Profile
Blog
Photos
Videos
(2-3 april)
Vi ankom til Lake Tekapo og tjekkede ind på Lake Front Lodge som ligger lige ud til søen, som er omgivet af bjerge. En dejlig, meget lille, by som kun kan gøre en helt afslappet.
Jeg havde desperat brug for at vaske, og gæt hvem vi møder i vaskerummet. Lærke! Vi behøvede altså ikke rende rundt for at lede efter dem.
Vi gik op for at handle lidt ind, og på vejen tilbage lånte vi en film fra reseptionen som vi så om aftenen.
Dagen efter stod den på afslapning ved søen. Den oprindelige plan var at gå en tur op på Mt John, det ved siden af liggende bjerg, kl 11. Det blev udskudt til kl 2. Da klokken blev 2 lå vi alle på stranden, og ingen gad rigtigt at rejse sig.
Da klokken blev 4 tog vi os endelig sammen, og da klokken var 5 kom vi af sted. Vi havde på det tidspunkt fået samlet os en lille gruppe af 6 mennesker der sammen tog op på toppen. En utrolig smuk 3 timers tur.
- comments