Dag 8 - 09.08.2017

I dag er det en uge siden vi tog afsted hjemmefra, og det er slet ikke til at forstå. Vi syntes selv at tiden er gået meget hurtigt, men omvendt kan vi også se, hvis vi ser tilbage på alt det vi har nået, at det er imponerende der ikke er gået længere tid.

Samtidig er det også dagen hvor vi skal krydse grænsen, og tilbage til USA. Selvom vi havde høje forventninger til Canada, så må vi indrømme at vi er blevet positivt overrasket. Det er så ekstremt flot et land, at det slet ikke er til at forklare. Vi havde dog troet at vi ville få flere vilde dyr at se, specielt når vi også har været ude på alle de hikes, som vi har. Selvom vi har været heldige at se sortbjørne tre gange, så havde vi egentlig regnet med at se nogen flere dyr, ligesom vi gjorde da vi var i USA - vi må krydse fingre for at de kommer igen når vi krydser grænsen sydpå :)

Da vi stod op og skulle pakke kufferterne sammen (igen), havde vi nyhederne til at køre på TV'et. De fortalte at der i løbet af dagen i går var kommet 17 (!) nye skovbrænde, og at salget af iltmasker over den sidste måned var steget med over 80 %. Selvom de er startet af lynnedslag, og derfor er en naturlig del af skovenes udvikling, så er det tydeligt at mærke at det har indflydelse på de folk der bor i det til daglig. Vi har også set at der har været nogen skovbrænde nede i Yellowstone, som vi snart skal til, men vi krydser fingre for at de har fået styr på dem.

Da vi ikke havde noget planlagt i dag, udover at skulle køre til Babb i Montana i USA, tog vi ned på Visitor Centeret i Banff by. Her fik vi bekræftet at vi havde nået alt det der var værd at opleve i området. Deres forslag til ture var de steder vi allerede havde været, så udover et par små-ture i bilen, havde hun ikke nogle gode forslag. Vi besluttede os derfor for at tage ud og se på de viewpoints, men så i stedet tage og køre noget tidligere, og så køre omkring Waterton Lakes National Park, på vej til USA. Det er en mindre nationalpark der egentlig hænger sammen med Glacier National Park i USA, som vi skal besøge i morgen, men som normalt slet ikke er nær så populær som de andre vi har besøgt. Vi læste dog at den i weekenden havde nægtet turister adgang, ganske enkelt fordi den var blevet overfyldt - de havde vist undervurderet hvad det gør at give gratis adgang til alle nationalparker, det er åbenbart ikke kun nordjyder der er helt vilde med gratis ting :)

Inden vi tog dertil, tog vi ind til 'downtown Banff' for at kigge lidt. Da vi var i Jasper fandt vi ud af at det var en mega hyggelig by her i højsæsonen, med en masse liv og aktiviteter. Akkurat det samme var heldigvis tilfældet for Banff. Det er også en attraktiv lokation i skisæsonen, hvilket byen bar præg af, da der var alpetema over det hele, og selvom det virkede lidt malplaceret sammen med høj solskin og 30 grader, så var det en hyggelig lille smuttur vi tog.

På vejen til Waterton Lakes National Park havde vi valgt en lidt længere rute, som til gengæld skulle være noget pænere at køre, end at tage motorvejen derned. Der er heller ikke nogen tvivl om at den havde været pæn, hvis ikke det var på grund af al den røg der gjorde at udsigten var noget kun begrænset. Samtidig kan vi også mærke at vi efterhånden er mættet efter at have set alle de flotte steder i de store nationalparker, så der skal noget kun mere til at imponere os nu :)

Da vi kom frem til nationalparken var den heldigvis åbnet for turister, så vi kørte hen for at se noget der hedder Red Rock Canyon. Det er et mindre vandfald, men det specielle ved den er, som navnet antyder, at stenene er rødlige, hvilket giver et helt andet indtryk. Solen var desværre ved at gå ned da vi ankom, men det var stadig et flot sted at have besøgt.

Herefter gik turen til USA, og kort tid efter at have krydset grænsen vrimlede det med bisoner, så det tegner godt for resten af tiden i landet. Vi skulle til byen Babb for at overnatte - eller, byen er nok så meget sagt. Det er bogstavelig talt en flække, præcis som man ser på film, hvor der er noget der ligner 4 huse og et fælles lokum :) Og ikke nok med det, så skulle vi faktisk udenfor den her flække for at finde vores overnatningsssted; Montanas Duck Lake Lodge. Det var en overnatning der af halvdelen af de rejsende var set frem mod med frygt, men det var ganske enkelt det eneste sted i miles omkreds hvor der var ledige pladser, så hvis vores plan skulle holde, var vi nødsaget til at booke det.

Vi glæder os til at fortælle jer om overnatningen har været så forfærdelig som frygtet :) I morgen går turen til Glacier National Park.