Kære læsere
Nu er vi efterhånden kommet så langt ned i gear, at selv det at skrive blog er en kraftanstrengelse af umenneskelige dimensioner. Denne indre ro kan vi til dels takke den lille paradisiske ø Koh Tao for, hvilket heldigvis også er der, vi er nået i vores virtuelle fortælling.
Vi vil dog ikke berette om så forfærdeligt meget fra Koh Tao, da vi simpelthen ikke foretog os så forfærdeligt meget. Vi solede på resortets private strand, dyppede os i det kølige vand når det blev for varmt, spillede strandtennis, sov længe, drak solnedgangscocktails og spiste oceaner af dejlig mad. Af mere eksotiske karakter kan scooterkørsel, kanoroning samt snorkling nævnes. Alt i alt koblede vi helt af, hev stikket ud og zonede ud. Nytårsaften blev tilbragt på strandbarer med hinanden som fantastisk selskab med udsigt til hav og en himmel spækket af farvestrålende fyrværkerieksplosioner.
Efter 6 nætter var vi også klar til at komme videre i programmet og begav os derfor mod Thailands gamle hovedstad Ayutthaya nogle kilometer nord for den nuværende, Bangkok.
Fra 1300-tallet og mere end 400 år frem var Ayutthaya navlen i et sprudlende totalmonarkistisk kongerige med magtfulde konger og var pg.a. dens centrale placering et knudepunkt for handel i det meste af Sydøstasien. Kongerne havde gudestatus samt total magt, og byen er derfor den dag i dag spækket med gamle imponerende templer og gravsmonumenter opført til ære for disse. Vi valgte at besigtige denne pomp og pragt på cykler, og det tog ikke mere end et par minutter, før vi var målløse af forundring og dybt imponeret over det gamle kongeriges tekniske formåen. Yderst detaljerede udskæringer præger næsten enhver flade af de mange temple, og tårnene synes nærmest at række ind i himmerige. Det mest imponerende monument er formegentlig Wat Phra Si Sanphet. Tre kæmpe tårnkonstruktioner ligger i forlængelse af hinanden og ligner tre UFO'er, som har set sig nødsaget til at nødlande på Jorden. Om aftenen så vi monumentet oplyst, og de genererede skygger syntes at bidrage til dennes mystik og generelle storslåethed. Det fantastiske guest house Tony's Place, styret med hård hånd og løse håndled af Tony himself, dannede ramme for nogle kulturberiget dage i Ayutthaya og bandt en fin sløjfe på vores oplevelser i Thailand. Vi nåede at opleve thai by i Phuket, thai natur i Khao Sok, thai øafslapning på Koh Tao og endelig thai kultur/historie i Ayutthaya. Det var derfor helt naturligt for os, at næste stop hed Cambodia.
At komme dertil viste sig dog at være noget af en kraftanstrengelse. Alarmen blev sat til 03:00, tuktuk'en kørte os til Ayutthaya station 03:30, toget ankom til Bangkok 05:15, minibussen hentede os 07:00 og ankom til grænsen 11:15. Herefter udspillede der sig en noget dramatisk scene, hvor en selvudnævnt grænsekontrollør krævede næsten dobbeltpris for visum til Cambodia. Da vi nægtede at benytte os af hans, ifølge ham selv, meget gavmilde tilbud, fik vi den kolde skulder samt instrukser om selv at traske mod grænse og ordne det medfølgende bureaukratiske helvede. Det viste sig heldigvis at være tomme trusler, og i løbet af en lille time havde vi anskaffet os visum og stod på den rigtige side af grænsen. Efter en 4 timers taxatur der fungerede som fremragende introduktion til det totale anarki, som hersker på de cambodjanske landeveje, ankom vi til første destination i Cambodia, Siem Reap - 14 timer efter vi forlod Ayutthaya.
Godt udmattede efter den forrige dags strabadser, tilbragte vi første dag i Siem Reap med at udforske det lokale gamle marked. Vi oplevede hurtigt byens charme og pulserende liv, hvor gamle franske kolonistiske bygninger danner ramme om små hyggelige gader, der bugner af moderne barer og restauranter. Velvidende at Cambodia er et u-land med nyere grusom historie, blev vi både importeret og overrasket over Siem Reaps charme og modernitet - endelig et sted hvor turismen ikke har ødelagt den lokale stemning.
Kl. 05.00 næste morgen blev vi mødt af vores Tuk Tuk chauffør Skippy og blev dernæst kørt ud for at se solopgang ved det storslåede Angkor Wat - verdens største religiøse bygning. I selskab med oceaner af mennesker som alle havde valfartet til stedet, iagttog vi en noget skuffende solopgang. På nærmere hold blev vi dog yderst imponeret over ikke blot templets format men også de omhyggelige og smukke udskæringer foretaget for mere end 800 år siden. Det var let af forestille sig den pomp og pragt, der omgav de gamle Kmer konger, men også det liv der måtte have udspillet sig i og omkring templet.
Hvad der endte med at blive til 7 timers tempeludforskning indebar også besøg hos det mystiske Bayon, et temple udsmykket med hundredevis af stirrende ansigter, og det overbevoksede Ta Prohm, hvor høje træer slynger deres rødder omkring ruinerne som en kvælerslange om sit bytte. Alle disse templer udgør til sammen Khmerriges testamente til eftertiden. Et testamente hvori rigets rigdom, magt og tekniske kunnen er stærkt repræsenteret, samt et testamente som uden tvivl efterlader et stort indtryk på alle moderne mennesker, som får chancen for at studere det nærmere.
Godt mættet på gamle templer satte vi kursen mod den landlige by Battambang, og om vores oplevelser i denne del af Cambodia samt meget mere, kan I læse om i næste blog.

På gensyn indtil da

Jullemis og Adser