Idag ankom vi til byen Waitomo som virkelig er en bette flække. Byens eneste købmand lukkede for et år siden. Og så spørger man sig selv, hvorfor gider Kiwi-bussen kører os til sådan en kedelig flække. Dette skyldes udelukkende "the black water caves", som ligger her. Man kunne vælge mellem 2 ture. En på 3 timer og en på 5. Vi valgte den sidste, som også skulle være den ekstreme - hvilket den virkelig også var. På turen skulle man først rapelle 47 meter ned i et dybt hul. På midten var hullet ikke meget bredere end at en almindelig mand lige kunne klemme sig igennem. Fede mennesker var altså udelukket. Majken som aldrig har rapellet før var rædselsslagen, men gjorde det J (klapper sig selv på skulderen). Vi skulle så befinde os under jorden i mellem 2 og 3 timer. Først skulle vi transporteres med en svævebane gennem mørket. Efter en kort pause hoppede vi i vandet med gummiringe og flød rundt og så på de selvlysende larver som lever i grotterne. Så selvom alt lys var slukket, kunne man se hvor man skulle padle hen, da man bare skulle følge larverne under loftet. Synet af de mange selvlysende larver var utrolig smukt, og mindede mig (Majken) meget om da jeg så ildfluer fylde himlen i Venezuela. Larverne er virkeligheden en form for mider, men ingen turister ville se mider, så de ændrede det til larver. Larverne laver en masse tynde tråde som hænger ned fra loftet. Små insekter fanges i trådene, som de så kan spise. Hannerne lever kun et par døgn da de ingen mund har, hvorfor de altså ikke kan spise. Deres eneste formål er at finde hunnerne, hygge sig lidt med dem og så dø igen. Larverne i sig selv er ikke selvlysende, men det er deres afføring. Utroligt at noget så klamt som larvelort kan være så smukt. På vejen ud af grotten, hvilket tog en times tid, skulle vi blandt andet klatre hen af væggene, kravle gennem små huller og klatre op af 2 vandfald. Alt dette var virkelig grænseoverskridene, men virkelig en fed oplevelse. Vi håber der komme mange oplevelser lignende denne på resten af turen.