(23-27 marts)

THE BIG QUEENSTOWN. Hvor alt ting sker.

D. 24. Tog jeg med Maria og James ud til the Nevis, det 3. Størte Bungy Jump i verden. Maria tog Bungy og bag efter, tandem Swing med James. Maria værende Maria dansede før hun hoppe de 134m med en elastik om hendes ben og begyndte at danse lige så snart hun kom i land igen. Hun er sindssyg. Efter det tog Maria og James the Nevis Swing. James var hunderad. Det var ret morsomt.

Alt dette adrenalin fik mig til at tro at det ville være en god idé selv at prøve et Bungy Jump. Jeg ved ikke helt hvad gik galt. Jeg overvejede det stærkt i bussen på vej tilbage til byen, men det blev hurtigt klart at hvis jeg tænke for meget over det ville jeg ikke gøre det. Den logiske løsning i denne situation er selvfølgelig at købe billetten med det samme vi kom tilbage. Jeg kunne næsten ikke snakke bare ved købet.

Planen var at hoppe d. 26/3, altså onsdag. Tirsdag morgen sad vi og snakkede lidt med Jake, som ville hoppe senere den dag. Igen slog jeg hjernen fra og besluttede at få det overstået. Ned til Bungy stationen og bestille tiden, og så ellers med bussen ud til broen. Mit angst niveau var som en rutsjebane. Det ene sekund var jeg virkelig sikker, det næste var jeg rædselsslagen. Maria og James tog med mig og Jake som moralsk støtte.

Jeg kom ud på brpen og satte mig ned for at blive spændt ind. Her begyndte det rigtigt at remme mig. Da manden bad mig om at rejse mig begyndte jeg at blive virkelig bange. Jeg stod op og frøs. Instruktøren talte roligt, aede min ryg i et forsøg på at få mig til at slappe af. Det virkede ikke rigtigt. "You can either stand here and it get's even worse, or you can go to the ledge and jump. Once you've jumped it's the greatest feeling in the world". Jeg begyndte at blive svimmel. "Hvis jeg ikke snart hopper ender jeg med at besvime", tænkte jeg. På det her tidspunkt er jeg ikke sikker på at jeg vil gøre det. Uden jeg rigtig ved hvorfor begynder mine føder at snige sig mod kanten. Instruktøren begynder at tælle ned fra 3. "f***. f***! FUUUCCKK!!!".

Jeg flyver gennem luften, mens jeg skriger "FUUUCCKK!" hele vejen ned. Og op. Og ned. Og op. Jeg fatter ikke at jeg rent faktisk gjorde det. Langsomt bliver jeg hejst ned i gummibåden i floden under mig. "So, where are you from, swearing lady?" var ordene da jeg lagde mig ned i båden.

Det er den absolut mest rædselsfulde ting jeg nogen sinde har gjort, og jeg ville ikke gøre det igen for 5000 kr. Men jeg gjorde det.

Onsdag d. 26/3 er det Jakes fødselsdag. Nogle havde forberedt en kage og 8 af os der kender Jake fra bussen overraskede ham med kage om morgenen. Det var ret hyggeligt.

Hen på middagen tog Maria, James og jeg op på bjerget bag ved byen og prøvede noget der hed Luge. Det er egentligt real life Mario Cart. Vildt sjovt. James didn't win once. Such a loser.

Den sidste dag i Queenstown tog jeg på Canyoning. Det er skørt at forklare, men dybest set går man op til et toppen af en flod eller canyon, og bevæger sig ned gennem floden/the canyon ved hjælp af forskellige ruche og hoppe teknikker, samt rappelling. Det var ret underholdene, men udmattende.