"Living la vida loca" (=leve det skore liv - i dette tilfaelde er det ikke skor paa den sjove maade) er en saetning der kan bruges i mange lag af det mellemamerikanske samfund.
Forste gang jeg stodte paa frasen, ud over Ricky Martin selvfolgelig, var da vi saa en dokumentar omkring bandelivet i El Salvador som er meget udbredt. Den handlede om hvordan hele deres liv handler om banderne og om hvor afsindig mange de draeber om aaeret og hvor mange af dem selv der dor. Men mange kan ikke se anden udvej hvis de skal mere end overleve.

Det skore liv er ogsaa naar halvdelen af ens landsby er blevet odelagt af den sidste tids regn. Paa billedet ser man resterne af et hus og hovedgaden. Et stykke vaek, paa den anden side af huset, var floden. Men da det begyndte at regne blev strommen saa staerk at den fandt en ny kanal - lige gennem byen.
Vi snakkede med en mand der havde mistet hele sit hus. Han havde laant en masse penge i banken til at bygge det, men er endnu ikke faerdig med at betale af. Nu er han nodt til at finde et nyt sted at slaa sig ned med sin familie, han er nodt til at tage et nyt laan for at kunne bygge et nyt hus hvilket gor at han er nodt til at betale af paa 2 laan paa samme tid, i en periode hvor der ikke er mad og vand saa mulighederne for at faa et arbejde er smaa. Oven i det er han handikappet. Han var guerilla soldat og har i kampens hede mistet et ben og har kugler siddende i brystkassen.

Det kan ogsaa vaere naar man bliver transporteret rundt paa den normale, lokale maade - paa et lad af en pick-up - og din chauffor er saa lille, at han ikke kan se de afsindig mange huller i vejen og bilen knap har stoddaempere. Saa ender du med at faa ondt i bagdelen og en lille forskraekkelse.. Det provede vi lordag da vi korte rundt for at se nogle af de steder der var blevet berort af regnen. En af facilitatorne her paa platformen sad ved siden af chaufforen og maatte raabe og pege hver gang der kom et hul og saa provede han ellers at undvige uden helt at vide hvor hullet var henne. Som sagt, en meget spaendende tur paa flere maader

And now for something completely different

Nu er min tid her paa platformen ved at vaere ovre, hvilket er ret sorgeligt. Her har vaeret super fedt og jeg foler mig hjemme her i bygningerne, med folkene og i byen. Jeg tager afsted onsdag, overnatter i Nicaraguas hovedstad Managua og tager saa videre til San Ramon og La Pita (henholdsvis byen jeg skal arbejde i og den samling af huse jeg skal bo i) torsdag.
Jeg er ret spaendt for jeg aner ikke hvad det er jeg kommer ud til, andet end at der ikke er andre frivillige i omraadet, saa jeg kommer til at faa godt brug for det spanske jeg har faet samlet op her i Suchitoto!

Nu synes jeg efterhaanden at jeg har vaeret vaek laenge nok til at jeg gerne maa bede om at faa nogle mails om hvad der sker hjemme i Danmark!! Hvad sker der i jeres liv og i verden?? Mailen er stadig [email protected] og min skype er kathrine-vogn.

Kathrine