Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have været i Chitwan Nationalpark tog vi en bus direkte til turistbyen Pokhara. Vi havde hørt at der skulle være mere roligt, end i det hektiske Kathmandu - og det var lige hvad vi trængte til! Efter 6 timers kørsel nåede vi frem til den hyggeligste by. Pokhara ligger lige op ad en stor sø, og der er derfor lidt en form for havnestemning i byen. Da vi ankom om eftermiddagen tog vi ud i byen for at se hvad den havde at byde på. Efter en lækker aftensmad tog vi ud og kiggede butikker, hvor vi stødte på de to drenge vi havde været på trekking med. Vi aftales at spise sammen næste aften, hvor vi fik lækker lokal mad efterfulgt at en tur på bar hvor den stod på pool og øl - Josefine har nemlig lært at drikke øl, hvilket nok også bare var et spørgsmål om tid taget hendes rejsepartner i betragtning. Efter en super hyggelig aften tog vi hjem i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen. Vi havde lavet en aftale med en taxachauffør om at vi skulle op til et udsigtspunkt og se solopgangen. Så kl. 5.00 stod vi klar, med meget små øjne klar til at se solopgang. Vi stod i tre frosne kvarter sammen med en masse irriterende kinesere, men da solen endelig dukkede op, var det det hele værd! Med endnu en god start på dagen, tog vi tilbage på hotellet og tog en lille morfar. Da kl pludselig var 14, bestemte vi at vi hellere måtte få lidt ud af dagen og tog en taxa op i en anden del af Pokhara. Der var masser af markeder og lokale butikker og vi var de eneste turister i miles omkreds, hvilket passede os fint. Efter at have vandret gade op og gade ned, var vi klar til at få en god gang aftensmad efterfulgt at endnu en gang pool - Mark mente nemlig at skulle have revanche.
Sidste dag i Pokhara brugte vi på søen. Vi lejede en fin båd med tag og plads til at tage solbad. Så fik vi ellers stukket to årer i hænderne, og ja tror de morede sig vældig inde på land, da vi sejlede ud men vi fik heldigvis hurtigt styr på det og vi fik lavet en fin arbejdsfordeling der hed at Mark padlede og Josefine lå og tog sol - perfekt! Om aftenen købte vi lidt souvenirs og nød den sidste gåtur på et fortov - det findes nemlig ikke i Kathmandu, hvilket tiltider kan være lidt anstrengemde! Næste morgen stod vi igen tidligt op, og så sad vi ellers i en bus - vi takker for turistbusser - i otte stive timer før vi igen var tilbage i det hektiske Katmandu, fyldt med ny energi.
- comments