Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi mødtes med vores buschauffør om morgenen, havde han ingen færgebilletter til os, på trods af vi havde betalt til vores hostel aftenen før. Der opstod altså hurtigt kaos fra morgenen af, da vi jo selvfølgelig ikke ville betale igen. Efter noget tid fik vores chauffør dog overbevist personalet om at vi havde betalt så vi kunne få en billet. Tjuhejsasa og vi kom ombord på færgen. Færgeturen tog 3 timer og bagefter havde vi et par timers bustur oveni hatten. Det var ret meget transport på en dag. Da vi endelig ankom til Nelson skyndte vi os ned i byen for at finde et apotek. Her købte vi noget dejlig, lækkert supergrønt hostesaft. Jeg joker, hvis i skulle være i tvivl. Det sendte mig lige tilbage til barndommen da mor tvang mig til at drikke hostesaft. Puhh hvor er det ulækkert.Efterfølgende gik vi op for at se centre of New Zeland, et udkigspunkt med udsigt over byen og havet. Det var virkelig smukt. Desværre skulle vi skynde os ned igen, da vi skulle nå til ølsmagning. Vi fik serveret 5 øl og en cider - helt gratis. Majken kunne kun lide den første, de efterfølgende smagte af henholdsvis kaffe, tyggegummi, æble osv. Majken har lyst til at skrive at det var virkelig klamt, men hun må ikke for Lasse der synes det var super godt.
- comments