1. juli startede vores bjergbestigningseventyr til toppen af Kenya! Vi var i gode haender hos avokadomanden, raabemanden og pakkemanden (kok, guide og baerer). Paa foerste straekning gik vi 9 km til Camp Old Moses paa 3300 meters hoejde. Vi fik kiks og popcorn og te til at holde humoeret hoejt i den bidende kulde. Vi sov paa sovesal med de andre bestigere og paa trods af Engholms lejede sovepose havde vi en god nat med en utrolig smuk solopgang at vaagne op til. Dagen efter gik vi 14 kilometer i et noget haardere terraen, saa det snarere foeltes som 30 km. Paa denne straekning begyndte vi for alvor at kunne maerke hoejden ved hovedpine og traethed og vi var noedt til at drikke en masse vand undervejs for at undgaa hoedjesyge. Det er mere typisk at man bestiger Mount Kenya paa 4 dage pga. hoejden, men dette var i foelge os spild af tid og ikke indenfor budgettets rammer. Vi ankom paa 2. dagen til Camp Shifton i 4200 meters hoejde, belligende i en dal, omgivet af de smukkeste bjergsider. Vi sov igen paa sovesal, denne gang ogsaa i selsskab med mus og underlige, forvoksede marsvinedyr. Det var hundekoldt om aftenen, saa Nisgaards lejede hue var uundvaerlig, som ham der havde lejet den til hende havde forudset. Nisgaard vaagnede op om natten og kastede op, og vi frygtede at hun var blevet hoejdesyg, saa vi maatte vende om. Men dette vurderede vores guide ikke var tilfaeldet, og vi kunne derfor heldigvis klokken 03.00 om natten begive os mod sidste og haardeste etape mod toppen. Den hed tre kilometer paa tre timer pga. den stejle stigning. Fuldmaanens skaer lyste bjergsiden op, saa vi ikke behoevede lommelygter. Vi gik med musseskridt mod toppen pga den stejle stigning og maatte tage mange pauser, fordi Nisgaard stadig havde det daarligt efter at have kastet op. Ved solopgang naaede vi endelig toppen i 4985 meters hoejde! Vi var saa udkoerte og forkvalmede af hoejden at vi ikke engang orkede at kigge udsigten og tage billeder i foerste omgang. Men samtidig saa lykkelige og stolte over at have naaet maalet, som undervejs havde foelt uopnaaeligt. Efter at have hvilet, tvangsspist snacks og taget selfies kunne vi begive os tilbage af de tre kilometer til Camp Shifton. Engholm naaede at glide paa nummi 14 gange indtil Nisgaard laerte hende at roevkaelke ned ad den stoevede bjergside ved at glide delvis paa foedder og roev og skubbe med lufferne. Efter en tiltraengt morgenmad i solskinnet ved camp Shifton og en endnu mere tiltraengt lur begav vi os ad samme vej tilbage mod foerste base camp. Her blev vi hentet af en boda boda som koerte os det sidste stykke vej ned til landjorden.