Det kan ikke anbefales at ankomme til en indianer by højst oppe i bjergene lige ved mørkets frembrud.

Man får følelsen af at man går side om side med genfærd og andre uhyggelige væsner man forestiller sig kommer frem når solen går ned. Med gåsehud over hele kroppen begav vi os rundt i Todos Santos mørke gaver og stræder til vi fandt et sted, som virkede sikkert og som nogenlunde kunne holde på varmen. For der var hunde hamrende koldt!!! Der lavede vi aftensmad i vores lille køkken imens vi var pakket ind i tøj og derefter vi faldt skælvende i en dyb søvn.

Næste morgen spiste vi morgenmad på vores lille altan med udsigt over byen og hollywood skiltet på bjergsiden, hvor der stod,'' Todos Santos''. Verden er sku noget besynderlig nogle gange.. Vi gik derefter en tur rundt i byen og tog en masse fantastiske smukke billeder af indianerne, nogle var mere glade end andre for at blive fotograferet. Men vi var lige så meget en attraktion for byens beboere, som de var for os. For konstant blev der råbt, ''åh my god'', som nok er det eneste engelsk de kan.. Til sidst blev det lidt for trættende i længden, så vi besluttede os for at gå på en internetcafe. Internetcafe manden kiggede undrende på os og fortalte os at der ikke var signal den dag, men måske senere eller måske en anden dag..

Efter en stund pakkede vi sammen og kørte tilbage mod Antigua. En lang tur med pigesnak, grin og vrede da vi blev stoppet af politiet som ville have os til at betale. Men seje som vi er fik vi sat dem på plads! Landskabet på turen tilbage var ufattelig smukt, fyldt med bjerge, små hytter, tørre samt frodige sletter og smukke vulkaner i baggrunden.

Det er nu morgen og jeg vil smutte hen i sengen til Vinca og se film og spise vores nybagte Guatemala inspireret vanilliekranse..