Cocos Keeling Island her kommer vi!
Den 27 blev hurtigt til den 28 august, men afsted der kom vi. Forsinket blev vi grundet at denne fantastiske Christmas Island er det ufatteligt svært at få hævet penge på, og det skal man bruge når der ikke tages visa mange steder, ej heller på vores næste stop cocosøerne en masse fantastiske små øer som ligger på vores næste stop over det indiske ocean.
Ser der bor her kun 400-500 mennsker, og hvad fok siger om øen. Så beskriver de den som et flot postkort, som et rigtigt paradis - vi må se!

Vores resterende tid på Christmas blev brugt som de første, med en masse flot natur, krabber, samt møde fantastik flinke mennesker. På Christmas lever der 40 millioner krabber, som hvert år næsten på samme tid alle går ned til vandet for at parre sig. De lever i skoven og vandre gennem alt når tiden er inde, veje bliver lukket og bygninger bliver invaderet af disse fantastiske krabber som de lokale ser på det, jeg ville nu nok nærmere blive lidt bange for krabber i huset.
Dette fik vi ikke fornøjelsen af at se da dette sker i december og vi skulle videre på vores rejse over oceanet.

En tur på vandet mellen Christmas og Cocos på forhåbenligt 5 dage 4 hvis vi får vinden med os, og det gjorde vi.. Og ikke nok med vinden kom med os og vi susede afsted så fik vi tilmed også et par store fisk på krogen.. Hvilken fantastisk aftensmad når man ikke har fået andet end fisk på dåse og soyaprotein på dåse de sidste 10 dage!
Ville dog have ønsket jeg havde fulgt mere med da farmor i mine unge år underviste mig i patering af fisk, men parteret endte de dog med at blive! - og spist.

Krabberne efterlod vi alle på Christmas, dog har vi ikke kunne efterlade rotten samme sted. Rotten har været i fælden, ja blot og stjæle al vores mad. Kristoffer havde fundet et fantastisk sted til fælden under komfuret og den gik da også i. Men da fælden så skulle lukke kunne den ikke lukke helt da der ikke var højt nok til komfuret og rotten kunne løbe ud igen- satans.. den lever stadig i bedste velgående, hvilket Trine fik oplevet en nat den kravlede rundt på hendes fødder. Hvilken eksotisk oplevelse hun har fået der midt på det indiske ocean.

Vi har fået fart i det gamle skib og er kommet frem til øerne på under 4 dage (3 dage og 22 timer ca) men det er flot, hvis vi kan holde sådan et tempo så bliver det lange stræk vi skal på næste gang måske ikke så langt alligevel. Vi har sejlet med en fart på dette stykke der gør at vi ville nå over på den anden side på 16 dage er et godt bud fra min side.

Vi nåede kun lige ind omkring cocosøerne før at de første delfiner befandt sig rundt omkring skibet, og blev hurtigt til mange. De er der konstant, hver morgen når man står op ser man delfiner.
Dog gider de ikke rigtig lege, når man bader fra båden.

Cocosøerne er som folk beskriver det, "som et postkort" nu er vi her mens der stadig er god vind og lidt regn er det også blevet til. Men når solen skinner på det tyrkis vand ser det hele fantastisk ud.
Øerne er delt lidt op, der er to øer med lidt liv. "Home Island" som er den ø vi er nærmest af de øer der er beboet, der er nemlig mange øer hvor ingen bor og man bare kan tage til og nyde livet. Men den home ø er den ø hvor alle muslimerne befinder sig og ikke særlig mange turister. Her bor ca 400 mennsker, dog ligner gaderne at der blot bor 10 du finder ikke mange mennsker.
"West Island" er mere turister og der bor kun folk uden muslimsk bagrund. Hvilket faktisk får mig til at føle det hele lidt lidt adskildt. Der bor dog kun 100 mennesker fast der, og ellers er det turister som flyver til denne ø for at opleve dette særlige/fantastiske paradis.
West øen er også her man finder dykning samt andre vandaktiviteter.

Efter at have brugt det meste af tiden omkring der hvor vi ligger med båden, på at have hyggelige dage med de andre både, samt se de ubeboede øer. Tager Trine og jeg færgen til den "store" vest ø fredag for at se hvad denne har at byde på. En plan om at sove på stranden for at være på øen tidligt lørdag hvor dagen står i dykkernes tegn.

Tiden er gået hurtigt her på cocosøerne, selvom der pt faktisk ikke sker så meget, vi er udenfor mobilens rækkevidde samt internet er noget der ikke er let tilgængeligt, så er der alligevel snart gået en uge og søndag er der afgang sammen med de fleste af de andre både, i noget der kan minde om et kapløb om at komme føste til vores næste ø som er Rodijkes. Det bliver en kamp som hurtigt er tabt for vores 160 tons store båd. Vi sejler stærkt i forhold til størrelse men ikke stærkt nok.
Det bliver nogle lange uger inden vi kommer til næste ø da der skal tilbagelægges omkring de 2000 sømil som vi forhåbenligt kan gøre på omkring de 16 dage.