Profile
Blog
Photos
Videos
Back to Bangkok torsdag aften, hvor vi hurtigt fandt et hostel kaldet Feel at Home, hvilket vi ikke rigtigt gjorde, så næste morgen gik jagten allerede på et nyt sted. Vi fandt et lækkert hostel med pool på tagterassen lige midt på Khao San Road, Bangkoks festgade. Resten af eftermiddagen brugte vi på shopping (hvor jeg slet ikke fandt noget!), før vi om aftenen tog i byen. Vi blev dog ret skuffede, da politiet viste sin magt ved at slukke for musikken kl 2, og her fik vi så lige bekræftet, at uden musik er der ikke megen fest! Alligevel kom vi ret sent i seng, så nogle (inklusive mig) blev ved roof top pool den næste dag, for selvfølgelig skulle vi lige have en bytur mere, inden turen gik til Thailand. Denne gang tog vi sammen med vores australske venner til Patpong, gaden med pingpong shows, som vi alligevel var lidt nysgerrige på. Ja, lad os bare sige, at så er den krydset af to-do-listen i Thailand!! Ikke det kønneste syn. Morten syntes også lige, han skulle prøvesmage de lækre skorpioner, som ligger grillet overalt i boder på Khao San - det lød ikke til at være helt godt.. Klokken blev igen mange, men vi skulle bare lige opleve Bangkoks kæmpe weekendmarked næste morgen for at få fyret de sidste Baht af. Det må man også sige, jeg fik gjort :-)
Det var en kort version af vores sidste dage i Thailand. 25 dage gik som en uge.. Farvel til det billige liv, klamme toiletter og forårsruller. Vi ses sandsynligvis igen Thailand :-)
- comments