Hej allesammen!

Da vi forlod Queenstown for at koere mod Mount Cook var vejret endnu en gang ikke med os.. Regnvejret havde ogsaa ramt Mount Cook, og det var saa taaget at man ikke kunne se noget! Saa vi koerte ikke det sidste stykke derop, da vi snakkede med nogle af de lokale der sagde at det ikke kunne betale sig. Endnu en gang blev planerne altsaa aendret, og vi koerte videre mod naeste planlagte stop: Lake Tekapo, hvor vi ankom om aftenen.

Naeste morgen startede temlig heftigt! Vi skulle nemlig ud at ride, og havde booket tid til kl. 13. Vi havde derfor ikke sat vaekkeur og ville bare sove laenge. Pludselig ringede telefonen, og vaekkede os med et saet! Det var manden fra hesteudlejningen der ringede og fortalte at vi kun kunne komme ud at ride kl. 10, da vejret ville blaese op i loebet af dagen og alt senere ville blive aflyst. Vi havde derfor kun en halv time til at komme ud af fjerene, i toejet, faa morgenmaden ned, og koere hen til hesteudlejningen - stress! Men men, vi naaede det lige til tiden, selvom vi daarlig nok havde faaet soevnene ud af oejnene.

Da vi ankom stod fire heste klar ude i gaarden. Der var kun en dame fra Australien udover os og instruktoeren der skulle med paa turen, og efter at vi havde faaet ridehjelme paa, begav vi os afsted. Kamilla fandt det foerst lidt graenseoverskridende, men da hun kom op paa hesten gik det bare derudaf! Det var simpelthen saa smukt at ride rundt om soeen! Lake Tekapo er kendt for sin meget turkisblaa, 'maelkede' farve, som skyldes det saakaldte 'rock flour' der blev dannet af den tasmanske gletscher skurede hen over klipperne, og efterlod soeen af smeltevandet. Det var helt fantastisk at opleve naturen paa hesteryg, og vi noed det begge i fulde drag!

Da vi kom ned fra hestene igen koerte vi ud mod en lille kirke som vi havde hoert skulle ligge smukt med udsigt over vandet, og ganske rigtigt! Som alt andet i dette land var det et fantastisk smukt syn! Kirken laa lige uden for byen med den smukkeste udsigt over soeen og med bjergene i baggrunden, det lignede naesten en kulisse. Efter et kort besoeg inde i kirken begav vi os videre mod Christchurch, hvor vi skulle tilbringe vores sidste nat i vores lille Jimbo-bil.

Naeste morgen lavede vi vores sidste maaltid i bilen, og efter vores laekre morgenmaaltid ryddede vi op i hele bilen! (Hold da op man kan samle meget skrammel i loebet af 4-5 uger..) Da det var gjort tog vi gondolen op, for at mountainbike ned. Udsigten fra toppen af gondolen var saa smuk, med udsigt over hele Christchurch til den ene side, og Lyttelton Harbour paa den anden side. Da vi ankom til stedet hvor man kunne leje cykler blev vi udstyret med et kort, cykler og cykelhjelme og saa begav vi os ud paa tur. Vores foerste indskydelse var at foelge den rute hvor vi ogsaa skulle koere 'off road', men vi blev hurtigt klogere! Da ingen af os har proevet at mountainbike foer, og da stien (hvis man da overhovedet kan kalde den det) var meget smal og 'off road', droppede vi hurtigt ideen og fortsatte paa den asfalterede vej. Vi fandt et rigtig fint sted at spise frokost med udsigt over Lyttelton Harbour og en masse faar. Resten af vejen ned gik fint (vi saa dog ikke saa prof ud som alle dem der havde det rigtige udstyr og cyklede op ad bakke hele vejen), bortset fra den lille omvej Kamilla ledte os paa, saa vi kom prustende tilbage til enden af gondolen hvor vi skulle aflevere vores cykler.

De to foerste aftener boede vi paa Jailhouse, et gammelt faengsel 25 min. uden for centrum der er ombygget til et hostel. Det var helt vildt fedt lavet, og faciliteterne var gode, saa det var en succes! Efter vores cykeltur tog vi et velfortjent, varmt, langt bad og tilbragte en hyggelig aften sammen med Maria og Rune (det danske par vi moedte paa Franz Josef og bungyjumpede med). Vi fandt en rigtig hyggelig restaurant hvor vi fik laekker mad, og sluttede aftenen af med en drink inden vi skiltes - men vi har allerede aftalt at moedes igen i Hanoi :)

Naeste dag havde vi en rigtig hyggelig toesedag, det er vi efterhaanden blevet gode til! Vi havde for foerste gang ovn paa vores hostel, jubii! Saa vi startede dagen med at koebe ind til laekker lasagne, og gik derefter ind til byen hvor vi tullede rundt, shoppede lidt, og tilbragte en god stund paa Starbucks med kaffe, kage og postkortskrivning.

Naeste dag var dagen hvor vi skulle aflevere vores elskede Jimbo tilbage, naesten i helt fin stand.. Vi havde nemlig et lille uheld i Wellington, det var nemlig meget kraftigt blaesevejr, og da vi aabnede passagerdoeren floej den op med saadan en kraft at der kom en bule der hvor doeren aabner og lukker saa doeren ikke kunne aabne helt, ups! Denne lille detalje havde vi dog informeret Spaceship om, saa vi troede ikke at det ville blive noget stort problem. Men, men, men.. Et par overraskelser skulle vise sig at vente paa os da vi ankom til kontoret. Foerst gik en ung mekaniker bilen igennem med os, og alt var fint. Det var det dog kun lige indtil at en meget tyk og sur matrone af en chef lagde vejen forbi.. Det foerste hun kommenterede var bulen ved doeren, og da vi sagde at vi havde informeret dem om det, troede hun ikke paa os. Hun mente bestemt at vi loej, og at vinden ikke kunne lave en saadan bule, men mekanikeren stoettede os. Det endte med at hun ringede op til kontoret i Auckland, og maatte saa indroemme, til hendes store misfornoejelse, at vi havde ret. Hun ville dog stadig charge os for det alligevel, men her slog vi haanden i bordet som de bestemte damer vi nu er, for vi var jo fuldt forsikrede! Saa det endte med at vi ikke skulle betale for bulen, men.. Det skulle vi tilgengaeld for den fartboede som vi aabenbart har faaet - endnu en gang, ups! Vi har begge koert den dag, saa vi ved ikke hvem af os der har faaet den, men 120 dollar fattigere begav vi os tilbage mod byen for at fejre vores foerste fartboede med sushi, og lejede os ind paa Base Backpackers de sidste to naetter (det ligger helt centralt, hvilket var dejligt naar vi nu ikke laengere havde bilen).

Naeste dag var dagen for vores sidste adventure sktivitet: River Rafting. Endelig lykkedes det os at komme afsted, pga. det daarlige vejr og al regnen havde det nemlig vaeret lukket i fire dage da der var for meget vand i floden. Vi blev hentet kl. 8 om morgenen, og efter ca. to timers koeretur ankom vi til lodgen hvor der stod et laekkert sandwichbord, kaffe og te klar. Efter vi alle havde forsynet os med diverse mad og drikke fik vi uddelt vores udstyr - det var gyseligt, men vi har efterhaanden vaennet os til diverse maerkelige dragter. Da vi havde ifoert os dem blev vi koert med bussen ned til floden hvor vi blev inddelt i hold, og her trak vi vist nitten.. Vi var kun 5 i vores baad udover instruktoeren, vi havde to studerende, Ping og Queenie, fra Hong Kong, og en pensioneret gammel mand fra Japan der hverken kunne tale engelsk eller kunne svoemme. Saa da instruktoeren sagde at det handlede om team work og samarbejde kiggede vi paa hinanden, og taenkte 'det er simpelthen loegn det her!' Og vi fik hurtigt vores fordomme bekraeftet! Ping og Queenie (som gik under navnene Pingeling og dronningen) sad forrest, saa sad Kamilla og jeg i midten, og bagerst sad vores kaere pensionerede japaner (hans navn fangede vi aldrig) og instruktoeren. Det foerste lange stykke var helt stille vand (grade 1) hvor vi bare skulle oeve os til de vildere grades (det hoejeste vi kom op paa var grade 5 ud af 6). Allerede her var den gal, da Ping og Queenie paa ingen maade kunne finde ud af at padle! De ramte kun overfladen af vandet som de sproejtede direkte op i hovedet paa os, og det skal altsaa lige siges at vandet kommer direkte ned fra en gletscher og er meget koldt! Det naeste vi skulle oeve var at kaste os ned i baaden paa instruktoerens komando, saa vi kunne skabe balance i baaden hvis vi ramte noget. Her levede Kamilla sig lige lovlig meget ind i det, og da instruktoeren raabte 'get down left' kastede hun sig mod venstre og nikkede Julie en skalle med hjelmen, auch! Efter lidt mere oevelse blev vi bedre, men foelte stadig at det var os to piger der gjorde alt arbejdet.

Da vi kom rigtig i gang med at river rafte var det super fedt! Vi kom foerst igennem en grade 2 og 3, og synes det var temlig skraemmende at vi skulle gennem en grade 5 ogsaa. Men det var super fedt, og selv om vandet hvirvlede rundt om os, og Ping og Queenie skreg og plaskede endnu mere vand i hovedet paa os padlede vi paa live loes, og klarede os fint igennem det hele! Det var foerst da vi igen var paa helt stille og rologt vand at Ping valgte at falde ud at baaden, og panikslagen plaskede rundt i vandet - vi andre skreg af grin! Specielt instruktoeren (der ligesom os synes at more sig gevaldigt over vores tre asiatiske venner), der udbroed "what the hell are you doing Ping?!' Da det var Julie der sad taettest paa var det hende der skulle traekke den stakkels Ping op af vandet igen, saa hun tog fat i kragen af hans redningsvest som vi havde faaet at vide, og trak til, men maate laegge al sin vaegt til for at faa ham hevet op af vandet og endte ovre i Kamilla med Ping halv oven paa sig.

Da vi kom ind til land igen holdt bussen og ventede paa os, og vi blev koert tilbage til lodgen. Her var det dejligt med et varmt bad, inden den laekre barbeque kaldte, mums! Da vi havde spist den laekre mad, og set billederne fra dagens raftingtur sammen koerte bussen tilbage mod Christchurch. Vi var begge temlig smadrede efter dagens anstrengelser, og tog os en blunder paa vej hjem.

Om aftenen havde vi koebt ind til lune fiskefilletter med RUGBROED! Christchurch har nemlig, til vores store jubel, en dansk bager! Copenhagen Bakery, hvor de har hjemmelavet laekkert rugbroed, saa vi udnyttede straks muligheden for lidt dansk mad, og det smagte dejligt :)