Profile
Blog
Photos
Videos
HelpX i Duranbah
Efter en uges roadtrip kom vi til Duranbah, som ligger mellem Byron Bay og Surfers Paradise. Her havde vi fået arbejde de efterfølgende 3 uger på en salatfarm kaldet LetUsGrow. Arbejdet startede fra kl. 6,30 om morgenen til kl. 11.30. Niels og mig fik primært opgaven der hed grav, skræl, pil, skær og pak skalotteløg, så vi ved alt om at ordne skalotteløg. Vi bor i en lille hytte sammen med 13 andre unge mennesker primært fra Frankrig og England. Det kan godt være lidt hårdt, når man er så mange mennesker, som skal dele hus især når der kun er et toilet! Men det er nu gået fint nok alligevel, og vi har lært en masse nye mennesker at kende. Middagsmaden og aftensmaden serveres oppe i vores chefs hus. For det meste kender vi menuen, for det er næsten altid det samme mad vi får, og kvaliteten er langt fra det vi er vant til hjemme i Danmark. De mangler virkelig kreativitet i deres madlavning.
Efter arbejde har vi ofte taget til stranden når vejret er godt, det er superfedt fordi bølgerne er så store og strømmen er virkelig stærk. Dog skal det siges at det ikke er saa sjovt naar bolgerne kommer for langt op og aeder kamera, mobil og gps...
Vi har også været i Byron Bay endnu en gang. Byron er en rigtig hyggelig surferby med en del hippier. Derudover har vi været i Tweed, Hastings Point og Coolingatta sammen med nogle af franskmændene her på gården. Vi har også set delfiner i Carbarita beach, de var ca. 100 meter fra strandkanten, så der var surfere, som surfede med delfinerne. I sidste weekend var vi også i Nimbin, en rigtig hippieby, ligesom Christiania, det var meget sjovt at være der"). I søndags besteg vi Mount Warning, som er en gammel vulkan, sammen med 3 franskmænd. Det tog 2 timer at gå op ad bjerget, og de sidste 400 meter var vi mødt til at holde ved et gelænder, fordi det var så stejlt. Det var en lang tur på 9 km i alt, og der var tusindvis af glatte trappetrin som skulle bekæmpes, hvilket også har resulteret i nogle ømme lægmuskler og en lille forsuvning.
Nu mener vi, at det er på tide at forlade dette sted. Det har været fedt at være sammen med og arbejde med så mange unge mennesker fra hele verden. Men fordi vi ikke tjener penge, har et kedeligt arbejde/værelse og vi får virkelig kedelig mad, så er det på tide at komme videre.
- comments