Bali's herlighed - Lapoint Surfcamp

Lapoint er lige med lækkerheden selv. Hold nu op her er skønt skønt skøøønt.
Efter 4 dage ved Legian Beach i Kuta på et tvivlsomt hotel, som dog havde pool (hvilket reddede opholdet) var Lapoint så mega lækkert. Alt er nyt, skønt og rent. Og med aircon. Så vigtigt i denne hede. Vi er dog kommet til svenskerlejren. Okay, der er en skandinavisk lejr, men svenskerne styrer stedet. Vi var de eneste to fra Danmark og så var vi ellers bare omringet af normænd, islændinge og svenskere, selvfølgelig.
Tirsdag morgen var dagen for vores 1. surflesson. Vi var 7 begyndere, så det var en godt lille hold. 3 sveske piger, 2 islandske piger, Mark og jeg. Stærkt team.
Efter 1. dage på vandet var jeg ret sikker på at jeg var den fødte surfer. Synes det var forholdsvis nemt at komme op på boardet og fik fanget de bølger der skulle fanges. Så det var en selvtillidsfyldt Laura der tog glad tilbage til campen.
Onsdag morgen fik så lige ødelagt den opbyggede selvtillid. Kan slet ikke huske at jeg kom ud i vandet. Jeg havde en indbyrdes kamp mod havet. Hver eneste gang jeg kom lidt ud, blev jeg pænt tæsket tilbage på land. De få gange jeg fik muligheden for at fange en bølge, blev jeg bare smidt af boardet, hvorefter jeg fik det kastet i hovedet. En af surferreglerne var at man ikke måtte kaste med boardet, hvis man blev irriteret, hvilket var en udemærket regel som jeg selvfølgelig overholdte, selvom mit temperament var oppe i det røde felt et par gange (og boardet var alt for tungt og meget u-handy at kaste med).
Torsdag var lidt den samme smøre. Slet ikke lige så nemt som den første dag. Det har nok også noget at gøre med at vi første dag havde en instruktør til at stå bag boardet og skubbe det igang når det kom en bølge for så derefter at råbe: 'STAND UP'.
Fik dog at vide at jeg var skide god til at padle, men når så bølgen indhentede mig, klaskede jeg bare sammen som en død fisk, ifølge instruktøren. Så det kunne jeg lige tænke over til imorgen, fredag.
Og fredagen var dagen. Halvdelen af vores hold var fraværende, Mark var dødelig syg (ifølge ham selv). Jeg vil vove at påstå at han bare havde fået solstik (og jeg havde ret). De to islændinge havde så mange sår på hænder og fødder at de valgte at sidde over. Så det var svenskerne og mig som ejede havet den dag. Og det gik skide godt. Lige lidt opstarts problemer, men et var en ganske udemærket surferdag. Fik at vide at jeg padler for hurtigt, men hvad skal man gøre når man er så drøn stærk som jeg er. Det er helt umuligt for mig at kontrollere min styrke. Men fik det hele under kontrol og vi 4 piger havde en fest på vandet, dog med en længere pause fra min side pga ømme knæ.
Lørdag skulle vi alle ud og surfe ved Sanur strand. Der skulle være nogle fantastiske bølger når man kom lidt længere ud. Jeg måtte sidde over den dag, da jeg pga. mine skod knæ havde dopet mig lige rigeligt, så det var ikke helt forsvarligt at sende mig ud på et board. Jeg fik dog en times tanning-time på den lille båd, endda med live musik fra kaptajnen. Slet ikke dårligt, selvom han nu godt måtte holde sin kæft engang imellem.
Efter Sanur var vores surfer eventyr slut. Eller det var slut med surfer timer. Vi havde 2 overnatninger tilbage på campen og pga. nyepi, the day of silence, var det begrænset hvad der skulle ske. Nyepi er en meget vigtig dag for Balineserne (eller hvad de nu hedder) da det er starten på et nyt år. På dagen må intet foregå. Der må ikke bruges strøm og man skal egentlig bare være inaktiv. Det har noget at gøre med nogle ånder der så forlader øen osv. Lidt noget pjat, men en god undskyldning for at lave ingenting. Aften før Nyepi er der store optog, hvor folk bærer rundt på store hekse lign. dukker der så bliver smadret i slutningen af optoget. Vi tog selv del i det optog der var ude i vores landsby, hvilket egentlig var ret sjovt. Mærkeligt, men sjovt.

Selve campen, hvor vi boede, var som at besøge himlen. Man lavede dog ikke så meget andet end at slappe af, spise og sove. De fleste af de boende surfere var lidt småkedelige, lige med undtagelse af de 3 svenske piger. Jeg havde en fest med dem. De havde virkelig en voldsom energi og var glade hele tiden. Og typisk svenske. Resten af flokken var lidt waa. Eller det var de jo egentlig ikke, de var bare meget sammentømret. Vores gruppe bestod af os 7 nybegyndere og så en klasse fra en norsk højskole, som var på skoletur. Men snakkede da med nogle af dem og en af pigerne kendte til Sand. Lidt sjovt.
Stedet blev styret af en familie, som jeg ikke lige husker hvor var fra, men verdens sødeste mennesker der vartede os op hele ugen. Maden de serverede var for lækker og har med 100% sikkerhed taget 5-10 kg på. Spiste alt for mange pandekager til morgenmad med alt for meget nutella og peanutbutter og aftensmaden som vi fik serveret hver aften var for lækker. Kunne sagtens bruge en uge eller to mere med den service.

Men hold nu op det var ikke billigt. Vi havde betalt opholdet på forhånd, pånær den sidste overnatning, som lige ruinerede os. Vi betalte 800.000 rupiah, som er næsten 400 danske kroner. Det er mere end vi betalte for 7 dages ophold for 2 personer. Men der var ligesom ikke så meget at gøre ved det, det kunne bare ha været fint at blive informeret om det noget før.
Udover frarøvelsen af penge, var Lapoint super og ville helt sikket vende tilbage.

Det er gået lidt stærkt med at skrive indlæg, så jeg gentager nok mig selv nogle gange og der er 1000 grammatiske fejl. I må leve med det