Profile
Blog
Photos
Videos
La Paz, Verdens Højeste Hovedstad
La Paz er en kæmpe kontrast til det smukke Peru, en kæmpe by med ufærdige murstenshuse! Men på trods af det knap så pæne udseende er byen en oplevelse i sig selv. Den er med sine knap 4000 meter verdens højeste hovedstad og på trods af de foregående bjerg og vulkan bestigninger bliver man forpustet af bare at gå 100 meter.
I selve byen fik vi oplevet de mest fantastiske markeder hvor alt fra nye Sony fladskærme til lama fostre blev solgt. Vi brugte uendelig tid i et kæmpe sort marked hvor diverse hælervarer blev solgt - en ting politiet ikke tog sig synderligt af, da de selv var trofaste kunder der. Besøgte et heksemarked hvor amuletter og lama fostre var det helt store hit, en speciel oplevelse! Og til sidst et ganske "almindeligt" marked hvor alt kunne findes! Ganske vist var det hele falsk, men mangler man noget er det her man søger hen. Udover at byen i sig selv er et kæmpe marked er de små gade fyldt med hyggelige restauranter og stemningsfulde gadesælgere. Det eneste minus ved denne hyggelige by er kulden! Ved de højder her kan selv ikke solens stråler varme gaderne op, men heldigvis for den rette påklædning (som min kære mormor kan udtrykke det) var det ikke det store problem!
- comments