Profile
Blog
Photos
Videos
3 timers køretur oppe i bjergene fra Chiang Mai ligger en lille charmerende by, Pai. Vi havde hørt utrolig meget godt om byen, så vi tænkte det nok var værd at tage et smut forbi. Vi blev sat af på busstationen, og som vi gør alle andre steder, så tog vi vores rygsæk på og afsted igennem byen for at finde et sted at sove. Det var virkelig let denne gang, byen er meget lille og fyldt med guesthouse til ingen penge. Skønt for engangs skyld.
Senere på dagen gik vi ud for at kigge lidt på byen, se hvad der var at se og finde ud af hvad vi skulle foretage os mens vi var heroppe. Derefter tog vi en kæmpe afslapningseftermiddag på vores værelse, Jubiii.
Om aftenen gik vi ud for at spise, og fik os lidt af en overraskelse. Det var koldt! For første gang i 8 uger kunne vi ikke sidde udenfor uden trøje og lange bukser, hold nu op det var underligt. Så efter en hyggelig middag for to gik vi hjem på vores værelse.
Dagen efter bestilte vi vores billet til Laos og lejede derefter en scooter. Så var det Julle og Celine på tur i det grønne. Det kan da vidst kun haø været et kønt syn. Julie med en smuk grøn hjelm og Celine med en Himmelblå. 30 km/t og så derud af.
Første stop var de varme kilder, så underligt! Vandet var brændende varmt. Vi svedte så meget i forvejen, så det var ikke den største fornøjelse at hoppe ned i en virkelig varm kilde. Men efterfølgende da vi kom op igen, var det så rart. Et smukt syn og en sjov oplevelse.
Andet stop var et vandfald. Vi kørte og vi kørte. Og lige da vi var ved at give op fandt vi det. Sååå flot. Det var næsten som om vi selv havde opdaget det som de første, for det var helt øde og kun os sammen med et par franske mennesker der var der.
Tredje stop var på vej hjem til Pai. Vi stoppede ind for at få et glad juice, men blev mødt at de sødeste mennesker der gav os alt! frugt, peanuts, vin og juice. Og så var det gratis, eller rettere sagt vi måtte selv bestemme hvor meget vi ville give. En virkelig hyggelig overraskelse på vejen, flere af dem tak!
SIdste dag i Pai, blev brugt ved en poblic pool. Solbadning og afslapning kan man vel aldrig få nok af.
Om et par timer går turen til Laos, og vi siger tak for alt til Thailand. 2 måneder er gået og vi har virkelig virkelig virkelig oplevet meget, mødt mange dejlige mennesker, set flotte ting og nydt livet. Hvad mere kan man ønske sig. Thai Massage og Pad thai er et overstået kapitel for denne gang. Meeen ... We Will Be Back
- comments