Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde i dag planlagt at tage i Beijing Zoo og Akvarium, så da vi var stået op købte vi lidt frugt med os og bevægede os ned i metroen for at komme derud. Da vi kom op ved den zoologiske have skinnede solen rigtigt meget, så det var dejligt. Vi fik købt billet og kom igennem menneskemylderet. Det er helt vildt så mange mennesker der kan være på så lidt plads. Som Stefan siger, 'Hvis man vil studerer myrer skal man bare tage til Beijing'. :)
Men altså, vi går lidt rundt inde i zooen, og helt ærlig var det lidt af en skuffelse. Dyrene har mega lidt plads, og hvis de endelig har plads, går de bare rundt i et betonmur. Alle dyrene var bag glasruder, hvilket resulterede i at alle kineserne bankede på glasset, det var ret synd. Vi valgte derfor hurtigt, at gå videre over i akvariet. Det var lidt dyrere end vi havde regnet med så vi overvejede lidt om vi ville derind, men det gjorde vi heldigvis. For det var alle pengene værd.
Da man kom ind, startede man i et regnskovs tema, med kæmpe store karper svømmende rundt imellem vandfald og store grønne planter. Her var også en del bassiner med en masse farverige fisk. Herefter fortsatte vi videre ind til en kæmpe havskildpadde der svømmede rundt i et lille bassin. Den var virkelig flot. Lige ved siden af, var et kæmpe stort akvarium med to delfin artige dyr. De var helt hvide og sagde en meget høj skinger lyd. De var ret flotte.
Herefter fortsatte vi koralhavs temaet, som helt klart var det flotteste og mest fascinerende. Her var kæmpe store bassiner med skildpadder, farverige fisk og rokker. Det mindede lidt om noget af det vi har set når vi har snorklet på Filippinerne, så det var ret sjovt. Her var der en rulletrappe hvor man kunne komme ind under bassinet, det var ret sjovt. Herfra gik vi ind i et helt mørkt rum, kun oplyst af få farverige akvarier. Det viste sig at være vandmænd eller sådan nogle. De var oplyst af alverdens farver, det så ret vildt ud.
Inden udgangen kom vi forbi et delfin bassin, hvor en enkelt delfin lige lavede et spring, men ellers var der næsten ikke til at se noget der. Så vi gik ud fra akvariet og gik nu op for at se pandaerne inden vi skulle hjemad. De havde hvert deres bur, og pga. varmen lå mange af dem bare i skyggen og sov. Der var dog en som havde et indendørs bur og der var noget mere gang i den. Mens vi var der var den henne og hente mad og sad og spiste det. Den var virkelig sød, tror godt vi kunne have sådan en med hjem. :)
Efter vi havde set pandaerne, tog vi igen med metroen tilbage til hotellet. Her tog vi vores computere med for at finde noget internet. Vi fik aftensmad et sted med gratis internet, men desværre kunne vi ikke komme på nettet, så efter at have spist tog vi igen ud til hotellet.
- comments