Idag var allersidste dag på Filippinerne. Efter at have fået lidt frokost i Ayala tog vi en taxa ud til lufthavnen. Det var en meget speciel tur, da det var sidste blik af Filippinerne. Tror ikke rigtigt det er gået op for os endnu, at vi faktisk er på vej og måske ikke ser Cebu igen.

Vi flyver fra Cebu til Manila og så derefter videre til Beijing. Da vi kom ud i lufthavnen ventede der os en enorm lang kø, til check in til Manila. Det tog så lang tid, det var helt vildt. Da vi endelig kom til, og fik kufferterne sat op på vægten, var der 2,5 kg for meget, som vi selvfølgelig skulle pille ud. Så vi måtte skynde os at pakke noget fra kufferten og over i håndbagagen. Da vi vejede dem igen, var den kun faldet et kilo. Men vi smilede sødt til dem, og fik lov at få de ekstra kilo med. I Cebu skulle vi også have chekket vores visum til Kina, som han selvfølgelig ikke forstod. Men vi fik lov at komme gennem.

Vi kom med flyveren mod Beijing og fløj fra Cebu i regnvejr. Vi havde lidt turbulens men ellers gik turen ganske fint. Da vi kom til Manila, sagde kaptajnen at der kun var 23 grader og regnvejr. Og det må man sige vi fik at mærke, for hold da op det var koldt og vådt. Da dørene på flyveren blev åbnet, fik vi en paraply i hånden og skulle så gå "hele vejen" ned ad trappen, til en bus der holdte og ventede på os. Da alle var kommet med bussen kørte vi lige akkurat 20 meter for igen at stige ud og komme ind i lufthavnen. Dejlig Filippinsk tankegang. :)

Efter at være kommet igennem transfer og igen skulle ud til vores nye gate, skulle vi lige huske at blive stemplet ud af Filippinerne. Så vi går over til visum desken og visum manden får passene. Han kigger op på os begge to og så igen ned i passene. Så kigger han på stefan og spørger om han er blevet klippet og peger så ned i Kamillas pas.

Vi må pænt forklare ham at det er det andet pas der er stefans. Ved ikke lige om det var for at teste os eller han bare troede det virkelig var stefan. Ihvertfald bliver vi stemplet ud af Filippinerne og er nu kommet videre ind i lufthavnen.

Inden vi går til gaten vil vi lige nå at få lidt mad inden den lang flyvetur. Vi finder et sted der sælger små pizza og bestiller sådan to. Da vi får maden kigger vi begge på hinanden - det lugter af kanel. Det viser sig så at hun ved en fejl har hældt kanel på pizzaen. Meget specielt.

Vi bliver lidt forsinket fra Manila, men efter en 5 timers turbulent flyvetur, lander vi endelig i Beijing lufthavn. Vi kommer igennem visumtjek uden nogen problemer og er derefter spændte på at komme ned til kuffertbåndet for at se om vores bagage er kommet med hele vejen. Den er der heldigvis, lettere skrammet, men ellers i god behold.

Vi går derefter ud af lufthavnen for at finde en taxa, men inden vi kan komme helt ud skal vi da lige tjekkes igen. En betjent står og viser folk ud, og idet vi går forbi ham stopper han os og forlanger at se vores visum. Ingen andre bliver stoppet, så vi tror bare det var for lige at vise sin magt. :)

Da vi endelig kommer ud til taxaerne, får vi kufferterne smidt bag i den første og bedste taxa. Men da vi skal til at forklare ham hvor vi skal hen, viser det sig at han ikke snakker engelsk. Så i stedet går han helt i panik og vifter med armene og smider os ud af taxaen. Så der står vi, midt i beijing lufthavn, uden nogen som kan forstå os. Vi havde ikke lige overvejet at de ikke kunne snakke engelsk hernede, så det er lidt af en udfordring. "Heldigvis" kommer en mand hen og spørger hvor vi skal hen. Han ved hvor det er, men desværre vil han have overpris for turen. Men fordi det er midt om natten, beslutter vi at køre med ham til hotellet. Vi kører et stykke tid og pludselig stopper vi. Han peger ind på et meget mørkt hotel. Det er der vi skulle bo. Vi hopper ud og prøver at tage i døren, den er åben. Stefan lister ind, med et stille 'hallooo'. En mand ligger og sover på en sofa, men pludselig bliver der tændt lys bag desken. En kvinde lå og sov deromme og vågnede heldigvis da vi kom. Hun forstår heller ikke et ord af hvad vi siger, men vi får heldigvis et værelse og efter lidt besvær med nøglen kommer vi ind på værelset. Det varer ikke lang tid før vi ligger under dynen og sover.