Okay, jeg indrømmer det! Er ELENDIG til at skrive blog. Glemmer tit at jeg har den og at der faktisk sidder nogle nysgerrige personer derhjemme der super gerne vil høre hvad vi foretager os i Asien. Og så er jeg alt for doven til at skrive den, eller jeg har bare ikke tålmodighed til at skrive den på min iPad. Under alle omstændigheder så tager jeg mig sammen nu og skriver det sidste oplæg fra vores sidste måned i Indonesien. Vi lavede ikke så voldsomt meget, så ved ikke lige hvor spændende det er for jer at læse, men det er op til den enkelte.

Vi forlod Lapoint (surfcampen) den 1. april og tog direkte tilbage Kuta, hvor vi boede på et nyt og lækkert hotel 5 min fra Legian beach. Der var vi nogle dage, inden turen gik videre til Ubud. Vi havde ingen vilde planer om at skulle rejse Bali tyndt, så vi brugte 4 dage i Ubud, for så at rejse videre derfra mod Gili øerne.
Ubud var helt fantastisk. Er virkelig død forelsket i den by. Den mangler bare lige en lille lækker strand. Stemningen var helt kanon og der er sååååå mange lækre butikker. Farligt sted for en tom konto. En af dagene tog vi på en mountainbike tur, hvor vi blev kørt til toppen af et eller andet sted på Bali, for så at cykle ned igen. Cykle og cykle er nu så meget sagt, vi trillede hele vejen ned. Havde lige et par gange hvor der skulle trampes i pedalerne, men ellers var det ikke den helt store udfordring. Før vi begyndte cykelturen, besøgte vi en af Bali's mange kaffeplantager, hvor vi fik en masse smagsprøver på kaffe og the. Vi købte også en kop Luwak kaffe, som er den her virkelig dyre kaffe, hvor kaffebønnen bliver skidt ud af et væsel lignenede dyr, luwaken. Det var virkelig god kaffe. Hele cykelturen sluttede af med frokost hjemme hos arrangørerne. Det er virkelig noget af det lækreste mad jeg har fået. Er blevet fuldstændig tosset med den peanutssovs de laver her, som man bruger til kylling og and. Det er virkelig mums. Turen var ikke den billigste, men den var bestemt pengene værd.
De andre dage blev brugt på cafe hygge, let shopping og en tur til 'the monkey forrets'. Åndsvag skov, besøger den ikke igen. Aberne er sindssyge. Vi nåede knap nok ind i skoven, før den første angreb mig. 10 min senere blev jeg omringet af 6 aber, som var klar til at gøre en ende på mit liv. Forfærdeligt.
Vi boede på et super fint lille homestay hos en skøn familie. Vi fik serveret morgenmad hver morgen på vores lille terrasse, havde et dejligt værelse med et lille udetoilet og en masse søde firben som sovekammerater. Okay, kunne godt have undværet de 20 firben, men det gik.
Vi havde bestemt os for at skulle besøge gili øerne og Lombok selvom båden dertil kan være ret dyr, men faren hjalp os med at skaffe billetter, så vi fik dem til en virkelig god pris.

Vi startede på Gili Trawangan, hvor vi havde to overnatninger. Der var utrolig mange unge og kan godt se hvorfor det bliver kaldt festøen. Jeg var lidt småsyg, så en af dagene gik jeg i seng kl 17.00 og sov indtil kl 10 næste dag. Vild ungdom!
Vi lavede ikke voldsomt meget, udover spise, sove og slappe af. Sådan var det egentlig på alle 3 øer. Mark fik diarre, så hans dage foregik for det meste på toilettet. Vi havde 2 overnatninger på hver af de 3 øer, Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Jeg var størst fan af Gili Air. Der var ikke så mange mennesker og så var der bare en lækker stemning og atmosfære. Generelt er Gili øerne bare nogle skønne ferieparadiser og vil helt sikkert tilbage.

Efter Gili Air, tog vi en lokal båd mod Lombok. Præsterede lige at lave et kæmpe hul i båden da vi skulle af, så det var med at få fart på før nogle opdagede det.
Mark præsterede at miste sin telefon. Vi ved ikke hvordan, men væk var den da vi kom frem til vores hotel i Senggigi.
Senggigi skulle forestille sig at være den mest turistede by på Lombok og den var, uden at overdrive, helt død. Det var nu også okay, men den virkede lidt forladt. Vi mødte nogle danske drenge på hotellet, som vi hængte lidt ud med. De skulle dog afsted mod Kuta Lombok dagen efter. Vi blev alle enige om at Senggigi var kedelig og Kuta ville blive meget bedre.
2 dage efter rejste vi selv mod Kuta. Vi fik et lift af vores nye kære ven Budi, som tog os ud på en lille tur. Vi kom lidt rundt på Lombok og besøgte landsbyer, så steder hvor de laver Batik, blev iklædt deres nationaldragter osv, så vi var meget kulturelle den dag.
Vi havde forhånds booket hotellet, da vi havde bestemt at vi skulle være der i 5 dage. Og da vi kom frem var det hele bare røv, røv, RØV!
Vi havde fået den ide at Kuta Lombok var ligesom Kuta Bali, bare med mindre turister. JaNej om det var. Stranden var røv, man skulle med dum båd hvis man ville surfe og vores hotelværelse havde ingen håndvask. Waa! Vi fik arrangeret det sådan at vi kun sov der 1 nat og så afbestilte vi de andre nætter. Vi bestemte os for at vende tilbage til vores kære hotel i Senggigi og vores nye indonesiske venner.
I bussen på vej tilbage mødte vi en dansk pige der rejste med en fyr fra australien. Vi tog dem med tilbage til hotellet, hvor de også bookede et værelse. Point til Laura og Mark for at ha skaffet nye gæster til hotellet.
De resterende 4 dage i Senggigi blev brugt på værelset da det pis regnende næsten alle dage. Jeg er i den heldige situation at jeg har fået noget betændelse i mit øre, så jeg lå bare og talte timerne top hvornår jeg måtte dope mig med smertestillende igen.
Vores aftner blev brugt på at hænge ud med Budi og hotelpersonalet. Så kunne vi sidde der i nogle timer og høre på Budis mandschauvinistiske snak og hver eneste gang man sagde "independent" og "woman" i samme sætning, skreg de alle af grin.
Mandag morgen (21/4) kørte Budi os til båden som skulle tage os tilbage til Bali.
Vi havde booket en overnatning på vores homestay i Ubud, da meget af mit bagage stod der. Så meget nemmere end at slæbe det rundt på øerne.
Tirsdag fløj vi fra Bali til Jakarta, hvor vi begge skal afsted fra onsdag.

Som sagt er der ikke sket så voldsomt meget den sidste måned, men det har nu været meget lækkert. Mit hoved er dog ved at eksplodere pga. mit dumme øre og kan slet ikke overskue at jeg om et par timer skal ud på en 8 timers flyvetur. Har heldigvis en lille morfinpille, som kan dope mig lidt.
Mark tog afsted mod Australien i morges og han kom igennem security uden at blive sat i fængsel.
Sagen er den at vi ikke lige har fået forlænget vores visum, så vi har opholdt os ulovligt i landet i 4 dage. Men mod et beløb på 500 kr, skulle de gerne slippe os ud. Mark er kommet igennem, så håber det samme sker for mig, ellers må jeg fandme skrue op for charmen.

Om mindre end 24 timer lander jeg i København og jeg glæder mig voldsomt.
Lige pt. glæder jeg mig mest til at se min læge, så han kan give mig nogle drugs mod det dumme øre.

Håber alle har det godt i DK og vejret er dejligt til når jeg kommer hjem.

Ses inden så længe

xx

P.S. I må vente med Bali billederne til jeg kommer hjem. Har ikke haft en almindelig computer/laptop den sidste måned.
Og hvis der er nogle grammatiske fejl eller andre fejl så er jeg ligeglad. Er dopet på medicin, så orker ikke at læse det igennem.