Dato 25. marts dag 73

"Legebørnene i legeland"

Alle legebørnene dvs. OS og alle vores nye venner startede dagen ud med at tage i Puzzelworld, der bedst kan beskrives som et stort legeland, hvor der er en masse mind games og en masse installationer, hvor ens hjerne ser noget, som i virkeligheden ikke finder sted. F.eks. var der et rum, hvor kuglen på poolbordet løb den forkerte vej dvs. opad, idet hele rummet hældte til den ene side. Samtidig følte vi, at vi gik opad, men vi gik i virkeligheden ned.

Efter de mange rum løb vi rundt i labyrinten, hvor vi skulle finde hen til fire tårne. Drengedes første reaktion var: "Ej, det er jo nemt det her" (vi tænkte lad os nu se,) og vi fik da også ret, da de måtte bruge nødudgangen for at komme ud igen. Inden vi blev hentet af Moters, nåede vi også lige at lege med pusselspil af diverse slags, hvilket alle var dybt koncentreret med.

Så kørte vi ellers mod Queenstown, hvor vi på vejen stoppede ved en frugt/grøntssagsbutik med alt, hvad du kunne tænke dig! Alle fra Straybussen nød godt af smagsprøverne, og vi fik også købt en masse lækre ting.
Vores næste stop var ved den berømte bungyjump bro, lidt uden for Queenstown, da det var her det første bungyjump fandt sted, som vi også så en kortfilm om. Vi havde besluttede os for ikke at lave ekstremsport, da vi allerede har brugt mange penge, selvom vi virkelig gerne ville!

Lidt efter ankom vi til Queenstown, som næsten har flere barer og pubber end huse (overdrivelse fremmer jo forståelsen,) men der er noget om det, når der er 160 af dem i en by, hvor du kan se fra den ene ende af byen til den anden!

Om aftenen gik vi amok med pizzabuffet, hvor vi hyggede os, inden vi gik til karaoke night. Her var der mange sjove indslag og os fra Straybussen gav også et nummer. :) Dog var alle ret trætte, så alle gik lidt tidligere i seng, end de foregående dage ca. kl. 01. Men da vi boede på værelse med Lewis og Jim fra England og Max fra Frankrig, som alle er med bussen, var der ingen, som kom til at sove tidligt alligevel, da vi havde "pigehygge" med musik og tøsesnak på værelset. Og det var drengene, som startede og sluttede det med Taylor Swift sange. De fik også lært at sige:"Godnat skatter" og "Jeg elsker dig."

Dato 26. marts, dag 74

"På skattejagt"

Vi startede dagen ud for en gang skyld stille og roligt, mens alle andre skulle hurtigt ud af døren, da de skulle ud og bungyjumpe. Vi fik derfor spist morgenmad og begav os ellers ud i byen for at kigge lidt i butikker.

Om eftermiddagen havde vi aftalt med nogle af de andre, at vi skulle på skattejagt, som hostellet arrangerede. Vi fik derfor udleveret et stykke papir med en masse opgaver, og vi begav os derefter på skattejagt. Det viste sig hurtigt, at det var en meget mere krævende skattejagt, end nogen af os havde forstillet os. Men vi hyggede os med det, og vi fik taget en masse sjove billeder undervejs. Her iblandt en gammel mand, som skulle kysse Poppy på kinden og derefter række f*** til drengene, vi dansede Boogie Boogie med fremmede på gaden til musik af en gademusikant, lavede en menneskepyramide på jetty'en og fik en masse gratis smagsprøver. Så alt i alt en rigtig sjov eftermiddag, selvom vi ikke vandt. Men vi fik en gratis drink, fordi vi havde deltaget.

Aftensmaden bestod af den berømte Fergburger, som godt kan siges, at være den bedste burger, som vi nogensinde har smagt.
Resten af aftenen bestod af barvandring og hygge med flere åndssvage billeder. Det var også her, at vi havde vores sidste aften som hel gruppe, da vores to canadiske venner Matt og Calvin og det engelske par Dan og Poppy skulle videre med Straybussen næste morgen.

Vi valgte, at gå rimelig tidligt hjem i håb om at komme tidligt i seng, da vi havde vores tur til Mildford Sound dagen efter, men de planer blev hurtigt ændret. Først skulle vi følge vores ene fulde roomie hjem i seng, hvorefter vores to andre roomier også kom hjem. Så var den plan med at komme tidligt i seng gået helt i vasken. De næste to timer blev der nemlig snakket, sunget og grint en masse og det var så hyggeligt, at vi ikke havde travlt med at komme i seng.

Dato 27. marts, dag 75

"Zzzzzz og næææh flot natur"

Tidligt op kom vi, efter ikke meget søvn, da turen i dag gik mod Mildford Sound. Vi havde booket os ind på en endags tur sammen med Lewis fra England, som gik til det smukke område Mildford Sound. Vi blev derfor hentet af vores turbus kl 7.00, og så gik turen ellers fem timer mod nordvest for Queenstown. På grund af manglende søvn faldt vi alle tre hurtigt i søvn til vores snakkede guide, som var en ældre herre med alt for meget viden. På trods af virkelig smuk natur udenfor vinduerne tabte vores øjne kampen mod trætheden.

Efter nogen timer med søvn, stoppede vi det første sted med mulighed for at tage smukke billeder af bjergene og markerne. Ellers havde vi et stop i en lille by, hvor vi fik lidt at spise. Jo længere væk vi kom væk fra Queenstown, jo lettere blev det for os at holde os vågne, så vi fik set noget på vejen. Næste stop ve ved et smukt smukt område, hvor der løb en kilde med så frisk vand, at det kunne drikkes. Dette afprøvede Jeanet ved at fylde sin vanddunk op med det friske vand. Vores sidste stop inden Mildford Sound var ved en regnskov, hvor vi gik en lille tur.

Inden vi ankom helt til Mildford Sound, skulle vi igennem "verdens" smalleste tunnel, hugget i ren klippevæg. Ingen sikkerhed, og kun lige bred nok til bussen lige kunne komme igennem!

Så startede vores sejlads i Mildford Sound. Vi lagde ud med at blive drivvåde, da vi troede, at vi havde fundet en rigtig god plads, men en stor bølge valgte at gennembløde os. Vi valgte derfor hurtigt at sætte os om på den anden side efterfølgende.
Vi nød den smukke natur med bjerge på begge sider, og vandfald som løb ned af klippevæggene. Igen så vi ingen delfiner, men en masse sæler. Hvor er det dyr snart ikke henne? (Eftersom vi har set dem så mange steder.)

Hjemturen startede ud med en smuk solnedgang set indefra bussen og så blev det ellers mørkt, som det nu altid gør. Når først solen er væk så er alt lyset lige så, hvilket betyder helt mørkt.
Derfor havde vi kun et aftensmadsstop på vejen hjem, som bestod af en lidt smattet sandwich, og så gik turen tilbage til Queenstown, hvor vi havde den sidste aften sammen med vores tøser Sophie og Hayley og vores engelske drenge Jim og Dan.

Dato 28. marts, dag 76

"Drenge ynk og "gratis" cablecar tur"

Vi vågnede/Jeanet vågnede ved, at Sophie stod og bankede på døren. Vi gik derfor alle ned i nattøj for at sige farvel til Sophie og Hayley, som skulle videre med Straybussen længere sydpå. Tilbage på værelset, fik vi spist noget morgenmad, inden vi begav os på vandretur op af det berømte bjerg i Queenstown. Gåturen bestod af en vandre/klatretur op ad bjerget, inden vi nåede toppen, hvor vi fortjent spiste et stykke kage, mens vi nød den flotte udsigt over bjergene, byen, havnen og havet. Vejret var virkelig klart, men også meget varmt, så vi sneg os ind og tog cablecars ned fra bjerget (på vores buschaufførs opfordring, selvom man normal skulle betale) og vi fik den smukke udsigt ned også -gratis.

Resten af dagen gik vi rundt i Queenstown, inden det blev tid til det sidste måltid sammen med vores engelske venner Jim og Dan. Endnu en gang fik af afprøvet de berømte Fergburgere, mens vi så en BMX konkurrence. Derefter var det tid til endnu et sørgeligt farvel, da de skulle med flyveren hjem dagen efter.

Tilbage på værelset, var vi nu kun fem tilbage fra gruppen bestående af Max fra Frankrig, Lewis fra England og Nikki fra USA. Vores to drenge var alt for kede af det/dovne til at ville med ned til havnen og høre live musik, og Nikki var ikke kommet hjem endnu. Vi gik derfor ned alene og nød den smukke aften med fed musik spillet af en enkel gadesmusikant.

Tilbage på hostellet gjorde vi et sidste forsøg på at finde vores engelske pars ting, da de havde glemt en masse på vores venners værelse. Vi skypede med Simone derhjemmefra, og hun fik hilst på Scotland (fra nordøen,) da pigerne nu også var ankommet til Queenstown. Hun fik også hilst på fulde David fra Schweiz, (som vi ikke kendte,) der kom forbi på gangen og gerne ville være med i samtalen.

Dato 29. marts, dag 77

"Mærkelige sammentræf"

I bussen på vej til Mt. Cook, blev der hurtig udvekslet et internt blik mellem os, efterfulgt af et "heeey er det ikke David fra i går, som sidder derover?" Vi var stadig lidt i tvivl, så vi forblev tavse.. (Senere fandt vi ud af, at det var ham, men det er vores lille hemmelighed)
Med vores nye buschauffør, Ricky, havde vi lidt forskellige stop bl.a. ved Lake Pukaki, som er speciel pga. dens meget lyse turkisblå farve, der er dannet af små organismer i vandet. Vi var alle meget betaget af synet.

Ellers var det dagen, hvor vi kom til New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook. Ved ankomst blev vi modtaget af Dan og Poppy, da de var strandet der pga. manglende plads i bussen. Heldigt for dem, så de kunne få alle deres ting, som vi havde med fra Queenstown. Dan havde selvfølgelig selv fundet sine solbriller..

Desværre var det lidt overskyet, så det var ikke muligt at se hele toppen af Mt. Cook, men vi besluttede os for at vandre turen Hooker Vally, som var den rute, der ville tage os tættest på bjerget. Det blev til en fin gåtur mellem bjergene, hvor vi krydsede hængebroer, som gyngede meget voldsomt.
Vi fortsatte turen, selvom det undervejs regnede lidt. Fremme ved søen og bjerget, blev vi mødt af nogle ordentlige vindpust, så vi næsten kunne flyve, og samtidig kunne vi se enorme stykker af gletcheren, der var faldet i vandet.

På tilbagevejen fik vi taget mange billeder og en meget mærkelig video af os, der løber på gangbroen. Dog var det underligste, da vi gående langs landevejen sammen med Nikki tilbage til hostellet jokede med, at vi skulle blaffe det sidste stykke, da der kun var vej og intet at se. Utroligt nok stoppede en bil og tog os med uden vi overhovedet havde gjort noget. Så sødt af de to kvinder i bilen! :)

Om aftenen hyggede vi os i badekaret i vores bikinier til film. Drengene var selvfølgelig ret misundelige over ikke at kunne være med.