I gaar havde jeg vaeret i Kenya i tre uger. Saa er man efterhaanden vant til det hele, og man kan godt komme til at glemme de smaa ting, som er guld vaerd, naar man kommer hjem.
For eksempel.... I dag ville jeg besoege min lille Miguna-baby, det havde jeg nemlig lovet hans mor. Det der med bare at vandre ind paa en grund og sige "her er jeg!", er noget man skal vaenne sig til, men for dem er det helt naturligt. Hvad de end er i gang med, tager de sig godt af deres gaest. Jeg hilste paa Sara, Victor Migunas 22-aarige mor, og vi satte os i bedstemoderens hus. Sara hentede Victor, og alle de andre boern kom ogsaa rendende. Lille Victor var glad, og hans lille mund med kun 1 tand grinede hele tiden, han er aabenbart ikke saa bange for mzungu! Jeg fortalte Sara at Maja kommer herned om en maaned. Om jeg boede med hende? Nej nej, hun boede sammen med sin kaereste.. Aaah var hun gift? Nej........ Men de havde da boern? Nej.......... Maja, Sara glaeder sig til at opleve en paa hendes egen alder, der hverken er gift eller har boern!
Jeg kunne ikke blive der saa lang tid, for Merceline havde inviteret mig hjem til sig, saa vi kunne oeve noget luo. Paa vejen gik jeg forbi en boernehave, hvor boernene lige havde faaet fri. "Mzungu, mzungu, how are you? How are you mzungu? HI MZUNGU!!!!!". 7 boern kastede sig bogstaveligt talt over mig, og paa en eller anden maade lykkedes det dem alle at holde mig i haanden paa samme tid. Saa der gik jeg paa vejen, med 7 glade og fnisende boern i haenderne. Saadan et oejeblik er skoent! Jeg gik forbi nogle af kvinderne fra landsbyen, der var paa vej hjem fra markedet, og de flaekkede sammen af grin, og sagde at jeg det var paa tide jeg fik mine egne boern!
Merceline og jeg oevede lidt luo, og jeg havde taget nogle skriveblyanter og farveblyanter med til hendes soen, Brian. Janni og jeg har taget vildt meget skoleudstyr med, uden egentlig at have en konkret plan over hvordan vi vil dele det ud. Men jeg taenkte at jeg kunne starte med Brian. At se en 9-aarigs glaede over at faa et par blyanter! Utroligt. Han jublede, og viste det til alle de andre i Mercelins frisoersalon. Det viste sig at han ikke havde en blyantspidser, saa han kunne faktisk ikke bruge det. Da jeg efter en kort tur paa markedet, kom tilbage med en - gid jeg havde fanget hans ansigt paa video! Det er simpelthen utroligt.

Nu blev der ringet efter mig, maden er klar! Og vi skal vist have ugali. I dag gav jeg koekkenkvinderne en venlig hentydning om at vi ikke rigtig bryder os om at faa ris 2 gange om dagen hver eneste dag. De gik og troede at vi ikke kunne lide andet! Jeg vil skynde mig hjem og spise ugali!