Profile
Blog
Photos
Videos
Rio de Janeiro, Brasilien
Endelig er vi ankommet til Brasiliens mest populære by! Hvilket også betyder at vi snart vender snuden hjemad igen efter 3 måneder. Og selvom de måneder har været fantastiske bliver det nu dejligt at komme hjem!
Vi har haft fem dage i Rio, som alle er blevet udnyttet til fulde! Vores hostel lå i nabolaget Copacabana som er et pragtfuld sted ud til stranden.
Den første dag blev vi vist rundt af en fra byen, Rodrigo, som vi har haft kontakt med igennem min veninde Tina. Ham og hans kammerat tog os hen til et lokalt Sushi sted, hen langs stranden ved Ipanema og ud til et berømt Caipirinha sted ved søen. Vi fik forklaret en del om Rios befolkning, politiken generelt i Brasilien, de forskellige nabolag og hvad der var værd at se.
Dagen efter mødtes vi med to af mine venner Maiken og Christoffer og brugte dagen med dem, vi gik langs stranden og så alt, hvad der er værd at se.
Dagen efter to vi op til den verdens drømte Jesus statue, som er et fantastisk syn med en perfekt udsigt udover hele byen, derfra kunne man virkelig se hvor enorm Rio egentlig er. Derfra tog vi bussen til det centrale Lima og gik rundt i nogle timer, så en masse gammelt arkitektur, katedraler og fik shoppet. Den sidste hele dag vi havde i Rio brugte vi på at besøge den største Favela der er i byen Rocinha. Der er omkring 6 millioner indbyggere i Rio og 1 million af dem bor i de godt 750 favelaer rundt omkring i byen. Bare i Rocinha bor der godt 120000 mennesker. Favela turen var en kæmpe oplevelse, det at kunne kigge ud fra toppen og se hvor stor favelaen egentlig er og så det at i bunden er det eneste der skiller favelaen fra Rios mest eftertragtede nabolag en enkelt vej. Vi besøgte nogle lokale kunstnere, musikere med hjemmelavede instrumenter, private hjem, en dagpleje ledet af frivillige og så hvordan favelaen nærmest ar en by for sig selv med små butikker. Selvom stedet er utrolig fattigt er der fyldt med "almindelige middelklasse folk" som arbejder både i favelaerne og udenfor. Vi tilbragte omkring 4 timer med at gå rundt i Rocinha, og selvom forholdene efter min opfattelse var forfærdelige var det en oplevelse jeg ikke ville have været foruden!
Rio har været den mest PRAGTFULDE by vi endnu har besøgt, og uden tvivl er sted jeg vil besøge igen. Byen har givet os så meget og selvom det stort set har regnet hver evig eneste dag har der konstant været noget at lave.
- comments