Dato 19. marts, dag 67

"Den søde søvn i bølgenes vuggen"

Tidligt om morgen sagde vi farvel til Noah og Judith på værelset, inden vi tog en bus hen til færgen, som skulle sejle os over til sydøen.
Lige så snart vi var steget ombord, fandt vi hurtig en sofa hver, hvor lagde os godt til rette. Inden længe sov vi sødt til færgens bevægelser i bølgerne. Det er nok en af de få gange, hvor vi virkelig har sovet godt på en sofa. Vi var vidst nok lidt trætte :)

Efter fire timers skønhedssøvn og sejlads ankom vi til Picton på sydøen. Her var vi spændte på at se, om der var plads på Straybussen, da vi ikke havde reserveret plads. Men vores nye buschauffør Motors, mega sej dame, sagde bare: "hop ind". Og så var vi på vej mod national parken Abel Tasman.

Det tog det meste af dagen at køre dertil med nogle stop på vejen. Vi stoppede blandt andet på en vinfarm, hvor man kunne vælge at smage vin, men vi valgte i stedet at smage deres is. Godt valgt!
Ellers havde vi bare et supermarked stop, inden vi ankom til hostellet i Abel Tasman.

Aften blev brugt på madlavning, prøvesmagning af muslinger ala vores buschauffør og hygge i tv-rummet.

Dato 20. marts, dag 68

"Kan man sejle i en båd på land?"

Dagen var sat af til at vandre rundt i Abel Tasman national park, så vi tog med aquataxa op langs kysten. Her fik vi for første gang prøvet at blive kørt rundt i en båd på land, som blev trukket af en traktor.

Efter at have sejlet en halv time blev vi sat af på stranden. Vi gik den meget smukke tur gennem junglen med udsigt over havet det meste af vejen sammen med en hel del andre fra Stray: Hayley, Sophie, Marco(Tyskland), Nicklas(Tyskland), Nick(Frankrig), Cathy(England) og Kate(Tyskland).

Da var nået ca. halvvejs, havde vi et stop på en strand, hvor vi nød vores frokost, det gode vejr og fik taget en masse sjove billeder. :)
Da det var en 12km lang tur, havde vi en masse tid til at lære de andre lidt bedre at kende, og vi endte med at have en masse hyggelige timer, inden vi igen var tilbage på hostellet.

Om aftenen kom Sophie fra Nordøen over og sagde hej, da den anden Stray bus var ankommet tidligere, men boede et andet sted, desværre. Ellers brugte vi aftenen på, at Lea lærte at spille på Nicklas's guitar, og vi fik samlet en stor gruppe af mennesker på vores værelse sammen med vores to roomier Lea og Caroline fra Tyskland. Her fik vi spillet kort, og vi forsøgte at lære de andre at spille meyer, men det endte mere ud i, at franske Sophie lærte at sige: "Tror du på det?" da vi spillede det på ipaden.

Dato 21. marts, dag 69

"Mand for en aften"

Vi startede dagen ud med at sætte os ind i en ny bus, da vores buschauffør havde været så sød at skifte bus med den anden Straygruppe, så der var plads til os. :) Dejligt at have sådan en sød og betænksom buschauffør!

På vej til Blackball havde vi et par stop på vejen. Første stop var ved et meget skarp sving, hvor klipperne hang henover vejen og så var der en smuk udsigt over kysten.
Andet stop var ved pandekagestene, hvor alle blev skuffet over, at der ikke var stakke med rigtige pandekager, men kun sten som var stablet oven på hinanden, så det lignede en masse pandekager. Derudover fik vi set en masse sæler.

Vi ankom sidst på eftermiddagen til Blackball, som er en meget gammel og lille mineby. Her fik vi tjekket ind på hotel Hilton, som er det eneste hotel. Det eneste som var at lave om aftenen, var at vi alle fik skiftet køn, så drengene blev piger og pigerne blev mænd. Alle gik meget op i deres roller fra top til tå. Vi fik en masse sjove timer til at gå med konkurrencer og underholdning på højt plan udført af os selv.
Det skal lige siges, at Jeanet vandt en konkurrence og Lea vandt to ud af fire i alt, så vi klarede vores roller meget godt. Vi lærte også en masse nye mennesker at kende, hvilket var dejligt, da vi stort set havde sagt farvel til alle de andre, som vi kendte oppe fra nordøen.

Dato 22. marts, dag 70

"Storhedstiden for Blackball"

Vi startede dagen ud med sightseeing rundt i byen, hvor vi fik fortalt en masse om byens historie, traditioner og bygninger. Efter en times tid havde vi set det hele af byen, og vi kunne nu tage videre med bussen til Franz Josef, hvor den store gletcher ligger.

På vej dertil hyggede vi os bagerst i bussen sammen med 11 af andre med at synge med på diverse sange, som blev spillet, og der var rigtig god stemning hele vejen med bølge rundt i bussen osv.

Vi stoppede i nogle mindre byer på vejen og lige pludselig var der en masse danske pensionister i en butik, hvilket var ret mærkeligt, da vi kun var vant til os to.

Ved ankomst bookede vi os ind til gletchervanding i morgen, (hvor vi skulle flyve med en helikopter op!!) Så ja vi var mildt sagt rigtig spændte på, hvordan den tur ville blive.

På hostellet flyttede vi ind på et værelse sammen med Hayley, Sophie og Nikki.
Ellers blev det til en aften, hvor vi hyggede os sammen med de andre fra Stray i baren, indtil vi alle gik lidt tidligt i seng dvs. kl. 24 for at være friske til næste morgen.

Dato 23. marts, dag 71

"Kæmpe isterningen"

Så var det tid til gletchervandring fra morgenstunden af, da vi havde booket os ind til kl. 9.15 og mødtes en time før til orientering.
Inden vi kunne flyve derop, skulle vi have en masse udstyr på, da der kun ville være et sted mellem 5-8 grader på gletcheren. Så vi (11 af os fra Stray), blev alle klædt i regnbukser, frakker, støvler, hue, taske med mad og handsker.
Så var det ellers tid til at tage afsted efter en kort briefing om sikkerhed. Med hørebøffer på sad vi alle snart i to helikoptere og på vej op på gletcheren.
På gletcheren mødte vi vores guide, og vi fik alle puttet vores sikkerhedspigge under vores støvler, så vi ikke ville glide rundt på isen som bambi.

Rundt på vores tre timers vandring på isen gik vi en del af tiden op og ned af trapper, som guiden huggede i isen. Derudover kom vi igennem smalle gange lavet af isen, som rejste sig som klippevægge på begge sider, og vi gik ned i små huler, som også var udformet i isen, selvfølgelig.
Vi havde en masse gode timer på isen, hvor vi fik taget massevis af billeder. Vi fik bl.a. også fortalt af vores guide, at hele gletcheren med stor sandsynlighed er væk om 50 år, mens hun udpegede for os, hvor meget af isen, der var smeltet på blot fem år. Skræmmende!

Med helikopteren på vej ned igen fløj vi, så vi kunne se direkte ned på landskabet, der befandt sig langt nede under os, hvilket var en virkelig flot oplevelse.

Sikkert nede på jorden igen, fik vi afleveret alt udstyret. Efterfølgende blev alle de næste ture op på gletcheren aflyst pga. dårligt vejr, så vi var virkelig glade for, at vi havde valgt den tidlige afgang! Desuden var der med vores tur inkluderet gratis adgang til hotpools, som lå lige over for vores hostel, så vi brugte hele eftermiddagen i de tre meget varme pools sammen med resten af gruppen.

Om aftenen var der superheltetema i baren, og vi samt Hayley og Sophie klædte os ud som superhelte-skydivers under navnet "The Skyfalls." (Vi havde alle vores skydive t-shirts på.) Da nogle fra nordøgruppen havde indhentet os, fik vi en fed og sjov aften med både "nye" og "gamle" venner.

Dato 24. marts, dag 72

"Stol ALDRIG på en canadier"

Vi kørte tidligt afsted i bussen mod Fox Glacier og videre hen til Lake Matheson, hvor vi gik en fin lille vandretur rundt om søen på godt en times tid. Selvom folk var trætte og måske havde lidt tømmermænd, forhindrede det ikke de to canadier Matt og Calvin i at svinge sig i lianerne, som hang overalt. Efter at have svunget sig frem og tilbage flere gange, begyndte de først dér at hive i den for at se, hvor sikker den egentlig var.. Da de havde konstateret, at den var helt okay, begyndte de straks at overtale vores engelske ven, Dan, til også at prøve. Efter lidt tøven blev han overtalt og svang sig i lianen. Bedst som han hang i luften, godt to meter over jorden, hørte man en knæk-lyd og BUM, der lå Dan nu nede på jorden. "Hahaha" var det eneste, som ALLE kunne sige, da vi var helt flade af grin. Kun Poppy var i stand til at tage hele situationen lidt seriøst og spørge, hvordan Dan havde det. Stakkels ham!

Efterfølgende gik turen videre til Wanaka, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. Vi delte værelse med Hayley, Sophie, Nikki og Dan. Da vi spurgte Dan, som heldigvis var sluppet fra faldet med nogle skrammer, om han havde lært noget, var hans svar:"Stol aldrig på en canadier!" Vi kunne igen ikke lade være med at grine over den komiske situation. :)

Vi brugte aftenen nedenunder på at danse til diverse 80-90'er hits med musikvideoer til, så det gik ret meget amok med sjove dansemoves!