Profile
Blog
Photos
Videos
Efter som at vi alle var godt trætte i går, så besluttede vi os for at vi skulle have lov til at sove længe i dag. Vi havde derfor sat vækkeuret til kl. 10.00. Vi var i går alle ret sikre på, at vi ville sove utrolig godt, men dette var desværre ikke tilfældet for mig. Jeg vendte og drejede mig flere gange i løbet af natten og tjekkede klokken mange gange. Jeg sov faktisk ret uroligt, så jeg følte mig ikke så frisk da vi stod op. Vi stod op klokken lidt over ni, da vi alle var vågne der. Vi hoppede bare lige hurtigt i noget tøj, så vi kunne nå ned at få morgenmad inden de lukkede kl. 10.00. Efter som at ingen af os var særlig begejstrede for buffeten i går, så ville vi prøve noget andet i dag. Jeg fik noget yoghurt med frugt og Annie og Peter fik en omelet. Da vi havde spist, gik vi op på værelset for at gøre os færdige, for der efter at køre af sted. Igen i dag, var vi lige inde og hente nogle sandwich til vores tur.
Vi startede ud med at køre ud til vores yndlings udkigssted. Det var her vi også var sidst. Vi parkerede bilen og gik ud til stedet. På vejen derud, så vi et par, som stod stille på stien og tog billeder. Vi undrede os lidt over hvad de mon lavede. Da vi kom tættere på, kunne vi se at der lå en 20-dollar seddel på vejen. Sagen var den, at der kravlede en tarantel rundt der, så de havde lagt 20-dollar sedlen, for at sammenligne størrelsen. Den var nu ret stor den tarantel. Stor og lodden. Vi tog lige lidt billeder af den og jeg filmede den også.
Vi kom ud til stedet. Der var nogle derude, så vi ventede lige lidt med at gå derud. Her så jeg lige mit snit til at få lidt massage. Det kan godt være at jeg var oppe at køre under hele turen i går, men mine ben var godt ramte i dag. Nøj de var ømme.
Der varede ikke længe, for dem som var på stedet de gik, så vi kunne få stedet for os selv. Her faldt vi hurtigt godt tilpas, med vores tæpper. Vi lå og nød den smukke udsigt. Vi lå/sad/stod her længe. Vi fik snakket, sunget og bare slappet af. Der er en helt fantastisk stilhed sådan et sted. Når bare vi kan tage os sammen til at være stille. Vi spiste vores sandwich og ja, vi nød det virkelig bare.
Da der var gået en del tid, måtte vi dog på farten igen. Vi havde jo også andre planer.
Vi kørte fra stedet og kørte hen og parkerede bilen, så vi kunne komme med shuttle bussen ligesom sidste gang. Vi besluttede os for at stoppe ved det første sted, da man her for alvor kunne stå oppefra og se ned på den rute vi havde gået dagen inden. Det var utrolig fedt. Her havde man virkelig overblik over hele ruten. Da vi sidste gang var her, syntes vi egentlig ikke at udkigsstedet var særlig fedt, men nu hvor vi ligesom har gået den rute, så var det et rigtig fedt udkigspunkt. Vi tog bussen videre igen og stoppede blot ved de steder som vi ikke havde set endnu. Det var dog en ret hurtig tur, da vi gerne ville tilbage til et af de gode udkigspunkter for at se solnedgangen. Denne gang havde vi så derfor ikke tid til at sidde og nyde udsigten i flere timer hvert sted. Jeg kom også i den situation, at jeg fik det lidt skidt, så drak derfor en masse væske. Det resulterede så selvfølgelig i, at jeg skulle på toilettet. Men der var først et toilet ved det sidste udkigspunkt, så da Peter undervejs kom og spurgte mig om jeg sad og nød udsigten, måtte jeg sige, at jeg syntes det var lidt svært når jeg var ved at tisse i bukserne (: Vi kom så endelig til sidste udkigspost, for jeg egentlig bare løb hen til toiletterne da vi kom frem. Her havde vi lidt længere tid, inden vi tog bussen tilbage til Mohave Point, for at se solnedgangen. Vi var denne gang ikke så begejstrede som sidste gang. Der var ikke ligeså mange skyer på himlen, så effekten blev desværre ikke ligeså smuk. Da solen så var gået ned, så skyndte vi os hen for at nå bussen, da vi godt vidste af der ville blive lidt kaos. Vi var så heldige, at vi lige blev klemt ind i bussen. Den var ellers fyldt helt op. Vi stod som sild i en tønde.
Vi kørte hjem til hotellet, for at få noget mad. Vi gik først lige op på vores værelse med vores ting inden vi ville ned i restauranten for at spise. Vi var alle utrolig sultne. Da vi kom op på værelset, kunne vi dog ikke komme ind på værelset. Vi prøvede begge nøglekort, men uden held. Annie og jeg smuttede så ned i receptionen, for at høre hvad der lige var sket. Inden da, havde vi spurgt Peter om han nu var sikker på at han havde bestilt alle overnatningerne - og han blev selvfølgelig i tvivl. Dette gjorde, at da damen i receptionen sagde, at hun bare lige skulle aktivere vores kort igen, da besluttede Annie og jeg os for lige at tage lidt pis på Peter. Vi bildte ham derfor ind, at han ikke havde bestilt alle dagene og at alle vores ting stod nede i lobbyen og at vi nu skulle have et andet værelse. Peter var helt forvirret, men hoppede på det hele, på trods af at Annie og jeg havde store problemer med at holde masken. Vi afslørede dog til sidst at det bare var en joke, hvilket vi morede os meget over. Ja vi var færdig af grin. Da vi havde fået grinet færdig, gik vi så ned i restauranten, for at få aftensmad. Eftersom at vi ikke var så begejstrede i går, så besluttede vi os for at prøve noget andet i dag. Annie bestilte ribs og Peter og jeg bestilte en burger. Peter og jeg var godt begejstrede i for hold til gårsdagens mad, men Annie var stadigvæk ikke begejstret. Hun syntes det smagte lidt mærkeligt.
Efter aftensmaden hoppede vi i badetøjet, så vi kunne komme ned i hotellets spa og slappe lidt af. Det var rigtig skønt lige at blive varmet igennem og få slappe lidt af.
Vi gik og på værelset, for lige at få et bad. Derefter tog vi ud for at se stjerneskud. Samme sted som sidst. Der var utrolig mange stjerner og det var bare helt vildt flot. Vi havde taget varmt tøj på og tæpper med. Vi smed os på tæpperne og lå op og så på de smukke stjerner. Det var virkelig utrolig smukt og der varede ikke lang tid før vi begyndte at se stjerneskud. Annie så vidst klart flest, men vi så nu alle sammen rigtig mange - og vi ønskede i vildskab. Det blev dog lidt koldt at ligge der i længden, så da vi havde set omkring 25-30 stjerneskud i alt, så kørte vi hjem igen. Som den rebel jeg kan være, så syntes jeg at vi lige trængte til et godt grin. Vi havde fundet ud af, at bilen sagde en utrolig sjov lyd, når man trykkede på knappen på bilnøglen. Så det gjorde jeg lige en 8-10 gange. Peter var ikke helt tilfreds, men kunne dog ikke lade være med at grine.
Vi kørte hjem til hotellet igen. Annie havde fået lidt ondt i øjet, så gjorde egentlig bare klar til at hoppe i seng. Jeg hoppede over i Peter seng, så vi kunne se lidt film. Vi så Eye for an Eye. Puha det var en hård omgang. Da filmen var færdig hoppede jeg i seng.
- comments