Så har jeg sagt farvel til Vinca, Schou og Son. Det er en underlig følelse pludselig bare at være mig, kun mig. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er fuldkommen cool med det og at jeg ikke har en lille smule forpinte sommerfugle i maven. Jeg er en smule bange. Jeg er nok mest bange for at blive ensom og begynde at kede mig og for hvad jeg gør i de situationer, hvor jeg virkelig bare har brug for at sige til en, '' nej se det der!'', eller '' hvad synes ...

klip klappere, støvede tæer, smil og følelsen af at kunne flyve.. Jeg er afsted igen. Jeg er rejst fra det kolde nord til avocado træer i haven og udsigt til vulkaner. Det er som om det sidste halve år i Dk er fløjet afsted, når man sidder her og føler sig hjemme i det uvante endnu engang.. Jeg har tænkt meget på, hvordan det vil være at vende tilbage til et land, som man har boet for 15 år siden. Om man vil kunne huske noget, og man vil kunne genke...