vores album med billeder igennem, så i kan så nogle af de fantastiske ting, som vi oplever og ser her i Sydafrika. Og hey i klarede første del, for nu er bind et slut.