I en lille flække med godt 300 indbyggere et godt stykke ude på landet har vi brugt de første 2½ uge af vores ophold her Down Under. Vejret har ikke været noget at prale med den første uge, men sidenhen har solen vist sig mere og mere og det hele minder nu om en god dansk sommer. Heldigvis kom vi til at bo ved en rigtig sød familie, som har hjulpet os meget med diverse ting såsom bilkøb, hvad der er værd at se osv. Selve arbejdet her har været meget varieret. Nogle dage arbejder vi hjemme i deres hus med almindelige husholdningsting, ok kedeligt. Ellers har vi arbejdet i den lokale bowling klubs restaurant som opvasker og servitrice, hvilket er noget sjovere. Damion, vores værtsfar er nemlig kok dernede. Af større ting har vi været med til at holde arrangement for 98 bowler damer og kæmpe fest for en 33-årig mand med 6 måneder tilbage at leve i. I det hele taget har vi hængt en del ud i bowling klubben, hvor vi har stiftet kendskab med utrolig mange Aussies. Vi har også selv deltaget i den australske bowling, lawn bowl, som er et yderst populært spil, specielt blandt den ældre generation. Det kan sammenlignes lidt med petanque i dk, dog lidt sværere. I klubben mødte vi Carl, en utrolig flink mand som flere gange selv har været i Dk. Han inviterede os ud på en tur dagen efter. Han tog os med ind i landet, hvor vi kom ud og vandre i en regnskov, så nogle vandfald og så en masse anderledes natur i forhold til kysten hvor vi ellers har været. Samme aften som vi mødte Carl snakkede vi også med to unge lokale gutter, som inviterede os med til vores første, men absolut ikke sidste aussie party.

Udover at være kok i klubben, har Damion også en surf og stand up paddle skole. Han har undervist os i begge dele, hvilket har været virkelig sjovt, selvom vandet stadig er lidt for koldt til surfing. Vi har forsøgt os med lidt fiskeri i den lokale flod (Maclay river), hvor Niels paastaar at han fik en kæmpe fisk op af vandet, som saa senere sprængte snoren og tog krogen med i vandet igen. Nu har vi investeret i snorkeludstyr hvor vi bare nøjes med at se på de mange fisk i det kolde vand.

Vi har været i den lokale zoo Billabong i Port Macqurie, hvor vi har fodret kænguruer og klappet nogle af de dovne koalaer. Koalerne sover 20 timer i døgnet og når de så endelig er vågne er det bare for at indtage noget føde. Sjovest var det nu da familien tog os med til en nærtliggende nationalpark hvor vi snakkede med kænguruer som bare går frit rundt.

Der har også været familiebesøg mens vi har været her, nogle virkelig bonderøve. Vi kunne stort set ikke forstå et ord af hvad de sagde, men derudover var de ganske flinke. Vi forstod dog at de brugte deres fritid på to ting, fiske om dagen og jagte vilde grise om natten. Det sidstnævnte er virkelig specielt, men åbenbart ganske normalt derude vestpå. De har inviteret os hjem til dem hvis vi skulle komme på de kanter, så hvem ved måske kommer vi også til at draebe og slagte vores egne grise..

En vigtig nyhed at fortælle er, at vi nu er selvkørende. Vi er nu de lykkelige ejere af en gammel Mitsubishi lancer fra ´95. Den er blevet rengjort og pyntet op med diverse ting, såsom skøre skilte og flag, vi venter stadig på at få vores egne klistermærker. Det har taget cirka en uges til at vænne sig til venstrekørsel, hvilket har medført nogle "spænende" ture, eftersom vi først har fået forsikringen i orden i går

Maden hernede består ofte af friture, vi har sjældent fået et måltid uden pommes frites. Så vi nød virkelig den aften hvor vi lavede dansk mad til familien, bestående af mange dejlige frikadeller. Ellers er der ikke så meget at fortælle. Vi har set en del australsk fjernsyn - ikke specielt interessant. I morgen tager vi afsked med familien og begynder vores 6-7 dages tur nordpå. Destinationen er en by kaldet Duranbah, hvor vi skal arbejde ca 3 uger et sted hvor de dyrker salat.